Hvor finder man den bedste hosting, og hvad skal man kigge efter? Vi tager et nærmere kig på hosting til hjemmesider, og hjælper dig med at finde den bedste løsning.
De bedste hostingudbydere netop nu
#1![]() |
Bedst til begyndere
|
Fra 9,50 kr. Pris/md. |
|
#2![]() |
Bedst til vokseværk
|
Fra 9,38 kr. Pris/md. |
|
#3![]() |
Bedst til store sites
|
Fra 9,99 kr. Pris/md. |
Hvad er hosting?
Hosting er i sig selv et vidt begreb. Begrebet stammer fra det engelske ord “host”, som på dansk betyder “vært”, og det er egentlig dette man betaler for hos en hostingudbyder: En “vært” til en hjemmeside.
Hosting kommer i flere typer og størrelser, som alle er velegnede til forskellige formål. Fra et lille webhotel til store cloud hosting-systemer og hele datacentre. Vi introducerer dig for de mest gængse typer herunder.
#1 Webhotel
På et webhotel deler du pladsen med flere andre “gæster”. Du lejer altså kun en lille fraktion af pladsen på en stor server, og får tildelt et vist antal ressourcer fra selvsamme server. På engelsk kalder man det pudsigt nok ikke for et webhotel, men bruger i stedet begrebet “shared hosting” (“delt hosting” på dansk). At man deler pladsen er hovedårsagen til at webhoteller er så billige, da der kan oprettes flere kunder på samme server – og dermed kan kapaciteten bedre udnyttes.
Et webhotel er en god løsning for dig, der bare skal have en hjemmeside hurtigst muligt uden at sprænge budgettet.
#2 VPS (Virtual Private Server)
Skal du have den bedste hosting til et større projekt, er en VPS værd at overveje. VPS står for Virtual Private Server, og er altså designet til at fungere som en fysisk server – dog uden at der i virkeligheden er tale om en fysisk server.
En VPS kan op- og nedgraderes efter behov, og du kan selv foretage avancerede indstillinger i dit eget private miljø.
Vi anbefaler kun VPS til erfarne brugere med et større behov for kapacitet og ydeevne. Denne løsning vil som regel kun give mening, hvis du eksempelvis driver en større webshop eller lignende.
#3 Cloud hosting
Cloud hosting vinder stadig større indpas på det internationale marked, hvor store spillere som Google og Amazon konkurrerer om kunderne.
Med cloud hosting får du et produkt, som kan skaleres op og ned på blot få minutter, og det fungerer næsten på samme måde som hvis du havde en VPS.
Cloud hosting er en lille smule dyrere end et webhotel, og kræver at du har erfaring med manuel opsætning af hjemmesider.
#4 Dedikeret server
En dedikeret server er det ultimative produkt for dig, der har brug for ekstra kræfter til en stor hjemmeside. De fleste har formentlig ikke brug for en dedikeret server, medmindre der skal afvikles komplekse applikationer eller testes særlige opsætninger.
En dedikeret server giver dig næsten uanede kræfter og ubegrænset frihed til at gøre hvad du vil, da du ikke skal tage hensyn til andre kunder på samme server.
I lighed med VPS anbefaler vi kun dedikerede servere til de mest avancerede brugere, som har forstand på alle aspekter af hjemmeside-drift.
Sådan finder du den bedste hosting
Når du skal finde den bedste hosting, er det værd at tage flere parametre i betragtning. Det er nemt at lade sig forblænde af udbyderens løfter om at levere markedets bedste produkt, men vi anbefaler at du undersøger en række tekniske detaljer før du træffer dit valg.
Vores erfaringer siger os, at parametrene nævnt herunder kan have afgørende betydning for din tilfredshed med den valgte hostingudbyder. Derfor kan det betale sig, at bruge et par ekstra minutter på at gennemlæse specifikationerne for en given løsning.
#1 Plads
Pladsen er en essentiel faktor, når du skal vælge den bedste hosting til dit projekt. Vigtigst er selvfølgelig at du ikke har for lidt plads, men det giver heller ikke mening at skyde for langt over mål.
Skal du blot have plads til en simpel hjemmeside, kan du næsten altid nøjes med det mindste webhotel fra enhver udbyder. Én gigabyte er tilstrækkeligt.
Har du større behov, anbefaler vi først og fremmest at du undersøger hvor mange gigabyte plads du har behov for – og dernæst vælger en løsning med et par ekstra gigabyte.
#2 Trafik
Mange hostingudbydere tilbyder enten ubegrænset trafik eller en stor mængde trafik. I Danmark er den inkluderede trafik stort set aldrig en begrænsning, medmindre du har planer om at lægge store filer ud til fri download.
Normale hjemmesider bruger normalt kun en lille smule trafik, og dette behøver således ikke at være en bekymring.
Visse hostingudbydere begrænser dog trafikken til et bestemt antal månedlige besøgende, og disse tal kan være rimeligt lave. Undersøg derfor om dine behov kan imødekommes, uden at du behøver opgradere til en dyr løsning – og vælg eventuelt én af mange udbydere med ubegrænset trafik inkluderet.
#3 Kryptering (SSL)
Mange af de gode hostingudbydere har luret, at SSL er stærkt eftertragtet efter det blev en ranking faktor i 2014.
Hos de fleste udbydere får du derfor adgang til et gratis SSL certifikat, som nemt kan installeres på få sekunder. Du slipper for besværet med at skulle forstå hvordan SSL virker, og får samtidig en hjemmeside med et højere niveau af sikkerhed for dine besøgende.
#4 E-mail
Det er ikke alle udbydere, som inkluderer gratis e-mail konti i deres hostingløsninger. Er dette vigtigt for dig, bør du derfor kigge efter en udbyder med mulighed for oprettelse af én eller flere e-mail adresser.
Typisk har hostingudbyderne forskellige online e-mail tjenester, som du kan benytte, hvorved du også kan give freelancere og ansatte deres egne e-mail adresser hurtigt og enkelt.
#5 1-klik installation
Det sidste, man ønsker at bruge tid på, er komplicerece installationer af nye hjemmeside-systemer. De fleste hostingudbydere tilbyder heldigvis en 1-klik installation af WordPress og andre populære CMS’er, så du hurtigt kan komme i gang med dit nye projekt.
Hvis ud er begynder eller bare ønsker at kunne oprette en hjemmeside hurtigt, anbefaler vi på det kraftigste at du vælger en udbyder med mulighed for 1-klik installation.
#6 Brugervenlighed
Når du leder efter den bedste hosting, står brugervenlighed sikkert højt på listen over dine prioriteter. Og det med god grund.
Du kan hurtigt finde ud af om en hostingudbyder har et højt eller lavt niveau af brugervenlighed, alt efter hvor hurtigt og nemt det er at oprette et nyt produkt. Hvis bestillingsprocessen er svær og kringlet, er der stor risiko for at brugervenligheden i kontrolpanelet er tilsvarende lav.
#7 Sikkerhed og backup
De fleste danske hostingudbydere tilbyder et højt niveau af sikkerhed. Vi anbefaler at du vælger en hostingudbyder, som tilbyder mulighed for to-faktor login, samt overvåger filer og dokumenter for virus og andre skadelige elementer.
Der er desuden stor forskel på hvad de forskellige udbydere kan tilbyde af backup-løsninger, så her anbefaler vi at du undersøger mulighederne grundigt.
Nogle hostingudbydere tager daglige backups og gemmer dem i flere uger, så du altid kan gendanne din hjemmeside fra en bestemt dato. Processen tager normalt kun et par minutter, hvorefter din hjemmeside er rullet tilbage til den pågældende dato.
Andre hostingudbydere tilbyder kun nogle få backups, og kræver måske at du selv opsætter backup-proceduren i kontrolpanelet.
#8 Kundeservice og support
I de fleste tilfælde vil du næppe få brug for hverken kundeservice eller support, da hostingudbydernes løsninger generelt er stabile og driftsikre.
Når du alligevel kan få brug for at komme i kontakt med kundeservice og support, er det værd at undersøge tilgængeligheden heraf.
Svarer kundeservice eksempelvis på henvendelser i løbet af weekenderne? Kan de kontaktes via sociale medier? Telefonisk?
Flere små hostingudbydere tilbyder kun service og support på hverdage i normal arbejdstid, mens andre udbydere er mere fleksible.
Hvis du allerede nu ved at du har behov for at komme i kontakt med din hostingudbyder i tide og utide, anbefaler vi at du kigger målrettet efter en udbyder som kan imødekomme dette behov.