Hvilken internetforbindelse er bedst til gaming? Internettet er en livsnerve for enhver gamer. Ikke kun når der skal games med vennerne online, men også når spillene skal holdes opdateret. Bliv klogere på mulighederne her, og find din nye internetforbindelse blandt vores anbefalinger.
Top 6: Bedste internetforbindelser til gaming
Uanset hvilke spil du spiller, har du brug for en god internetforbindelse. Vi ved også at prisen er vigtig, og du behøver ikke nødvendigvis vælge den dyreste forbindelse. Se herunder, hvilket internet vi anbefaler til gaming:
#1![]() |
Kviknet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#2![]() |
Jetnet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#3![]() |
Telenor
|
Fra 229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
|
#4![]() |
Hiper
|
Fra 249 kr./md. Min. 6 mdr. 1.494 kr. |
|
#5![]() |
Norlys
|
Fra 279 kr./md. Min. 6 mdr. 1.674 kr. |
|
#6![]() |
Waoo
|
Fra 319 kr./md. Min. 6 mdr. 1.914 kr. |
Abonnementer og priser er ajourført 11. maj 2022.
Læs også: Her er det bedste bredbånd i Danmark
Sådan fikser du langsomt internet
Hvis du har problemer med internettet, og det er opstået ud af ingenting, er der muligvis problemer med netværket. Langsomt internet er uforeneligt med gaming, men heldigvis kan det i mange tilfælde fikses.
Måske bor du på en adresse, hvor du ikke har mulighed for at skifte internetudbyder? I så fald er du nødt til at arbejde med det, du har, og her kan du måske få lidt flere Mbit/s ud af vores tips herunder.
1. Placer dit trådløse udstyr korrekt
Vi anbefaler, at du placerer den trådløse router centralt i boligen, og gerne i nærheden af hvor du gamer. Det er vigtigt at den placeret åbent, og gerne højt. Lad den ikke stå i køkkenet, da overflader af metal samt mikroovne kan forstyrre signalet.
Har routeren antenner, kan de enten stå lodret (bedst til etplans-hus) eller vandret (bedst til dækning over flere etager).
2. Tilslut din computer til nettet med kabel
Det er ingen hemmelighed, at trådløst internet kan give problemer ved gaming. Hvis du ofte har problemer når du gamer, kan du prøve at tilslutte computeren direkte til routeren via kabel.
Når du forbinder til nettet via kabel, får du typisk en lavere responstid.
3. Skift kanal på dit trådløse udstyr
Her skal du muligvis have assistance fra din internetudbyder, da du skal logge ind på routeren for at skifte kanal.
Trådløse routere benytter sig af bestemte kanaler, og du kan altså skifte mellem disse. Nogle kanaler er mere trafikerede end andre, så derfor anbefaler vi at du skifter til en mindre trafikeret kanal.
4. Udskift det trådløse udstyr
Hvis din router er gammel og udtjent, kan det påvirke hastigheden. Det kan være irriterende, hvis du gamer, og derfor anbefaler vi at holde udstyret opdateret. Har du en trådløs router fra din internetudbyder, kan du bede om at få tilsendt en ny. Det kræver i sagens natur at routeren faktisk er gammel og udtjent, så du får altså ikke bare tilsendt en ny router hvis du i forvejen har nyere udstyr.
5. Tjek computeren for virus
Hvis din computer opfører sig underligt, og fremmede programmer pludselig er blevet installeret, har du måske virus. Virus og gaming er en dårlig kombination, fordi virus stjæler ressourcer fra din computer.
Vi anbefaler, at du bruger en af følgende gratis antivirus-programmer, så du kan scanne (og evt. rense) computeren for virus:
- Avast Free Antivirus
- AVG Antivirus FREE
- Avira Free Security Suite
6. Tilslut det trådløse udstyr til hovedkablet
Måske har du flere stik rundt omkring i boligen, hvor du kan tilslutte din router. Vi anbefaler, at du finder hovedkablet, og tilslutter din router hertil. Typisk befinder hovedkablet sig i et teknikrum i/omkring bryggerset eller entréen, hvorfra det er ført i en splitter og videre ud i boligens forskellige stik. Her burde der også være et ledigt stik, hvor du kan sætte routeren til.
Grunden til dette, er at hovedkablet kan give dig en højere hastighed og et mere stabilt internet. Er du i tvivl om dette, kan du altid forhøre dig hos din internetudbyder.
7. Tjek om andre bruger dit net
Måske bruger din nabo dit internet, uden du ved det? Med Fing App kan du hurtigt scanne dit netværk, og finde ud af om fremmede bruger dit net. Hvis det er tilfældet, skal du ændre Wi-Fi-koden.
Hvis fremmede bruger dit internet, kan det påvirke din gaming-oplevelse. Især hvis de sidder og deler store filer over nettet.
Læs mere: Langsomt internet? Her er 9 gode råd
Hvad er godt internet til gaming?
Hvis du vil have godt internet til gaming, bør du blive bekendt med følgende begreber: ping, latency, jitter og packet loss. Begreberne har betydning for hvor godt dit internet fungerer til gaming, og du kan nemt teste din egen internetforbindelse. Tjek gerne vores artikel med de bedste hastighedstests, og brug denne packet loss test. Disse tests gør det muligt at finde ping rate, latency, jitter og packet loss for dit internet.
Mindst 100 Mbit/s
Vi anbefaler, at du som minimum benytter en internetforbindelse med en hastighed på 100 Mbit/s. Fibernet er naturligvis bedst, men COAX bredbånd kan også fungere fint. Vær dog opmærksom på, at COAX bredbånd har en lavere uploadhastighed, hvilket kan påvirke din gaming-oplevelse.
Overvej et mesh-netværk
Et mesh-netværk giver dig et bedre og mere stabilt netværk i hele boligen, og dermed bliver gaming en fornøjelse. Udstyret koster måske en smule mere, medmindre din udbyder tilbyder det til deres abonnementer. Forhør dig gerne hos din udbyder, hvis du er interesseret i dette.
Kan man bruge mobilt bredbånd til gaming?
Hvis du søger efter en god internetforbindelse til gaming, har du måske overvejet mobilt bredbånd. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at mobilt bredbånd er udmærket. I forhold til gaming kan det dog være et problem, da dækningen varierer fra adresse til adresse.
Hvis du vil have mobilt bredbånd, anbefaler vi at du tjekker mulighederne via Tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk er Energistyrelsens egen tjeneste, og her kan du se hvilke hastigheder du kan få med mobilt bredbånd (målt udendørs).
Du kan bruge mobilt bredbånd til gaming, hvis:
- Du bruger en kraftfuld 4G- eller 5G-router.
- Du tilslutter din computer til routeren med kabel.
- Du bor tæt på en mobil antenne, med hastigheder på mindst 50-100 Mbit/s.
- Du køber en stor datapakke på mindst 1000 GB.
- Holder øje med dit forbrug, så du undgår at miste forbindelse til nettet midt i en session.
Sammenlign mobilt bredbånd her
Hvor meget data bruger gaming?
Gaming bruger meget data, men det afhænger af hvor mange spil du spiller. Hvis du spiller mange forskellige spil, løber dataforbruget hurtigt op. For at kunne game online, skal spillene opdateres med jævne mellemrum.
Spilopdateringer kan fylde alt fra 1 til 10 GB eller mere, så her kan du hurtigt opbruge en større datapakke.
Et computerspil kan også let fylde over 50 GB per styk, så du kan hurtigt opbruge al din data når du har mobilt bredbånd. Derfor anbefaler vi også kun mobilt bredbånd som en nødløsning, da det kan blive et irritationsmoment med begrænset data.
Ændringer til denne undersøgelse
Herunder kan du se, hvilke ændringer vi har lavet til denne artikel, og hvornår de er trådt i kraft.
- 4. juli 2022: Telenor har ændret lidt i deres produkter, og rykker derfor op på en 3. plads.
- 11. maj 2022: Waoo er føjet til listen over de bedste internetforbindelser til gaming. Priser og placeringer er opdateret. Kviknet anbefales nu som nr. 1.