Bolignet – komplet gennemgang

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Bolignet er en lille uafhængig internetudbyder, som dog har kørt omfattende reklamekampagner på nettet for at kapre kunder fra de store, etablerede udbydere.

Hos Bolignet har de specialiseret sig i ét produkt: Hurtigt fiberbredbånd. Der er kun én hastighed at vælge imellem, og du får således altid den højeste hastighed som tilbydes via din fiberinfrastruktur.

Udover fiberbredbånd kan Bolignet også tilbyde mobilabonnementer og mobilt bredbånd via MobileValue, som driver et whitelabel-mobilselskab hvor Bolignet altså er én af flere samarbejdspartnerne.

Bedste abonnementer fra Bolignet

Bolignet tilbyder et enkelt abonnement: Hurtigt fibernet på enten 1000/500 Mbit eller 1000/1000 Mbit. Hastigheden afhænger af om fibernettet ejes af TDC eller andre selskaber.

Herunder har vi samlet de bedste abonnementer fra Bolignet.

Priser og abonnementer herunder er opdateret den 26. marts 2021.

Fiberbredbånd

Mobilabonnementer

  • 2 timer + 15 GB data (EU 6 GB)
    79 kr./md.
    Ingen binding
    Bestil her
  • 10 timer + 20 GB data (EU 8 GB)
    99 kr./md.
    Ingen binding
    Bestil her

Mobilt bredbånd

Fordele

  • Specialiseret i fiberbredbånd. Der er kun et enkelt abonnement, og du skal derfor ikke tage stilling til en masse forskellige muligheder.
  • Godt valg for dig, der allerede har dit eget trådløse udstyr. Bolignet leverer nemlig ikke trådløst udstyr til deres fiberbredbånd, hvorved prisen også kan holdes nede.
  • Altid samme pris på fiberbredbånd. Hvor andre udbydere differentierer prisen efter dækningsområde, har Bolignet sat én fast pris som gælder i hele landet.
  • Nem kundesupport via chat, telefon eller e-mail.
  • Fint udvalg af mobilabonnementer til alle behov. Du kan derfor samle alle abonnementer hos Bolignet.
  • Mobilt bredbånd kan både fås med dækning i Danmark eller hele EU.

Ulemper

  • Det simple produktudvalg er en ulempe for dig, der bor alene og ikke har særlig stort behov. Her kan det måske bedre betale sig at vælge en anden udbyder.
  • Ingen fysiske butikker. Du skal klare alt via nettet eller telefonen.
  • Intet udstyr medfølger til internetabonnementet. Selvom det også er en fordel, kan det hurtigt blive dyrt da trådløst udstyr gerne koster over 1000 kroner at anskaffe.
  • Mobilabonnementer og mobilt bredbånd ser ud til at være “frakoblet” deres egen hjemmeside, og produktudvalget er ikke helt konkurrencedygtig på pris eller pakkeindhold.
  • Som kunde må du nok forventes at klare mange ting selv, så Bolignet er måske ikke det bedste valg hvis du har behov for hjælp med installation og opsætning.

Alternative udbydere

Selvom Bolignet er en lille udbyder med et simpelt produkt, har de flere direkte konkurrenter som kæmper om netop samme kundesegmenter. Uanset om du leder efter billigt bredbånd eller et nyt mobilabonnement, er det værd at undersøge markedet før du træffer din endelige beslutning.

Herunder har vi samlet en række alternative udbydere, som vi anbefaler dig at undersøge nærmere.

Bredbånd

UdbyderInfoPriser
KviknetOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 199 kr./md. »
(Min. pris 1.194 kr.)
FastspeedOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV eller fiber, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
HiperOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
TelenorOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, ingen binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 249 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Mobilabonnementer

UdbyderInfoPriser
OisterFra 2 timer + 2 GB data (EU 2 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
DukaFri tale + fra 10 GB data (EU 10 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 99 kr./md. »
(Min. 99 kr.)
GreentelFra 2 timer + 2 GB data (EU 2 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 48 kr./md. »
(Min. 48 kr.)
CBB MobilFra 1 time + 1 GB data, gratis oprettelse, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Mobilt bredbånd

UdbyderInfoPriser
OisterFra 6 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
CBB MobilFra 100 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 159 kr./md. »
(Min. 159 kr.)
DukaFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan lejes, ingen binding.Fra 79 kr./md. »
(Min. 79 kr.)
3 MobilFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 120 kr./md. »
(Min. 220 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Vilkår hos Bolignet

Før du vælger Bolignet, er det vigtigt at du kender deres generelle vilkår og betingelser. På den måde undgår du overraskelser, og du kan bedre afstemme forventningerne med din kommende udbyder når du kender deres “spilleregler”.

Bindingsperiode

  • Mobilabonnementer og mobilt bredbånd: Ingen binding.
  • Fiberbredbånd: 6 måneders binding.

Bolignet har ingen bindingsperiode på deres mobilabonnementer og mobile bredbånd, hvilket er normalt i denne branche.

For fiberbredbånd gælder dog en uopsigelighedsperiode på 6 måneder, og du skal altså derfor være opmærksom på at mindsteprisen er det beløb du binder dig til at betale i løbet af det kommende halve år.

Opsigelsesvarsel

  • Mobilabonnementer og mobilt bredbånd: Intet.
  • Fiberbredbånd: Indeværende måned + 30 dage.

Hvis du ønsker at opsige dine abonnementer hos Bolignet, er det vigtigt at kende opsigelsesvarslet. Ellers kan du ende med at skulle betale for to abonnementer i en periode, selvom du kun bruger det ene.

Hos Bolignet er opsigelsesvarslet for mobilabonnementer og mobilt bredbånd ikke-eksisterende. Her kan du nemlig opsige dine abonnementer fra dag til dag.

Anderledes ser det ud for fiberbredbånd, hvor Bolignet har mere restriktive vilkår. Her kræves der nemlig et varsel på indeværende måned + 30 dage, hvilket betyder at det kan tage helt op til 60 dage før du er ude af abonnementet.

Oprettelsespriser

Bolignet har ingen oprettelsesgebyrer, og du skal derfor ikke bekymre dig om dette. Undtaget er dog mobilt bredbånd, hvor du betaler et lille gebyr for oprettelsen af abonnementet.

Herudover medfølger der intet trådløst udstyr til nogen af abonnementerne, så dette skal du selv betale ved siden af.

Leveringspriser

Det er gratis at få leveret dine produkter fra Bolignet, hvilket er en stor fordel. Dette er dog også gratis hos mange af de konkurrerende udbydere, så her skiller Bolignet sig ikke synderligt ud.

EU roaming vilkår

Mobilabonnementer har fri roaming i EU-lande, og du kan derfor bruge dem som var du hjemme i Danmark. Du skal dog huske at du kun har en begrænset mængde data, når du befinder dig i et andet EU-land.

Du kan derudover vælge mellem forskellige mobile bredbåndsabonnementer, som kan bruges i EU, men vi synes de er for dyre til at det giver mening.

Særlige tilbud hos Bolignet

Bolignet har ikke rigtigt nogen særlige tilbud, da deres udvalg er meget simpelt. Derfor finder du heller ikke en masse særtilbud på tjenester og produkter, som kan tilkøbes eller tilvælges efter ønske.

Herunder kan du læse mere om de punkter, hvor vi synes at Bolignet skiller sig ud fra mængden.

Internet i boligforeninger

Bolignet leverer internetforbindelser til boligforeninger i et særligt system, der kan tilgås på en separat hjemmeside. Bor du i en forening hvor Bolignet leverer forbindelserne, kan hver beboer via hjemmesiden vælge en passende hastighed – og betale det, som den ønskede forbindelse koster.

Kundeservice hos Bolignet

Bolignet har ingen fysiske butikker eller adresser, hvor du kan besøge dem. Du kan dog enten kontakte dem via telefon eller e-mail, og i bestemte tidsrum er det ligeledes muligt at kontakte dem via en support-chat på deres hjemmeside.

Det er også muligt at kontakte Bolignet via Facebook, hvilket er en stor fordel ved små, simple spørgsmål.

Vi har derudover bemærket at Bolignet er meget aktive på de sociale medier, hvor de gerne svarer på spørgsmål under opslag.

Anmeldelser – hvad siger kunderne om Bolignet?

Bolignet har mange anmeldelser fra kunder på både Google, Trustpilot og Facebook. Den samlede bedømmelse ligger lidt over middel, hvilket er fornuftigt i telebranchen.

Der er kommet en del kritiske anmeldelser ind hos blandt andet Trustpilot, hvor lange leveringstider går igen i flere forskellige anmeldelser. Enkelte skriver også om udfald på deres linjer, men her kan det dog være svært at vide præcist hvem der sidder med skylden – Bolignet lejer sig nemlig ind hos forskellige fiberselskaber, og udfald kan desværre ske af mange årsager.

Flere kunder nævner at Bolignet måske har taget munden for fuld, og kundetilgangen måske er for høj således at de ikke kan følge med. Vi ved ikke om det har noget på sig, da vi ikke har fået dette bekræftet fra Bolignet.

På den positive side oplever en stor del af kunderne en god forbindelse, som fungerer uden problemer.

Fakta om Bolignet

Hvem ejer Bolignet?

Bolignet A/S har siden grundlæggelsen i 2001 været en uafhængig dansk virksomhed, og der er således intet moderselskab at stå til regnskab for. 

Hvilke netværk bruger Bolignet?

Bolignet lejer sig ind i fibernet over hele Danmark, og benytter derfor blandt andet: TDC, GlobalConnect, EWII, Fibia, Norlys og mange andre åbne fibernet. Du kan se hele listen over åbne fibernet på https://opennet.nu/
Mobilabonnementer og mobilt bredbånd benytter desuden Telia-Telenors mobile netværk, som er landsdækkende og alment kendt for at byde på god dækning.

Tilbyder Bolignet samlerabatter?

Nej. Prisen hos Bolignet er i forvejen lav, og samlerabatter giver derfor ikke rigtigt mening. Vi kunne måske godt have ønsket os nogle samlerabatter på mobilabonnementer og mobilt bredbånd, da priserne her er en smule høje. Men det er desværre ikke noget, som Bolignet tilbyder.

Hvilke abonnementer tilbyder Bolignet?

Bolignets primære produkt er bredbånd, men derudover tilbyder de også mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Er du på udkig efter bredbånd, leverer Bolignet kun én forbindelse: 1000 Mbit fiberbredbånd.
Er du derimod på udkig efter mobilabonnementer eller mobilt bredbånd, har du flere forskellige valgmuligheder.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar