Hvor finder du det billigste mobilabonnement? Vi har sammenlignet priser på over 200 abonnementer. Prisforskellen er stor, så kig med herunder hvis du vil spare penge.
INDHOLDSFORTEGNELSE
- Top 8 billigste mobilabonnementer lige nu
- Billigste mobilabonnement til børn
- Billigste mobilabonnement med fri data
- Billigste mobilabonnement med fri tale
- Billigste mobilabonnement uden data
- Billigste mobilabonnement med musik
- Sådan fandt vi de billigste mobilabonnementer
- Kend dit forbrug og spar penge
- 5 tips til at nedsætte dataforbruget på mobilen
- Opdateringer til denne undersøgelse
De billigste mobilabonnementer lige nu
Du kan spare mange penge, hvis du skifter til et billigt mobilabonnement. Vi har sammenlignet priser hos alle teleselskaber i Danmark, og herunder er de billigste mobilabonnementer på markedet.
#1![]() |
Lebara
|
Pris fra 49 kr./md. |
#2![]() |
Greentel
|
Pris fra 48 kr./md. |
#3![]() |
Oister
|
Pris fra 59 kr./md. |
#4![]() |
Alka Mobil
|
Pris fra 59 kr./md. |
#5![]() |
dukaTALE
|
Pris fra 59 kr./md. |
#6![]() |
3 Mobil
|
Pris fra 60 kr./md. |
#7![]() |
CBB Mobil
|
Pris fra 89 kr./md. |
#8![]() |
Eesy
|
Pris fra 109 kr./md. |
Abonnementer og priser er ajourført 8. juni 2022.
Billigste mobilabonnement til børn
Bedste pris![]() |
Lebara
|
Pris fra 49 kr./md. |
Børn bruger mobilen anderledes end voksne, og derfor har de sjældent et stort forbrug af taletid og data. Derfor kan et af markedets billigste mobilabonnementer ofte række, og det skal ikke kunne noget bestemt.
Til børn anbefaler vi derfor et simpelt abonnement, som gerne må være forudbetalt eller som minimum sikret mod overforbrug. I vores begynderguide til børn og mobiltelefoni har vi en tjekliste til sikker mobiltelefoni for børn, så både du og dit barn kan sikres mod uhensigtsmæssig brug af telefonen.
I vores temaartikel om mobilabonnementer til børn finder du en komplet guide til de bedste abonnementer, samt gode råd til hvad du skal kigge efter.
Billigste mobilabonnement med fri data
Bedste pris![]() |
Oister
|
Pris 179 kr./md. |
Et mobilabonnement med fri data er at foretrække, hvis dit forbrug ligger i den høje ende. Her kan du bruge løs, uden at bekymre dig over forbrugsloftet. Oftest får du også fri tale i disse abonnementer, samt en stor portion EU-data. Her kan det for alvor betale sig at se sig godt for, inden man vælger abonnement. Vores undersøgelser har vist, at du kan spare over 2.000 kroner om året, hvis du vælger det billigste mobilabonnement med fri data.
En af de største fordele ved ubegrænsede mobilabonnementer, er at datapakken kan deles mellem flere enheder. Du skal blot aktivere internetdeling på din mobil, og så kan du koble din computer eller tablet på nettet.
Billigste mobilabonnement med fri tale
Bedste pris![]() |
Oister
|
Pris fra 59 kr./md. |
Hvis du snakker meget i mobiltelefonen, er et abonnement med fri tale oplagt. Også her kan der være stor forskel på prisen, men prisen er generelt faldende. De billigste mobilabonnementer med fri tale bliver altså mere og mere attraktive for dig, der snakker meget i telefon, og ofte får du også en lille portion data med.
I vores temaartikel om mobilabonnementer med fri tale kan du finde et komplet overblik over de billigste og bedste abonnementer med ubegrænset taletid. Mange af dem fås også med store eller små portioner data, hvis dette ønskes.
Billigste mobilabonnement uden data
Bedste pris![]() |
OK Mobil
|
Min. pris 10 kr./md. |
Det er ikke alle, der har behov for data i deres mobilabonnement. Hører du til gruppen, der ikke bruger mobiltelefonen til at gå på nettet med, kan et mobilabonnement uden data heldigvis stadig erhverves.
Læs også vores guide til mobilabonnementer uden data, hvis du vil se flere billige abonnementer. Det kan sommetider betale sig at vælge et mobilabonnement uden data men med talepakke, hvis du kender dit månedlige forbrug.
Billigste mobilabonnement med musik
Bedste pris![]() |
Oister
|
Pris 149 kr./md. |
Mange elsker at høre musik, når de træner, kører med tog eller tager en pause fra dagens gøremål. Streamingtjenester er populære til formålet, men de koster hvis du vil undgå reklameafbrydelser. Hos flere udbydere kan du imidlertid finde billige mobilabonnementer, som både inkluderer forbrug og musiktjeneste.
Hvis du allerede er fast bruger af en bestemt musiktjeneste, kan du altså spare mange penge ved at kombinere mobilabonnement og musikstreaming i en samlet pakkeløsning.
På vores temaside mobilabonnementer med musik finder du et overblik over alle abonnementer, hvor musiktjenester enten er inkluderet eller kan erhverves med rabat.
Sådan fandt vi de billigste mobilabonnementer
Hos Netrådet har vi indsamlet priser på mobilabonnementer siden 2019. Priser og abonnementer gemmes i vores database, så vi løbende kan analysere på udviklingen.
Selvom konkurrencen på det danske marked er høj, er der stor prisforskel blandt teleselskaberne. Der kan altså være mange penge at spare for den prisbevidste forbruger, der bare ønsker et billigt mobilabonnement. Det kræver dog, at du ser dig for, og kender dit nuværende forbrug. Ellers risikerer du at betale for data og taletid, som du ikke har brug for.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret og rangeret mere end 30 udbydere.
- Gennemgået over 200 forskellige abonnementer.
- Sammenlignet priser og fundet de billigste abonnementer på markedet.
- Holdt os opdaterede på Energistyrelsens tal på teleområdet.
Kend dit forbrug og spar penge
Det er vigtigt at du kender dit nuværende forbrug, før du vælger nyt mobilabonnement. Der er nemlig stor forskel på priserne, alt efter hvor meget taletid og data du har brug for. Heldigvis har de fleste teleselskaber en god forbrugsoversigt, som hjælper dig med at undersøge dit forbrug. Har du været kunde hos den samme udbyder gennem længere tid, kan du nemt finde ud af hvad du har brug for.

Du bruger (måske) mindre data end du tror
Mange tror fejlagtigt at de bruger store mængder data på deres mobil, men faktisk er det ofte omvendt. Spil, musik og video er normalt tilpasset således, at der kun bruges minimal data. Det kan eksempelvis ses på YouTube, hvor kvaliteten automatisk kan skrues ned når du bruger mobildata. Musikstreaming bruger heller ikke så meget data, som man måske tror, og derfor er det sjældent nødvendigt med en stor portion data.
Er forbruget lavt, er der ingen grund til at betale for et dyrt mobilabonnement. Desuden kan du altid opgradere abonnementet, hvis det bliver nødvendigt, og hos de fleste udbydere kan det ske fra dag til dag.
Det er også muligt at nedbringe dit forbrug markant, hvis du laver nogle små ændringer i dine forbrugsvaner.
Sådan nedsætter du dit forbrug af data på mobilen
Forbrugerrådet Tænk har en god guide, der viser dig hvordan du sparer på dataforbruget når du er på ferie. Har du et af de billigste mobilabonnementer med data inkluderet, er disse råd også relevante.
Ved at nedbringe dit forbrug kan du nemlig opnå store besparelser på den forbrugte data, og således er det måske muligt for dig at vælge et endnu billigere mobilabonnement end du allerede har.
Her er en opsummering af de ting, som Forbrugerrådet Tænk anbefaler for at nedsætte forbruget af data på mobilen:
- Brug trådløse netværk når du har mulighed for det
Når du er på besøg hos venner og familie, er det en god idé at koble på deres trådløse netværk. På den måde kan du reducere dit forbrug af data, og spare penge. - Hent musik og film før du rejser
Skal du på en længere køretur eller pendler du ofte med tog eller bus, er det en god idé at downloade film og musik hjemmefra. Så behøver du ikke bruge data på streaming, hvilket ellers hurtigt kan løbe op. - Hent og opdater kun apps, når du er koblet på WiFi
Apps kan fylde mere end du tror, og de kan hurtigt gøre indhug på den inkluderede mængde data i dit mobilabonnement. Ved kun at hente og opdatere apps når du er hjemme og koblet på WiFi, kan du spare en stor portion data. - Stop automatisk afspilning af video i apps og på nettet
En af de helt store syndere er Facebook, Instagram og andre sociale netværk, hvor videoklip afspilles automatisk når du ruller forbi dem. Du kan i app-indstillingerne slå denne funktion fra, og dermed spare stort på dataforbruget. - Download dit Google-kort hjemmefra
Google Maps har en smart indbygget funktion, som lader dig downloade et kort hjemmefra. Dermed bruger din telefon ingen data på at indlæse kortet, mens du er på farten, og du kan derfor slå data helt fra når du er ude og køre og blot bruge telefonen som en almindelige GPS.
Med ovenstående råd er det muligt at nedsætte dataforbruget markant, således at du nemt kan få dine behov dækket med et af de bedste og billigste mobilabonnementer med data inkluderet.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 8. juni 2022: Priser og abonnementer er opdateret, men rangeringen er den samme. Lebara har fortsat det billigste mobilabonnement, efterfulgt af Greentel og Oister.
- 24. januar 2022: Vi har opdateret priser, og tilføjet ny information til artiklen. Lebara, Greentel og Oister har markedets billigste mobilabonnementer.
- 15. oktober 2021: Vi har ryddet op i artiklen og opdateret priser. Vores top anbefaling er stadig Lebara, men både Oister og Alka Mobil er rykket op ad listen.
- 11. juli 2021: Vi har ryddet op i artiklens format, og opdelt de billigste mobilabonnementer efter populære kategorier: Til børn, med fri data, med fri tale, uden data og med musik.
- 28. maj 2021: Priser er ført ajour, og Lebara er føjet til listen. Lebara indtager førstepladsen med det billigste abonnement på markedet.
- 12. januar 2021: 3 Mobil og Hallo er tilføjet til listen, og artiklens hovedfokus er nu at samle de billigste mobilabonnementer på markedet.
- 7. november 2020: OK Mobil er blevet føjet til listen, og Greentel er rykket én plads frem.
- 27. september 2020: Eesy er nu rykket op ad listen og har overtaget #5 fra Hallo, da Eesy tilbyder fri tale mod 10 timer fra Hallo.
- 9. september 2020: Eesy er tilføjet til listen over billige mobilabonnementer med data, og rangeringen er ændret så dukaTALE nu er #1.