VPS står for Virtual Private Server, og med VPS hosting får du din helt egen virtuelle enhed med dedikerede resourcer. Vi har kigget nærmere på dansk VPS hosting, og fundet de bedste udbydere.
Bedste danske VPS hosting
Der er mange fordele ved at vælge dansk VPS hosting til en dansk hjemmeside. Først og fremmest er supporten ofte bedre og nemmere at forstå, da der kommunikeres på dansk i stedet for engelsk. Dernæst er det værd at have i tankerne, at en server på dansk jord kan give dig højere hastigheder (og dermed bedre placeringer) end hvis din server eksempelvis står i USA eller Asien.
Vi har fundet de bedste udbydere af VPS hosting i Danmark. Se dem herunder.
#1 cHosting – unmanaged og managed VPS-løsninger

- Pris starter ved: 499 kr./md.
- Binding: Der er ingen binding.
- Managed eller unmanaged: Begge
cHosting har generelt et godt ry blandt kunderne, og placerer sig derfor højt på tværs af forskellige anmeldelses-sider. Vi ved at der sidder dygtige folk i supportafdelingen, som er gode til at svare hurtigt i såvel hverdage som weekender. Du må dog nøjes med skriftlige henvendelser, da cHosting ikke tilbyder telefonisk support.
Udover almindelige webhoteller, tilbyder cHosting også cloud VPS hosting. Cloud VPS hosting er en skalerbar løsning, som gør dig i stand til at opgradere og nedgradere serverens kapacitet efter behov. Dette kan gøres uden nedetid, da cHosting tilbyder en cloud-baseret løsning. Din hjemmeside og filer ligger altså ikke på en fysisk enhed, og de skal derfor ikke tages offline for eventuelle opgraderinger.
Vi anbefaler cHosting til dig, der ønsker en nem løsning uden en masse besværlige elementer. Hvis du eksempelvis driver en webshop eller større hjemmeside, og bare gerne vil have stabil VPS hosting, er cHosting det oplagte valg.
#2 ScanNet – erfaring udbyder af simple VPS-løsninger

- Pris starter ved: 199 kr./md. (eksl. moms)
- Binding: 6 måneder
- Managed eller unmanaged: Unmanaged
ScanNet tilbyder simple Linux- og Windows-baserede VPS-løsninger, og prisen starter i den helt lave ende. Her kan du altså få dedikerede ressourcer til en beskeden pris, og gradvist skalere når behovet melder sig.
En lille ulempe ved ScanNet er at du skal betale forud for 6 måneder ad gangen, og jf. deres betingelser kan du ikke få refunderet din betaling når du opsiger midt i en abonnementsperiode. Dette er dog almindelig praksis, og faktisk skal du hos mange andre udbydere betale for op til 12 måneder ad gangen.
ScanNet er det ideelle valg til dig med en større, ressourcekrævende hjemmeside, som søger velfungerende VPS hosting hos en erfaren udbyder. ScanNet har en meget lang historik (eksisteret siden 1995), og det er ligeledes et firma med en sund økonomi (jf. Proff.dk)
#3 DanDomain

- Pris starter ved: 199 kr./md. (eksl. moms)
- Binding: 6 mdr.
- Managed eller unmanaged: Unmanaged
DanDomain er en del af samme koncern som ScanNet, og de er begge en del af belgiske team.blue. Kontoret ligger dog fortsat i Danmark, og DanDomain har eksisteret siden 1999. Det er således en stabil og troværdig udbyder af VPS hosting, og ikke overraskende er priserne de samme som hos ScanNet.
Vi anbefaler i særdeleshed DanDomain til dig med en ressourcekrævende hjemmeside, eksempelvis en webshop, da DanDomain er særligt skruet sammen til at hjælpe små og mellemstore webshops.
#4 SSDVPS

- Pris starter ved: 30 kr./md.
- Binding: Ingen
- Managed eller unmanaged: Unmanaged
Vi faldt næsten ned af vores stole, da vi fandt SSDVPS. Her får du en dansk VPS-løsning til priser fra kun 30 kroner per måned, og der er ingen binding. SSDVPS er den rette udbyder for dig, der ikke har noget imod at klare tingene selv, og som har erfaring med opsætning og drift af egen server.
Udover at de nok tilbyder landets billigste VPS-løsninger, har SSDVPS også flere billige webhoteller. Vi har dog ingen praktiske erfaringer med disse, og vi kan heller ikke rigtigt finde nogle oplysninger om SSDVPS som firma. Er du ude efter et billigt webhotel, kan du finde et i vores analyse af de billigste webhoteller i Danmark.
SSDVPS får lidt blandede anmeldelser på nettet, og eksempelvis har Morten Skou skrevet denne anmeldelse i 2015. Som du kan se i bunden af anmeldelsen startede det godt, men der kom flere gange “knas i maskineriet” på grund af forskellige driftproblemer og mangelfuld support.
Om du kan bruge SSDVPS er helt op til dig – vi synes de er værd at nævne som et billigt alternativ til de store udbydere, og vi kan sagtens se et potentiale – eksempelvis kan deres VPS-løsninger bruges til udviklingsprojekter, hobbysider eller lignende.
#5 redHOST

- Pris starter ved: 595 kr./md. (eksl. moms – oprettelse 995 kr.)
- Binding: 12 måneder
- Managed eller unmanaged: Begge
redHOST er en del af IT Forum Gruppen A/S, som bryster sig af mere end “30 års erfaring med solide it-løsninger til danske virksomheder i alle størrelser”.
Her finder du gode danske VPS-løsninger til små, mellemstore og store virksomheder, der enten driver webshop eller tilsvarende ressourcekrævende websites.
Prisen er desværre i den høje ende, og det samme er bindingsperioden. Vi hæfter os dog ved at der både ydes skriftig og telefonisk support (sidstnævnte dog mod ekstra gebyr udenfor normal åbningstid), hvilket kan være en fordel når oppetid er kritisk.
Hos redHOST er det muligt at vælge mellem en managed eller en unmanaged løsning. Du kan derfor selv vælge niveauet af selvbestemmelse, og der er således plads til kunder med forskellige niveauer af erfaring.
#6 Rackhosting

- Pris starter ved: 349 kr./md. (eksl. moms)
- Binding: Ej oplyst
- Managed eller unmanaged: Begge
Tilbuddet hos Rackhosting er en smule anderledes end hos andre danske udbydere af VPS-løsninger. Du får nemlig en skræddersyet VPS, som er tilpasset dine behov. Der er altså ikke blot en håndfuld standardløsninger at vælge imellem, og du kan således få præcist den VPS-løsning du har behov for.
Rackhosting skriver at de har særlige erfaringer med styresystemerne Linux, Windows og FreeBSD, og du kan på deres hjemmeside finde alle tekniske detaljer og specifikationer for deres produkter. Både serverkonfigurationer og infrastruktur er præcist udspecificeret, så du ved præcist hvad du kan forvente.
Vi mener at Rackhosting er det rette valg, når oppetid og ekspertise er vigtige kriterier. Rackhosting har tydeligvis indgående kendskab til både VPS hosting og andre typer hosting, og de har eksisteret siden 1998. De har flere store kunder i deres fold, hvilket indikerer at de kan imødekomme behovene hos både mindre og større virksomheder.
#7 Swifthosting

- Pris starter ved: 100 kr./md.
- Binding: Ej oplyst
- Managed eller unmanaged: Begge
Swifthosting har eksisteret siden 2011, og startede egentlig med at spil- og voice servere til gamere. Dette har de gjort rigtig godt, og er idag en kendt og vellidt udbyder i netop dette felt. Sidenhen er VPS hosting også kommet til, og Swifthosting har udviklet deres eget kontrolpanel så du nemt kan administrere kapaciteten og installere forskellige plugins/apps.
Hos Swifthosting får du en stærk VPS-løsning til en meget fornuftig pris, og det er muligt at opgradere efter behov.
Hvis du driver en ressourcekrævende webshop eller hjemmeside, er Swifthosting værd at overveje. Det eneste, vi måske savner, er muligheden for at læse om detaljerede specifikationer på VPS-løsningerne. Dette vil man sikkert kunne få oplyst via e-mail, men det havde været nemmere hvis en underside var dedikeret til dette.
Hvad betyder VPS?
VPS betyder Virtual Private Server. Som navnet antyder, er der tale om en virtualiseret privat server – altså en server, der fungerer som en selvstændig enhed, men som deler en fysisk servers ressourcer mellem flere enheder. I praksis fungerer VPS hosting på samme måde som en dedikeret, fysisk server, men er ofte en hel del billigere da du ikke lejer en komplet, fysisk enhed.
Som kunde vil du have samme muligheder med en VPS, som du har med en dedikeret server. Du kan slukke, tænde og genstarte din VPS, og du kan helt selv vælge hvilke applikationer der skal installeres.
Med VPS hosting kan du normalt op- og nedgradere din løsning på et kort øjeblik, hvis det bliver nødvendigt. I modsætning til en dedikeret server, hvor du lejer det fysiske hardware, er VPS hosting ikke bundet op en bestemt konfiguration. Skal du bruge flere ressourcer, vil du således nemt kunne tilkøbe dette hos de fleste udbydere.
Normalt skal du selv stå for installation, konfiguration, vedligeholdelse, overvågning og backup af din VPS-løsning, men flere danske hostingudbydere tilbyder en managed løsning mod en merpris. En managed VPS-løsning betyder at udbyderen passer på din server og sørger for at den kører som den skal, så du slipper for dette.
Fordele og ulemper ved VPS
Der er flere fordele og ulemper ved VPS hosting, og vi opridser de vigtigste herunder.
Fordele
- Maksimal fleksibilitet – du kan styre din VPS-løsning på samme måde som en dedikeret server, og du vælger selv hvilke konfigurationer og applikationer der skal bruges.
- Du ejer ikke den fysiske server, og skal derfor ikke bekymre dig om hardwaren. Du kan som regel hurtigt op- eller nedgradere din løsning efter behov og uden nedetid.
- Vælg mellem managed eller unmanaged løsninger. VPS hosting kan tilpasses de fleste niveauer – fra let øvede til eksperter. Du kan enten selv passe din server, eller lade hostingudbyderen stå for konfiguration og vedligeholdese.
- Flere kræfter til rådighed. VPS giver dig flere ressourcer at arbejde med, sammenlignet med de fleste webhoteller. Du kan derfor nemt drive en webshop eller en større hjemmeside på en VPS.
- Du kan have lige så mange hjemmesider eller andre applikationer, som du har lyst til på din VPS. Det er kun den virtualiserede hardware, der sætter begrænsningerne.
Ulemper
- Du skal selv sørge for drift og vedligeholdelse af serveren, medmindre du tilkøber en managed løsning. Dette kan være svært for mennesker uden erfaring med serverdrift.
- En VPS er (som regel) dyrere end et webhotel, og i mange tilfælde binder du dig for et halvt eller et helt år ad gangen.
- Hvis din VPS ikke er konfigureret korrekt, kan sikkerheden mindskes. Du skal derfor selv sørge for at lukke eventuelle sikkerhedshuller, og sørge for at vælge de sikreste applikationer.
- En VPS placeret i et fysisk datacenter kan have mere nedetid end eksempelvis et webhotel, hvor ressourcerne hos de store udbydere kan være delt ud over flere datacentre.
Managed eller unmanaged VPS – hvad er forskellen?
Hvis du har erfaring med drift af server, giver dette spørgsmål selvfølgelig sig selv – en unmanaged server er at foretrække, hvis du ønsker fuld frihed. Er du derimod nybegynder eller i tvivl om hvad der passer bedst til dine behov, er en managed server at foretrække.
Managed VPS – fungerer som et webhotel
Med en managed VPS tager udbyderen sig af konfigurationen og vedligeholdelsen af din server, på samme måde som hvis det var et webhotel. Du skal derfor ikke selv bekymre dig om konfiguration, installation, drift og vedligeholdelse.
Du betaler lidt ekstra for dette, men til gengæld sparer du en masse tid da du ikke selv skal stå for det.
Unmanaged VPS – fungerer som en dedikeret server
En unmanaged VPS-løsning fungerer som en dedikeret server, hvor du bare får stillet X antal resourcer til rådighed. Det er helt op til dig selv hvordan du vil bruge resourcerne, hvilke applikationer du vil installere, samt hvordan du ønsker at konfigurere disse.
Dette er en ideel løsning til dig med erfaring, som ved hvordan en server skal konfigureres og som ikke har noget imod at klare tingene selv.