Horsens er godt med på bredbåndsområdet, og størstedelen af kommunens indbyggere kan nyde godt af stabile internetforbindelser med høje hastigheder. I skrivende stund har 3 ud af 4 husstande adgang til det hurtige fibernet, og lige så mange husstande har adgang til hurtigt internet via kabel-TV stikket. På det mobile netværk er dækningen også god, og priserne ligger generelt i den lave ende.
I denne guide har vi fundet luppen frem og gransket markedet, så du kan finde det bedste bredbånd på din bopæl i Horsens Kommune.
Priser på internet i Horsens
Da Horsens er en gammel Stofa-by, er mange antenneforeninger fortsat koblet sammen med selvsamme indholdsleverandør. Det betyder at man i visse områder har begrænsede valgmuligheder, men til gengæld er størstedelen af kommunens fibernetværk åbent for konkurrerende udbydere. Det skaber tilsammen et godt marked, hvor du som forbruger har mange valgmuligheder.
Herunder kan du se priserne hos de billigste og bedste udbydere af bredbånd i Horsens:
#1![]() |
Kviknet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#2![]() |
Jetnet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#3![]() |
Hiper
|
Fra 229 kr./md. Min. 6 mdr. 1.572 kr. |
|
#4![]() |
Oister
|
229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
|
#5![]() |
Fastspeed
|
Fra 249 kr./md. Min. 6 mdr. 1.494 kr. |
|
#6![]() |
Telenor
|
Fra 249 kr./md. Min. 0 mdr. 249 kr. |
Abonnementer og priser er ajourført 10. november 2021.
Som nævnt kan der være lokale variationer i udvalget, alt efter hvilken antenneforening du hører til samt hvem der ejer fibernettet. Der arbejdes dog ihærdigt på at få åbnet mere op overalt i Danmark, hvilket i fremtiden betyder at de fleste forbrugere får flere valgmuligheder.
Mobilt bredbånd er også snart oppe i en liga både prismæssigt og hastighedsmæssigt, hvor det kan konkurrere mod fastnet bredbånd.
Da Horsens er en storby ser vi selvfølgelig også en stor interesse fra mange forskellige udbydere, som i sagens natur gerne vil være til stede i byen.
Bredbåndshastigheder og teknologier i Horsens
Hos Tjekditnet.dk er det muligt at tjekke nøgletal for alle landets kommuner. Herunder kan du se tal og statistik fra hele Horsens Kommune på bredbåndsområdet.
Nøgletal – hastighed via fastnet bredbånd
Hastighederne angives som download-hastigheder, og dækker alle typer bredbåndsforbindelser leveret via kabel.
Hastighed | Dækningsprocent |
Min. 10 Mbit | 99 % |
Min. 100 Mbit | 98 % |
Min. 200 Mbit | 97 % |
Min. 1000 Mbit | 95 % |
Nøgletal – teknologier
Tallene angiver den geografiske dækning af de forskellige teknologier i kommunen. Horsens ligger fint på niveau med resten af landet, men skiller sig dog ud ved at have et relativt stort antal husstande på kabel-TV nettet.
Teknologi | Dækningsprocent |
Kobbernet (telefonstik) | 92 % |
Kabel-TV nettet (COAX) | 80 % |
Fast trådløst (f.eks. WiMax) | 0 % |
Fiber | 75 % |
Mobilt bredbånd | 100 % |
Nøgletal – mobilt bredbånd
Tallene angiver den geografiske dækning af mobilt bredbånd i kommunen. Hastighederne er download-hastigheder, og dækkes af minimum én operatør.
Hastighed | Dækningsprocent |
Min. 2 Mbit | 100 % |
Min. 5 Mbit | 100 % |
Min. 30 Mbit | 85 % |
Lokale bredbåndsudbydere i Horsens
Indtil 2017 havde landets næststørste aktør, Stofa, hovedsæde i Horsens. Siden den spæde start i 1959 har Stofa dog vokset sig langt ud over kommunegrænsen, og er i dag en landsdækkende udbyder med cirka 600.000 kunder. Ejerkredsen er skiftet ad flere omgange, men i dag er Stofa en del af koncernen Norlys som blev til ved en fusion mellem Syd Energi og Eniig.
Horsens har som sådan ikke nogen lokale bredbåndsudbydere, som kun leverer abonnementer indenfor kommunens grænser. Til gengæld har byen en række store antenneforeninger, heriblandt Horsens Fællesantenne-Forening (HFAF), som har mere end 10.000 medlemmer. HFAF benytter Stofa som indholdsleverandør, og det er således Stofa du som kunde har den daglige kontakt med. Antenneforeningen vælger til gengæld kanal sammensætningen, og har medindflydelse på netværket.
Fibernet i Horsens
Fibernettet i Horsens er delt op mellem flere aktører, hvoraf Norlys, Fibia og TDC sidder på størstedelen af netværket. Det positive herved er at de alle har åbnet deres fibernet og nu indgår i OpenNet-platformen, således at du har større valgfrihed. Du kan altså selv vælge hvilken udbyder du ønsker at benytte, og det kan have stor betydning for prisen på dit bredbåndsabonnement.
Herunder kan du se priserne på de bedste og billigste udbydere af fiberbredbånd i Horsens:
#1![]() |
Jetnet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#2![]() |
Hiper
|
Fra 269 kr./md. Min. 6 mdr. 2.012 kr. |
|
#3![]() |
Fastspeed
|
Fra 299 kr./md. Min. 6 mdr. 1.794 kr. |
|
#4![]() |
Kviknet
|
Fra 299 kr./md. Min. 6 mdr. 1.794 kr. |
|
#5![]() |
Telenor
|
Fra 299 kr./md. Min. pris 299 kr. |
|
#6![]() |
Waoo
|
Fra 319 kr./md. Min. 6 mdr. 1.914 kr. |
|
#7![]() |
Stofa
|
Fra 259 kr./md. Min. 6 mdr. 1.972 kr. |
I Horsens har 3 ud af 4 husstande i skrivende stund adgang til fibernettet, og dette er helt på linje med resten af landet. På trods af at Horsens Kommune strækker sig over et ganske stort areal, har tilstedeværelsen af flere fiberselskaber altså betydet at nettet alligevel er blevet udrullet på størstedelen af alle adresser i byen.
Vi anbefaler i høj grad at du kigger efter en fiberforbindelse som dit førstevalg, da bredbånd via fiber er det hurtigste og mest stabile du kan få. Om du bor i et område hvor TDC, Fibia, Norlys eller et fjerde selskab ejer fibernettet betyder intet, da netværkene generelt er ganske driftsikre og kun sjældent har problemer med nedetid.
Hvis du bor i Horsens og ved at der er gravet fiber ved din bolig, kan du undersøge muligheden for at blive tilsluttet ved at lave et adresseopslag hos Tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk er en side drevet af energistyrelsen, og her finder du altså præcise oplysninger omkring dine muligheder for at få fiberbredbånd. Du kan eksempelvis se hvilket selskab der ejer ledningerne ved din adresse, og dernæst kan du vælge din foretrukne udbyder på det respektive fibernetværk.
Internet via kabel-TV stikket i Horsens
På trods af at Horsens har været Stofas hjemmebane i næsten 60 år, dækker YouSee også flere områder i kommunen. Bor du i et område hvor Stofa har aftalen med antenneforeningen eller selv driver infrastrukturen, kan du kun vælge bredbånd fra Stofa. Bor du derimod i et område hvor YouSee står for driften, kan du også vælge mellem konkurrerende udbydere på YouSees infrastruktur.
Herunder kan du se hvilke bredbåndsprodukter du muligvis har adgang til, hvis din bolig er koblet på kabel-TV nettet:
#1![]() |
Jetnet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#2![]() |
Kviknet
|
Fra 199 kr./md. Min. 6 mdr. 1.194 kr. |
|
#3![]() |
Fastspeed
|
249 kr./md. Min. 6 mdr. 1.494 kr. |
|
#4![]() |
Telenor
|
Fra 229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
|
#5![]() |
Hiper
|
Fra 229 kr./md. Min. 6 mdr. 1.572 kr. |
|
#6![]() |
YouSee
|
Fra 249 kr./md. Min. 6 mdr. 1.892 kr. |
|
#7![]() |
Stofa
|
Fra 259 kr./md. Min. 6 mdr. 1.972 kr. |
Måske netop på grund af at Horsens har været Stofas hjemmebane, er 4 ud af 5 husstande koblet på kabel-TV nettet. Dette er en markant større andel end i resten af landet, og betyder at store dele af Horsens i lang tid har haft adgang til høje hastigheder.
I modsætning til fibernettet, som normalt forsyner dig med en symmetrisk linje med lige høje hastigheder op og ned, er internet via kabel-TV stikket asymmetrisk. Det betyder, kort fortalt, at forbindelsen typisk er markant langsommere når der sendes end når der hentes. Du kan altså ikke sende store filer med samme høje hastighed, som du kan downloade dem. Som regel af upload-hastigheden kun på en tiendedel af download-hastigheden, og det kan især mærkes hvis du ofte sender mange (og store) filer over nettet.
Internet via telefonstikket i Horsens
Da Horsens er en storby, kan det forventes at mange husstande har god dækning på det gamle kobbernet. Det betyder altså at du på visse adresser kan opnå ganske fornuftige hastigheder på bredbåndsforbindelser gennem telefonstikket, og du kan således være heldig at få en hurtig forbindelse til små penge.
Størstedelen af alle husstande er koblet på kobbernettet, da dette længe har været et krav ved byggeri af nye boliger. Kobbernettet har således længe været en del af den kritiske infrastruktur i samme omfang som veje og vandledninger, hvorfor du med stor sandsynlighed kan finde et lille telefonstik i din bolig. I nybyggerier er det dog ikke unormalt at telefonstikket mangler, men her vil du så til gengæld have adgang til enten fibernettet eller kabel-TV nettet.
Herunder kan du se de bedste og billigste udbydere af bredbånd via telefonstikket i Horsens:
#1![]() |
Kviknet
|
Fra 219 kr./md. Min. 6 mdr. 1.314 kr. |
|
#2![]() |
YouSee
|
Fra 229 kr./md. Min. 6 mdr. 1.772 kr. |
|
#3![]() |
Telia
|
259 kr./md. Min. pris 1.554 kr. |
|
#4![]() |
DanskNet
|
249 kr./md. Min. 6 mdr. 1.892 kr. |
|
#5![]() |
Hiper
|
269 kr./md. Min. 6 mdr. 1.892 kr. |
Som du kan se af tabellen herover, er denne type bredbånd meget billig. Der kan dog være store lokale forskelle på hastigheden, og vi anbefaler derfor kun denne type forbindelse af mangel på bedre alternativer og/eller hvis hastigheden er højere end 10-20 Mbit/s.
Mobilt bredbånd i Horsens
På trods af at Horsens Kommune dækker over et relativt stort areal, er mobilt bredbånd godt udbredt i hele kommunen. Gode mastepositioner betyder at du kan få hurtigt internet via mobilt bredbånd i det meste af Horsens. Ønsker du et mere fleksibelt abonnement som ikke kræver faste installationer og teknikerbesøg, er mobilt bredbånd dit bedste valg.
Herunder kan du se de bedste og billigste udbydere af mobilt bredbånd i Horsens:
#1![]() |
Oister
|
229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
|
#2![]() |
CBB Mobil
|
229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
|
#3![]() |
3 Mobil
|
230 kr./md. Min. pris 1.480 kr. |
|
#4![]() |
Telenor
|
249 kr./md. Min. pris 1.495 kr. |
|
#5![]() |
Telmore
|
259 kr./md. Min. pris 1.653 kr. |
|
#6![]() |
Telia
|
259 kr./md. Min. pris 259 kr. |
I tabellen herover har vi samlet mobilt bredbånd med fri data, som er det mest interessante for dig der skal bruge det på hjemmeadressen. Prisen er en smule lavere end det meste fastnet bredbånd, og det inkluderede forbrug er mere end rigeligt for de fleste.
Denne type bredbånd er særligt fordelagtigt for dig der ikke kun bor i Horsens, men eksempelvis ejer et sommerhus i en anden kommune. Du kan nemlig tage dit mobile bredbånd med dig, og benytte det på flere adresser. Du kan også benytte det i campingvognen, på båden og meget mere. Nogle abonnementer fungerer endda også i udlandet.
Hvis du overvejer denne type bredbånd til en adresse i Horsens, anbefaler vi at du benytter Tjekditnet.dk for at se hvilke netværk der leverer den højeste hastighed hjemme hos dig. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt hvilket netværk du vælger, da dækningen kan variere meget fra område til område. Når du har fundet det bedste netværk i dit område (TDC, Telia-Telenor eller 3), kan du frit vælge mellem alle udbydere der benytter det pågældende netværk.
Dækning på mobilt bredbånd i Horsens
Der er rigtig god dækning på det mobile netværk i det meste af Horsens, men det kan knibe lidt i yderområderne. Kommunen strækker sig da også over et relativt stort areal, og det kan være svært at opnå godt signal i tyndt befolkede områder med langt til nærmeste mobilmast.

Som det kan ses på dækningskortet herover, er det meste af Horsens dækket godt ind. Dækningskortet viser kun dækningen fra et enkelt netværk, TDC, men lægger du Telia-Telenor og 3 oveni ser det selvfølgelig anderledes ud. Dækningskortet skal derfor kun bruges som en rettesnor, der kan give dig et fingerpeg om dækningen som helhed i Horsens.
Hastighederne er desuden målt udenfor, og det må altså forventes at hastigheden er en smule lavere indenfor. Vægge og vinduer hæmmer selvfølgelig signalet en smule, og derfor reduceres hastigheden altså en smule når dit modem er placeret inde i huset.