I Danmark har vi ikke kun ét fibernet. Flere lokale energiselskaber har nemlig stået for udrulningen, og derfor kan priserne og udbuddet variere fra adresse til adresse. Heldigvis er flere fibernet åbnet for at udbydere kan leje sig ind og konkurrere mod hinanden, så derfor bør du altid undersøge mulighederne inden du bestiller. Der kan nemlig være mange penge at spare.
Top 10: Bedste og billigste fibernet i Danmark
Vi har gennemgået markedet og samlet de bedste og billige udbydere herunder, så du kan blive klogere på mulighederne.
#1![]() |
Bolignet
|
Fra 199 kr./md. Min. pris 1.393 kr. |
|
#2![]() |
Jetnet
|
Fra 239 kr./md. Min. pris 1.434 kr. |
|
#3![]() |
Telenor MaxSpeed
|
Fra 249 kr./md. Min. pris 249 kr. |
|
#4![]() |
Hiper
|
Fra 269 kr./md. Min. pris 2.012 kr. |
|
#5![]() |
Kviknet
|
Fra 279 kr./md. Min. pris 279 kr. |
|
#6![]() |
Telia
|
Fra 279 kr./md. Min. pris 1.674 kr. |
|
#7![]() |
Fastspeed
|
Fra 299 kr./md. Min. pris 1.794 kr. |
|
#8![]() |
Stofa
|
Fra 319 kr./md. Min. pris 2.033 kr. |
|
#9![]() |
YouSee
|
Fra 319 kr./md. Min. pris 2.312 kr. |
|
#10![]() |
Norlys
|
Fra 379 kr./md. Min. pris 2.274 kr. |
Abonnementer og priser er ajourført 9. januar 2023.
1. Bolignet
Vores vurdering: Bolignet er en interessant udbyder for dem, der ønsker billigt og driftsikkert fiberbredbånd i det meste af landet. Bolignet har allerede landet aftaler med størstedelen af de åbne fiberselskaber, og de har et godt udvalg af forbindelser på de fleste adresser. Du skal dog selv investere i trådløs router, da denne ikke er inkluderet.
Bolignet kan levere fiberbredbånd til de fleste adresser i landet, og hastighederne varierer fra 100 Mbit til 1000 Mbit. Mulighederne afhænger af din adresse, men generelt kan du vælge mellem 2-3 forskellige hastigheder.
I modsætning til de fleste andre udbydere medfølger der ikke en trådløs router fra Bolignet. Det betyder at prisen kan holdes på et lavt niveau, men til gengæld skal du selv købe en trådløs router. Prisen for en trådløs router starter typisk omkring 1000 kroner.
2. Jetnet
Vores vurdering: Selvom Jetnet er lanceret af Fastspeed, er deres koncept unikt: Priserne er de laveste på markedet, og du kan selv vælge hastigheden på din forbindelse. Du slipper for at betale for en højere hastighed end du behøver, og du bestemmer selv om du vil leje en trådløs router til dit fibernet eller skaffe dit eget udstyr.
Vi ved ikke helt hvorfor Fastspeed har besluttet at stifte Jetnet, men vi kan konstatere at der er forskel på priser og muligheder. Hos Jetnet kan du vælge mellem flere forskellige hastigheder, hvor du hos Fastspeed “kun” kan vælge 1000 Mbit. Målsætningen hos Jetnet er da også at have den billigste pris på markedet, og de er da også blandt de billigste i vores undersøgelse.
Da prisen er i den lave ende, får du ikke en trådløs router med i abonnementet. Denne kan du leje til en beskeden merpris, eller også kan du købe din egen. Skal du have hurtigt og stabilt fiberbredbånd i hele boligen, er det nogle gange bedre at købe sit eget trådløse udstyr. Så er du sikker på at få udstyr, der dækker dine behov.
3. Telenor MaxSpeed
Vores vurdering: Hvis du er usikker på om fibernet er det rette valg for dig, er Telenor MaxSpeed værd at overveje. Her er der nemlig ingen bindingsperiode, så du kan altid opsige eller skifte abonnement. Du får selvfølgelig en gratis router med i prisen, så du ikke skal ud og købe trådløst udstyr.
Telenor har for nyligt lanceret deres MaxSpeed-bredbånd, som du blandt andet kan få gennem fibernettet over hele landet. Da Telenor ligesom andre udbydere lejer sig ind hos forskellige fibernetværk, kan prisen variere en smule i forhold til hvor i landet du befinder dig. Til forskel fra andre udbydere har Telenor valgt at fjerne bindingsperioden helt fra deres produkter.
Det er en stor fordel at du slipper for bindingsperioden, da det giver mere fleksibilitet og større tryghed.
4. Hiper
Vores vurdering: Hiper er et godt valg, hvis du ønsker en udbyder med gode produkter og fornuftige valgmuligheder over det meste af landet. Priserne er i den absolut lave ende, og der reklameres ofte med gratis oprettelse eller andre rabatter. Vi kan derfor anbefale at du laver et opslag på din adresse hos Hiper, for at se om du kan spare penge hos dem.
Siden begyndelsen har Hiper været en udfordrer på bredbåndsmarkedet, og stik imod sædvane har de faktisk fortsat den lave prissætning selvom de blev købt af TDC. Hiper kan, ligesom andre udbydere, tilbyde fibernet over det meste af landet. Du har valget mellem hurtigst mulige forbindelse eller en lavere hastighed, så der er noget for ethvert behov.
5. Kviknet
Vores vurdering: Kviknet har for nyligt fjernet bindingsperioden fra deres abonnementer, så nu kan du få hurtigt fibernet uden en længere bindingsperiode. Kviknet er kun én af få udbydere, som har fjernet bindingsperioden, så du altid kan stoppe abonnementet hvis dit behov ændrer sig. Kviknet har fornuftige priser, og kan levere fiberbredbånd til mange adresser i hele landet. Det er også muligt at tilkøbe en lang række services, eksempelvis fast IP-adresse.
Odenseanske Kviknet er en uafhængig og erfaren udbyder, der har været på markedet i mange år. De har aftaler med de fleste store fiberselskaber, og kan derfor levere hurtigt fiberbredbånd i det meste af landet.
Hos Kviknet er det muligt at vælge mellem hastigheder fra 100 og op til 1000 Mbit, så her kan de fleste være med. Der medfølger selvfølgelig en gratis trådløs router til alle abonnementer.
6. Telia
Vores vurdering: Telia er nu for alvor begyndt at rykke på fibermarkedet, og i de kommende år begynder de at dække flere og flere adresser over hele landet. Priserne hos Telia er rimelige, og du får både gratis oprettelse samt gratis trådløs router.
Telia lejer sig ind på andre selskabers infrastruktur, og kan snart levere fibernet i det meste af Danmark. Hastighederne er i den høje ende, og priserne er fornuftige. Hos Telia er det muligt at få rabat på en række streaming- og underholdningstjenester, så du kan spare flere penge ved at blive kunde.
I skrivende stund tilbyder Telia både gratis oprettelse og gratis trådløs router, når du opretter nyt abonnement.
7. Fastspeed
Vores vurdering: Hos Fastspeed får du hurtigt fiberbredbånd til en god pris, og samtidig får du en trådløs router uden det koster ekstra. Du får altid den højest mulige hastighed på op til 1000 Mbit/s, og Fastspeed kan levere internetforbindelse i det meste af landet.
Fastspeed er en nyere udbyder, som er startet i 2019 af en gruppe kendte iværksættere i telecom-miljøet. Deres mantra har fra starten heddet “fast speed – low cost”, og de har været en afgørende brik i konkurrenceniveauet på det danske marked. Prisen for en fibernet-forbindelse varierer en smule i forhold til hvor du bor i landet, men du får til gengæld altid den højest mulige hastighed.
8. Stofa
Vores vurdering: Stofa er en relativt dyr fibernet-udbyder, særligt hvis du ønsker en 1000 Mbit-forbindelse. Her kan andre udbydere levere internetforbindelser til en markant lavere pris, men til gengæld har du hos Stofa nogle ekstra muligheder som du ikke har andre steder – eksempelvis ekstra sikkerhedspakke og en kraftigere trådløs router.
Stofa er et godt valg, hvis du vil have bedre trådløst udstyr og flere valgmuligheder. Stofa tilbyder bedre routere til deres hurtige forbindelser, så du bedre kan udnytte den høje hastighed. Stofa er en del af Norlys, og administrerer egne netværk over hele landet.
9. YouSee
Vores vurdering: Hos YouSee kan du, ikke overraskende, få fiberbredbånd. Hvad der til gengæld overrasker en smule, er at du kan få hastigheder på helt op til 2500/2500 Mbit. Det er selvfølgelig ikke uden meromkostninger, men hvis du vil have det hurtigste af det hurtigste, er YouSee værd at overveje.
Udover at tilbyde hurtigt fiberbredbånd, har YouSee også lanceret et særligt tilbud til deres bredbåndskunder: WiFi Booster. YouSee WiFi Booster kan lejes for 38 kroner per måned, og der medfølger to trådløse enheder i startsættet. Disse kan placeres forskellige steder i boligen, så internetsignalet forstærkes og kommer ud i alle hjørner. Det er særligt smart for dig, der bor i et større hus.
YouSee har nogle få aftaler med forskellige fiberselskaber, men de tilbyder primært deres produkter gennem TDC’s fibernet.
10. Norlys
Vores vurdering: Norlys tilbyder i skrivende stund kun 1000 Mbit fibernet, hvilket er i overkanten for en lille husstand. Norlys adskiller sig fra andre udbydere ved at tilbyde mere end blot fibernet, så her kan du samle flere forskellige abonnementer og lette administrationen.
Norlys valgte i 2021 at lukke Boxer ned, og har således overtaget bredbåndskunderne derfra. Hos Norlys kan man få 1000 Mbit fiberbredbånd, og der tilbydes to forskellige “pakker”: Internet og Internet Plus. Den eneste forskel er, at du med Internet Plus kan få op til 4 Wi-Fi enheder. På den måde bliver hele din bolig godt dækket, så der er stærkt signal i alle rum.
Du kan få Norlys i det meste af landet, men dog ikke på lige så mange adresser som hos konkurrerende udbydere. I skrivende stund benytter de deres eget fibernet, men også NordEnergis og TDC’s fibernet.
I tvivl om hvad du skal vælge? I vores guide “Fiberbredbånd, xDSL, COAX eller mobilt bredbånd – hvad er bedst?” kan du blive klogere på hvilken type internetforbindelse der er bedst egnet til dine behov.
Sådan fandt vi det bedste fiberbredbånd

Fibernettet siges at være fremtidens internet, og det er nemt at forstå hvorfor: Hastigheden slår alle andre internetforbindelser, og samtidig er fibernettet klippestabilt. Du får altså ikke bare lynhurtigt internet, men også stabilt internet der fungerer over selv lange afstande. Du vil altså derfor sagtens kunne få glæde af fibernettet selvom du bor helt ude på landet, hvilket ellers ikke er tilfældet med hverken xDSL eller COAX.
Vi ved at fibernettet er attraktivt af mange grunde, og da markedet stadig er delvist lukket for konkurrence dækker vi markedet løbende og holder denne undersøgelse opdateret med ny viden og nye data.
Der dukker nemlig mange nye udbydere op i disse dage, og flere fibernet åbnes for konkurrenter således at markedet konstant åbnes mere op.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
- Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
- Vurderet den enkelte udbyder ud fra følgende kriterier: Pris per måned, gebyrer, abonnementsvilkår og kundeservice.
- Holdt os opdaterede på Energistyrelsens tal på teleområdet.
Hvad er fibernet?
Fibernet, fiberbredbånd eller fiberoptisk bredbånd er alle udtryk for det samme produkt. Det mest populære udtryk er dog fibernet, hvilket er det ord der oftest bruges i denne sammenhæng.
Helt grundlæggende er fibernettet anderledes end andre kablede forbindelser til internettet, hvilket skyldes måden hvorpå datapakker ledes fra den ene ende til den anden.
Den bedste forklaring på hvad fibernettet egentlig er, har vi fundet hos avXperten. Her skriver de følgende:
“Fibernet er en form for internetforbindelse, som bruger optisk fiber, også kaldet lyslederkabler, til at overføre data ufattelig hurtigt. Fibernet er den hurtigste form for internet i dag og er især populær, da man med fibernet nemt kan opnå høje download og upload hastigheder som privatperson”
Læs også: Hvad er fibernet?
Fibernet bruges i internettets hovedtrafikårer
I Danmark har vi Danish Internet Exchange Point, også forkortet til DIX, som er det sted hvor internetudbydere kobler sig på internettet så du kan tilgå hjemmesider og data fra hele verden.
Disse komplekse netværk er alle bundet sammen af lyslederkabler og noget meget avanceret udstyr, der sørger for at du lander på den rette hjemmeside i løbet af et splitsekund.
Fibernettet binder altså DIX sammen med de danske internetudbydere og resten af internettet, og det hele foregår med lysets hast.
Guide til den rette hastighed
Fibernettet er lynhurtigt og stabilt, men du behøver måske ikke altid at betale for den højeste hastighed. Faktisk kan en almindelig husstand sagtens nøjes med mindre, men oftest er der kun få kroners prisforskel mellem hastighederne.

100 Mbit/s
Dette er den ideelle hastighed for en mindre husstand på 1-3 personer. Her er der plads til at mere end én person kan se film eller spille computer samtidig, uden at det vil kunne mærkes på hastigheden.
Flere forskellige enheder, blandt andet TV og mobiltelefoner, vil sagtens kunne benytte denne hastighed samtidig.
Hvis der ofte flyttes rundt på store filer eller hele familien lagrer billeder og videoklip fra deres mobiltelefoner i skyen, kan det dog bedre betale sig at vælge en lidt hurtigere forbindelse.
300 Mbit/s
Her er der lidt mere fart over feltet, og de fleste almindelige husstande kan sagtens få deres behov opfyldt med 300 Mbit fibernet.
Prismæssigt er det ikke altid det bedste valg, men til en familie på eksempelvis 4 personer er der masser af hastighed at tage af.
Så kan alle være på nettet samtidig, streame film, spille computer, samt downloade og uploade store filer.
1000 Mbit/s
1000 Mbit er til storforbrugeren, der ikke har lyst til at vente i længere tid på at store filer flyttes frem og tilbage.
Fibernet på 1000 Mbit/s er ideelt til den moderne familie, der lagrer billeder og video i skyen og bruger nettet ofte på alle elektroniske enheder.
Med denne hastighed er det intet problem at se TV på flere enheder via nettet samtidig, spille computer, streame film, samt flytte større filer op i skyen.
Afhængigt af hvor du bor, er 1000 Mbit-forbindelser også ganske billige og derfor det bedste valg for de fleste.
Sådan undersøger du om du kan få fibernet
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af om du rent faktisk kan få fibernet på din adresse eller ej.
I mange områder ligger kablerne i jorden, men afhængigt af hvor du bor kan det enten være TDC eller et lokalt energiselskab der ejer det fysiske fibernet.
Til hvert fysisk fibernet er der så en række forskellige udbydere, og det er altså her det kan blive svært at finde ud af hvad du præcist kan få.
Find oplysningerne hos Energistyrelsen

Energistyrelsen driver hjemmesiden Tjekditnet.dk, hvor du kan undersøge hvilke udbyder der findes på din adresse. Her kan du også se om du kan forbinde til nettet via fiber, men altså ikke hvem der ejer kablerne.
Tjekditnet.dk er dog stadig din bedste kilde til præcis information omkring dette, men hav dog i baghovedet at de ikke altid viser alle udbydere.
Derfor er fibernet det bedste valg
Der er mange fordele ved at have fibernet, og hvis der er etableret fibernet til din bolig er du sikker på at din internetforbindelse er fremtidssikret de næste mange, mange år. I takt med udbredelsen af Smart Home-løsninger, hvor mere og mere elektronik kan styres over nettet, er det vigtigt med en hurtig og stabil internetforbindelse. Fibernet er dit bedste valg til netop dette.
1. Hastighed nok til alle
En af de vigtigste grunde til at fibernettet er fremtidens net, er kapaciteten. Der er med andre ord plads til at alle kan være på nettet samtidig, uden at der vil kunne mærkes forringelser af hastigheden.
2. Intet kan påvirke din forbindelse
Da fibernettet består af fiberoptiske ledninger, hvor signalet rejser med lysets hastighed, kan det ikke påvirkes af faktorer såsom afstand til nærmeste central eller andre brugere i lokalområdet. Du kan derfor opleve samme hastighed på landet som i storbyen.
3. Høje symmetriske hastigheder
En interessant fordel ved fibernettet er at båndbredden typisk er symmetrisk. Det vil sige at hastigheden ved download er lige så høj ved upload. Eksempelvis 1000/1000 Mbit/s. Du kan dog også finde asymmetriske fiberbredbånd-produkter, eksempelvis 1000/500 Mbit/s, hvilket for de flestes vedkommende stadig er særdeles hurtigt.
4. Din boligs værdi kan øges
For mange købere er det essentielt, hvilke muligheder der er for etablering af hurtigt internet til boligen. Hvis du står og skal sælge, er det derfor en fordel at der er etableret fibernet til boligen. Skal en kommende boligejer selv ud og etablere dette, kan omkostningerne hurtigt lande på den forkerte side af 10.000 kroner – og det blot for en standard installation hvor fibernettet allerede ligger nedgravet i nærheden.
5. Alle kan bruge nettet samtidig
Fibernettet er så hurtigt, at alle kan bruge det på samme tid. Det betyder at en hel familie kan være på nettet samtidig og streame, spille computer, sende store filer, samt hvad de ellers måtte have af behov i en fuldt digital tilværelse.
Huskeliste når du bestiller fibernet
Når du har fundet det bedste fibernet til dit behov, er der nogle enkelte ting som er vigtige at undersøge inden du trykker “bestil” og udfylder dine betalingsoplysninger.
Her har du derfor en huskeliste, som er nyttig når du bestiller fibernet:
Undersøg hvilket udstyr der følger med
Der medfølger ikke altid en gratis trådløs router, når du bestiller fibernet. Husk derfor at undersøge dette på forhånd, så det ikke kommer som en overraskelse bagefter. En god trådløs router koster mellem 1.000 og 2.000 kroner, afhængigt af størrelsen på din bolig samt antallet af brugere.
Pas på bindingsperioden
De fleste udbydere binder dig for et halvt år med indeværende måned + 30 dages opsigelsesfrist. Det betyder med andre ord at det kan blive et dyrt bekendtskab, hvis du er bundet til et abonnement du ikke er tilfreds med. Hvis du kan lide at have frihed og/eller bare gerne vil afprøve om fibernettet er noget for dig, skal du derfor huske at vælde en udbyder med kortere bindingsperiode.
Kig efter betalingsgebyr
Selvom det efterhånden kun drejer sig om få udbydere, er der stadig nogen der kun tilbyder betaling via BetalingsService eller faktura – begge dele mod et større betalingsgebyr.
Husk derfor at undersøge hvilke betalingsmetoder der er på forhånd, og lad dine regninger betales automatisk ved hjælp af et betalingskort – så slipper du helt for at skulle betale yderligere gebyrer på selve betalingen.
Tjek opsigelsesfristen hos nuværende udbyder
Før du bestiller fibernet, er det en god idé at tjekke om du er i en bindingsperiode med din nuværende udbyder.
Ofte kræver udbyderne også en måneds opsigelsesfrist fra den 1. den efterfølgende måned, hvilket faktisk kan betyde at du er bundet i op til to måneder før du kan komme ud af dit nuværende abonnement.
De fleste udbydere vil dog sørge for at opsige dit gamle abonnement og sætte datoen for etablering til den dag dit gamle abonnement udløber, så du undgår dobbelt betaling.
Etabler fibernettet inden dit gamle abonnement udløber
På trods af ovenstående kan det dog være en god idé at få etableret dit fibernet et par dage før dit gamle abonnement udløber. Så har du lidt tid at løbe på hvis noget er gået galt under installationen, og du behøver ikke undvære internetadgang helt indtil du kan få den nye forbindelse etableret korrekt.
Fakta om fibernettet
Hvem har det bedste fibernet?
Det bedste fiberbredbånd får du lige nu hos Fastspeed, Bolignet og Telenor. Årsagen er en kombination af fornuftige priser, gode abonnementsvilkår og et fornuftigt serviceniveau. Markedet ændrer sig dog hele tiden, så det kan være værd at tjekke den overordnede artikel om bredbånd her på siden.
Er fibernet bedre end andre teknologier?
Fibernettet er på mange områder bedre end andre teknologier, men måske særligt når snakken falder på hastighed og stabilitet. Vi ser mange symmetriske forbindelser på 1000 Mbit, hvilket er nok til at fremtidssikre selv store husholdninger, og derudover er stabiliteten og kapaciteten på fibernettet generelt højere.
Internetforbindelser leveret via fibernettet er med andre ord det bedste valg for den krævende familie, men for mennesker med et mere moderat behov kan det måske bedre betale sig at kigge efter mobilt bredbånd eller bredbånd via kabel-TV stikket.
Hvad er den bedste internet hastighed?
Vi ved at Gigabit, som en af de eneste udbydere på markedet, leverer internetforbindelser via fibernettet på mere end 1000 Mbit. Faktisk kan du på nogle adresser få helt op til 5000 Mbit hos Gigabit, men det er for de flestes vedkommende ikke muligt at høste det fulde potentiale fra sådan en hurtig forbindelse.
Kan jeg få fibernet på min adresse?
Det varierer fra hus til hus, om der er nedlagt fibernet ved adressen. Den nemmeste måde at tjekke dette på, er ved at slå adressen op på Tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk henter data fra Energistyrelsen, og du er dermed sikker på at finde nye, opdaterede informationer.
Når et fiberselskab har nedlagt fiber i dit område, bliver det registreret hos Energistyrelsen. Du får derfor med stor præcision, hvad du kan få på din adresse.
Hvis du mod forventning IKKE kan få fibernet på din adresse, skal du enten vente til et fiberselskab påbegynder udrulning i dit område eller ansøge om et tilskud fra Bredbåndspuljen.
Hvilket udstyr får jeg i mit abonnement?
Du får normalt en trådløs router med i dit abonnement, men det er ikke altid tilfældet. Nogle udbydere, eksempelvis Bolignet, tilbyder kun selve abonnementet. Her må du altså selv købe trådløst udstyr, hvilket kan løbe op i en udgift på 1000 kroner eller mere.
Husk derfor altid at undersøge, hvilket udstyr der medfølger inden du sætter underskriften.
Hvem bruger TDC’s fibernet?
Mange udbydere benytter sig af TDC’s fibernet, da de for længe siden er indtrådt i OpenNet-samarbejdet for åben infrastruktur.
Blandt de mange udbydere, som bruger TDC’s fibernet, kan nævnes Fastspeed, Kviknet, Bolignet, Hiper, Telenor, Boxer, Telia og flere andre.
Hvem leverer fibernet?
Når man taler om fibernet, er der forskel på leverandør og udbyder. Leverandøren graver kabler ned og vedligeholder infrastrukturen, mens udbyderen giver dig internetforbindelsen. Leverandørerne er typisk energiselskaber, men flere udbydere har også deres egne fibernet. Det gælder eksempelvis for TDC, der både ejer infrastrukturen og sælger internetforbindelser herpå.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 9. januar 2023: Priser er opdateret. Bolignet er nu placeret i toppen af vores liste, fordi de tilbyder markedets billigste fiberbredbånd. Jetnet og Telenor er i top 3.
- 13. september 2022: Priser er opdateret. Telia og Norlys er føjet til listen, og nu er Jetnet, Bolignet og Kviknet i top 3.
- 3. juli 2022: Der har været flere prisændringer, siden vores guide blev opdateret sidst. I top 3 af vores anbefalinger finder du nu Jetnet, Kviknet og Hiper, da de tilbyder markedets bedste priser på fiberbredbånd.
- 29. oktober 2021: Boxer er fjernet fra listen, da de er lukket ned.
- 30. september 2021: Jetnet er føjet til listen over de bedste udbydere af fiberbredbånd. Priser og hastigheder er opdateret.
- 24. juli 2021: Abonnementer og priser er opdaterede.
- 28. april 2021: Telenor er rykket op på listen som #3, og der er blevet ryddet op i artiklen. En fakta-sektion er tilføjet med en række svar på ofte stillede spørgsmål om fibernettet.
- 18. november 2020: Boxer er tilføjet listen med deres nye abonnement via fibernettet, og overtager plads #5 på listen.
- 12. november 2020: Vi har rykket Bolignet op ad listen over vores anbefalinger, da de tilbyder billigt fibernet i hele landet. De er i skrivende stund én af få udbydere, der har ensrettet prissætningen af fiberbredbånd over hele landet.