Netrådet.dk
    • Forbrug
      • Bredbånd
      • Fagforening & a-kasse
      • Telefoni
      • Underholdning
      • Webhosting
    • Guider
      • Arbejdsliv
      • Hjemmesider
      • Hverdagsliv
      • Lær at bruge IT
      • Sikkerhed
      • Værktøjer
    • Vidensbase
      • Forbrugeroplysning
      • Leksikon
      • Regler og love
      • Teknologi
    Netrådet.dk
    Bredbånd

    Top 9: Bredbånd via kabel-TV stikket

    Bredbånd via kabel-TV stikket giver dig hurtigt internet. På mange adresser helt op til 1000 Mbit. Se hvor du kan få den billigste forbindelse i vores undersøgelse af over 40 udbydere.
    By Thomas Hansen10. jan 2023
    Podie med rangering af bredbånd via kabel-TV stikket fra nr. 1 til 3
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvis du kan få bredbånd via kabel-TV stikket, kan du spare mange penge ved at vælge den billigste udbyder. Det viser vores undersøgelse af markedet. Det er YouSee, som har landets største kabel-TV net, og dette er åbent for konkurrerende udbydere. Derfor bør du undersøge markedet grundigt, før du bestiller.

    Top 9 – her får du billigst internet via kabel-TV stikket

    Vi har undersøgt markedet og sammenlignet priser hos mere end 40 udbydere. Du kan spare op til 2.000 kroner om året, hvis du vælger den billigste.

    #1kviknet-logo
    Kviknet
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 199 kr./md.
    Min. pris 199 kr.
    Gå til udbyder
    #2JetNet-logo
    Jetnet
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • 6 mdr. binding
    Fra 229 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.374 kr.
    Gå til udbyder
    #3Telenor-Logo
    MaxSpeed
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 269 kr.
    Gå til udbyder
    #4hiper-logo
    Hiper
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • 6 mdr. binding
    Fra 269 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.614 kr.
    Gå til udbyder
    #5Telia-Logo
    Telia
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • 6 mdr. binding
    269 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.614 kr.
    Gå til udbyder
    #6Yousee-logo
    YouSee
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Oprettelse 398 kr.
    • 6 mdr. binding
    Fra 269 kr./md.
    Min. 6 mdr. 2.012 kr.
    Gå til udbyder
    #7Norlys-Logo
    Norlys
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • 6 mdr. binding
    Fra 279 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.674 kr.
    Gå til udbyder
    #8Fastspeed-Logo
    Fastspeed
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Gratis oprettelse
    • 6 mdr. binding
    289 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.734 kr.
    Gå til udbyder
    #9stofa-logo
    Stofa
    • Op til 1000 Mbit/s
    • Gratis router
    • Oprettelse 99 kr.
    • 6 mdr. binding
    Fra 259 kr./md.
    Min. 6 mdr. 1.673 kr.
    Gå til udbyder

    Abonnementer og priser er ajourført 10. januar 2023.

    #1 – Kviknet

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Kviknet er en uafhængig udbyder af bredbånd via kabel-TV nettet, og de har mange forskellige produkter at vælge mellem. Deres priser er i den lave ende og vi oplever en god, nærværende kommunikation med deres kundeservice. Derudover er det et stort plus, at de for nyligt har fjernet bindingsperioden på deres abonnementer.

    Kviknet tilbyder markedets laveste priser på bredbånd via kabel-TV nettet, samt muligheden for at vælge mellem flere hastigheder end hos nogle af de konkurrerende udbydere.

    Samtidig er Kviknet en dedikeret internetudbyder, hvilket betyder at de udelukkende har fokus på levering af bredbåndsabonnementer gennem kablede netværk.

    Du får selvfølgelig en gratis trådløs router med til dit abonnement, vi synes det er positivt at de har samlet alle deres priser på en side så du altid har nemt overblik over hvad det eksempelvis koster at få en tekniker på besøg, fremsendt nyt udstyr, samt meget andet.

    #2 – Jetnet

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Jetnet er en ny udbyder, som er stiftet af de erfarne folk hos Fastspeed. Priserne er blandt de laveste på markedet, og mange adresser er dækket. Du får gratis router med i abonnementet, så her skal du ikke sørge for noget selv. Fint tilbud til dig, der gerne vil have en fornuftig bredbåndsforbindelse til en lav pris.

    Jetnet ejes af Fastspeed, men har et anderledes udvalg af produkter. Priserne er også en smule lavere, da abonnementerne er en smule mere simple. Du kan blive kunde hos Jetnet, hvis du har adgang til internettet via YouSees kabel-TV-stik.

    Hos Jetnet skal du ikke betale ekstra for trådløs router, da den medfølger i abonnementet. Hastighederne starter ved 300 Mbit, hvilket er rigeligt for de fleste, men du kan også få 1000 Mbit hvis det skal gå hurtigt.

    #3 – Telenor MaxSpeed

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Telenor tilbyder MaxSpeed-bredbånd på de fleste adresser i Danmark. I modsætning til andre udbydere har Telenor fjernet bindingsperioden, så du slipper for at binde dig i op til 6 måneder. Det er muligt at vælge mellem flere hastigheder, og Telenor har nogle af de laveste priser på markedet.

    Telenor har for alvor taget kampen op mod de billige udbydere af bredbånd via kabel-TV nettet. Det udtrykker sig ikke mindst i prisen, men også i bindingsperioden: Der er nemlig ingen binding hos Telenor.

    Førhen har det ellers altid heddet sig at man binder sig for 6 måneder, når man opretter et bredbåndsabonnement gennem antennestikket. Men dette har Telenor som én ud af få udbydere gjort op med, og det giver en anderledes tryghed for dig som forbruger: Er du utilfreds eller ønsker du bare at skifte til en anden type abonnement senere, kan du gøre dette uden at tænke over bindingsperioden.

    I det meste af landet kan Telenor tilbyde bredbånd via YouSees kabel-TV netværk, og derudover tilbyder de også bredbånd via fiber og mobilnetværket.

    Der medfølger selvfølgelig gratis udstyr til opsætning af trådløst netværk, og oprettelse er gratis. Du kan også opgradere til en hurtig Wi-Fi 6 router for en lille merpris.

    #4 – Hiper

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Hiper er en yderst habil bredbåndsudbyder, som ikke kun tilbyder bredbånd via kabel-TV nettet men også er leveringsdygtige på fibernettet og det gamle kobbernet. Deres priser er fortsat konkurrencedygtige, og deres kundeservice er hurtig og responsiv.

    Hiper var en af de første udbydere, der etablerede sig på YouSees kabel-TV net efter de åbnede op for leje af dette.

    De fik hurtigt et ry som værende “klassens frække dreng”, der udfordrede de store udbydere ved at sænke priserne og tilbyde hurtigt bredbånd til alle. De voksede sig hurtigt store og kaprede mange kunder, hvilket endte med at de blev opkøbt af YouSee/TDC.

    Siden da har Hiper levet videre under Nuuday-familien, som tæller flere udbydere ejet af TDC Group.

    Man havde i en kort periode en frygt for at Hiper nu ville stoppe med at udfordre konkurrenterne, men da konkurrencen blandt udbyderne stadig er høj, er Hiper fortsat med i ræset om at tilbyde billigt bredbånd til forbrugerne.

    Der medfølger selvfølgelig gratis udstyr til opsætning af trådløst netværk, og der er ofte tilbud på blandt andet gratis oprettelse.

    #5 – Telia

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Telia er en af landets største udbydere, og kan selvfølgelig også levere bredbånd gennem dit antennestik. Med Telia får du blandt andet adgang til samlerabatter så du kan spare penge ved at samle mobilabonnementer og TV-pakke ét sted, og derudover kan du ligeledes få rabat på streamingtjenester.

    Telia er leveringsdygtig i bredbånd via alle tilgængelige teknologier, hvilket selvfølgelig også inkluderer kabel-TV nettet. I modsætning til deres udvalg via fibernettet, har du dog ikke mulighed for at vælge mellem flere forskellige hastigheder. Din pris er derfor altid den samme – 249 kr./md., uanset om du kan trække denne hastighed eller ej.

    Udover at tilbyde bredbånd via antennestikket, kan du også få mobilabonnementer hos Telia. Disse ligger dig i den dyre ende, så har skal du samle flere abonnementer for at opnå en god samlerabat. Ellers findes der med stor sandsynlighed andre udbydere med et billigere udvalg.

    De har butikker over det meste af landet, hvilket er fordelagtigt for dig der gerne vil have betjening og hjælp af en ansat.

    Hos Telia får du trådløst udstyr med i abonnementet, men binder dig til gengæld også i 6 måneder.

    #6 – YouSee

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: YouSee har i november 2020 slanket udvalget af bredbåndsabonnementer via kabel-TV nettet, og priserne er blandt de laveste på markedet. De har særligt gode tilbud til dig, der kan nøjes med en lavere hastighed.

    YouSee er som landets største udbyder af internet, TV og telefoni garant for levering af internetforbindelser, der passer til de flestes behov.

    Priserne er måske i den lidt højere ende hos YouSee hvad angår bredbånd via kabel-TV nettet, men til gengæld kan du få adgang til deres univers af spændende fordele hvis du samler flere abonnementer hos dem. Og bor du i en boligforening, kan der være ekstra rabatter i sigte.

    En yderligere fordel ved YouSee er at de har butikker fordelt over hele landet, så hvis du har problemer kan du altid besøge deres butik og få den hjælp du har brug for.

    Der medfølger selvfølgelig gratis udstyr, så du kan opsætte trådløst netværk og komme på nettet uden at skulle købe dette ved siden af.

    #7 – Norlys

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Norlys har lukket ned for Boxer, som før tilbød internetforbindelser og TV for energikoncernen. Nu tilbyder Norlys selv bredbånd via kabel-TV stikket, og konceptet er gjort enklere end hos Boxer: Du får 1000 Mbit til en lav pris. Du vælger selv om du ønsker standard router eller udvidet dækning med to ekstra routere, til en lille merpris. Dette er bestemt et godt tilbud til dig med en større bolig.

    Boxer har længe eksisteret som et selskab under Norlys, men er nu lukket ned. I stedet kan du nu få bredbånd via kabel-TV stikket hos Norlys, og produktet er en smule anderledes end før. Den primære forskel er udstyret, som du har mulighed for at opgradere til en bedre løsning end normalt.

    For en lille merpris kan du få to ekstra routere, som kan placeres i boligens yderområder. På den måde får du bedre dækning i hele boligen, og dermed kan alle få glæde af den hurtige internetforbindelse.

    #8 – Fastspeed

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Fastspeed har været godt i gang med at vinde kunder siden opstarten, hvilket har kunnet lade sig gøre ved at tilbyde maksimal hastighed til en lav pris. Deres produkter er tilgængelige over det meste af landet, så der er gode chancer for at du kan blive kunde.

    Hos Fastspeed tilbydes kun to produkter, der begge giver dig adgang til internettet: 1000 Mbit via fibernettet eller 1000 Mbit via kabel-TV nettet.

    Du får altså den højest mulige hastighed gennem antennestikket, og derudover får du en række gratis tjenester i en begrænset periode.

    Fastspeed har forsøgt at holde både bestillingsprocessen og valgmulighederne så simple som muligt, så her har du altså ikke mulighed for at vælge mellem en masse forskellige produkter til forskellige priser.

    Vi synes dog at Fastspeed har et ganske spændende produkt, som bestemt er værd at overveje for alle der bare vil have det hurtigste bredbånd på markedet.

    Der medfølger selvfølgelig udstyr til opsætning af trådløst netværk i hjemmet, og hos Fastspeed køres der løbende tilbud på blandt andet gratis oprettelse.

    #9 – Stofa

    Gå til udbyder og se din pris

    Vores vurdering: Stofa bredbånd tilbydes enten via deres eget kabel-TV net eller fiber, og deres dækning er primært afgrænset til Jylland. De har dog en stor kundegruppe, så hvis du bor i deres dækningsområde anbefaler vi at du tjekker hvilke produkter de kan tilbyde dig. De har et godt udvalg af både større og mindre abonnementer, så her er noget for ethvert behov.

    Stofa er en udbyder ejet af Eniig og SydEnergi, der er smeltet sammen til energi- og telekoncernen Norlys.

    Hos Stofa kan du få bredbånd gennem kabel-TV nettet i deres egne dækningsområder, og der er flere abonnementer at vælge mellem. Som hos YouSee er Stofa også en større udbyder, og du kan derfor finde mange valgmuligheder hos dem.

    Du får selvfølgelig gratis udstyr til opsætning af trådløst netværk, men hos Stofa får du derudover også mulighed for at vælge et kraftigere trådløst netværk hvis du vælger deres Maxi- eller Giga-abonnementer.

    Sådan fandt vi det bedste bredbånd via kabel-TV stikket

    Se vores research af alle abonnementer

    En af de nemmeste og billigste måder at få hurtigt bredbånd, er via kabel-TV stikket. Især hvis du er koblet på YouSee-infrastruktur, hvor mange udbydere konkurrerer om dine penge. På trods af den høje konkurrence er der alligevel stor forskel på priserne, selvom de fleste udbydere kan levere identiske forbindelser.

    Vi har overvåget markedet siden 2019, og kender alle danske bredbåndsudbydere. Vi har indekseret over 250 forskellige abonnementer, og tjekker jævnligt op på priser og produkter. Derudover læser vi også brugernes anmeldelser på tværs af platforme som Google, Trustpilot og Facebook, for at blive klogere på hvordan udbyderne klarer sig på kundeservice-delen.

    Som led i vores undersøgelse har vi:

    • Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
    • Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
    • Holdt os opdaterede på Energistyrelsens tal på teleområdet.

    Hvem ejer kabel-TV nettet?

    I Danmark administrerer YouSee og Stofa størstedelen af de fysiske kabel-TV netværk. Det betyder med andre ord at disse to konkurrenter råder over størstedelen af ledningerne i jorden, og de kan så udleje kapaciteten til andre udbydere. YouSee gør dette i hele landet, hvilket er årsagen til at flere konkurrerende udbydere er tilgængelige på de fleste adresser landet over.

    I nogle områder har lokale antenneforeninger valgt at samarbejde med enten YouSee eller Stofa. I disse er tilfælde er det antenneforeningen, som ejer infrastrukturen, mens YouSee eller Stofa leverer bredbånds- og TV-produkter. En samarbejdsaftale kan også være udformet således, at YouSee eller Stofa overtager hele driften af det fysiske netværk.

    Kabel-TV netværkene er med andre ord fordelt som vist i denne tabel:

    Kabel ejerLejere/administratorer
    YouSeeUdlejes bl.a. til:
    – Kviknet
    – Fastspeed
    – Telenor
    – Telia
    – Norlys
    StofaUdlejes p.t. ikke til andre udbydere.
    Lokale antenneforeningerAdministreres bl.a. af:
    – YouSee
    – ASOM-Net
    – Fastspeed
    – Stofa

    YouSee har som den absolut største udbyder og leverandør valgt at åbne deres kabel-TV netværk for konkurrenter, for at undgå at blive reguleret af staten. Dette skyldtes at konkurrencemyndighederne i sin tid beskyldte YouSee for at have monopol på nettet, og derfor varslede en regulering af dette.

    Hvis du bor i et område hvor Stofa ejer kabel-TV nettet, kan du dog ikke vælge andre udbydere end Stofa selv. I lokale antenneforeninger kan situationen være den samme, medmindre de har indgået en aftale med YouSee om at lade dem administrere nettet og levere deres produkter derpå. Nogle lokale antenneforeninger har dog i stedet valgt at udbyde egne løsninger, eksempelvis gennem et samarbejde med ASOM-Net.

    Hvorfor er YouSees netværk åbent for konkurrenter?

    Som nævnt ovenfor har YouSee altid været en stor udbyder af både TV, internet og telefoni. På internet-området har YouSee dog i en længere periode haft noget, der måske kunne ligne et monopol på levering af hurtigt internet via kabel-TV nettet.

    Vi ved at kobbernettet er helt åbent for konkurrerende udbydere og har været det i flere årtier, men dette har ikke altid været tilfældet med kabel-TV nettet.

    TDC, som ejer YouSee, blev i lang tid kritiseret for at opretholde et monopol. Dette var ikke en tilsigtet handling, men blot konsekvensen af historien fra dengang de hed KTAS og var statsejede.

    Siden da er meget sket, og nettet har nu i mange år været åbent for udlejning til konkurrenterne for grossistpriser.

    Dette træk var nødvendigt eftersom EU anerkendte at konkurrencesituationen på det danske marked var i en kritisk tilstand, hvilket altså potentielt kunne have givet de danske myndigheder mulighed for at tage kontrol over situationen ved at regulere TDC/YouSee, og dermed tvinge dem til at åbne for nettet. I stedet gjorde YouSee dette på eget initiativ, hvilket har været til stor gavn for både forbrugere, udbydere og markedet som helhed.

    Det får du ud af åben konkurrence

    Åben konkurrence er ikke kun godt for din pengepung, men også for den teknologiske udvikling. Når der er konkurrence på markedet for bredbånd via kabel-TV nettet, er de mange forskellige udbydere også nødt til at følge med. Det betyder eksempelvis at de skal kunne tilbyde landets bedste kundeservice, de bedste og mest stabile forbindelser, samt bedste priser. Ellers vil kunderne finde alternativer.

    Alternativer til kabel-TV nettet

    Kabel-TV nettet er i vidt omfang en populær løsning, som mange kunder i dag benytter sig af. Bredbåndsforbindelserne er hurtige og billige, det er nemt at komme i gang, og det kræver ikke omfattende etableringsarbejder hvis kablet allerede ligger i jorden – hvilket det gør mange steder i landet.

    I dag har vi kun et par reelle alternativer til kabel-TV nettet, som er værd at overveje:

    • Mobilt bredbånd med fri data
    • Bredbånd via fibernettet
    • Bredbånd via telefonstikket

    Alternativerne er dog afhængige af dækning i dit område, og denne er stadig relativt sporadisk og kan svinge meget i forhold til din adresse.

    Selvom bredbånd via kabel-TV nettet for de flestes vedkommende er den bedste løsning, kan det dog alligevel være værd at overveje alternativerne og løbende holde øje med udviklingen i dit lokalområde.

    Forstyrrer internettet dit TV-signal?

    Det korte svar er nej.

    Internettet kan ikke forstyrre dit TV-signal, selvom begge dele leveres ind i din bolig via det samme kabel.

    Har du bredbånd via kabel-TV samtidig med at du abonnerer på en TV-pakke, vil det måske undre dig at disse to ting leveres ad samme kabel. Dette er dog tilfældet, og det kan sagtens lade sig gøre.

    I din bolig er indført et hovedkabel, eksempelvis fra YouSee, som typisk er placeret i et teknikskab eller – i andre tilfælde – tæt ved dit HPFI-relæ, da alle hovedkabler typisk er ført ind i boligen ad samme vej.

    Gennem hovedkablet leveres både TV, radio og data signalerne, men disse splittes op ved hjælp af en data afgrener. Data afgreneren er en lille anordning, med én indgang til hovedkablet og to udgange til henholdsvis TV/radio og data, hvorved signalet separeres.

    På den måde kan der altså ikke opstå forstyrrelser mellem de to ting, da signalerne altså er separerede fra hovedkablet og aldrig har været i interferens med hinanden.

    Sådan får du internet via kabel-TV stikket

    Når du bestiller et abonnement på bredbånd via kabel-TV nettet, foregår det typisk i følgende trin:

    1. Du tjekker din adresse hos den valgte udbyder

    Der er forskellige forbindelsesmuligheder på forskellige adresser, og derfor får du først det korrekte overblik over dine muligheder når du har indtastet din adresse hos den ønskede udbyder.

    2. Du vælger det ønskede abonnement og bekræfter leveringsdatoen

    Når du har fundet et abonnement der passer dig, får du normalt et estimat af leveringstidspunktet. Normalt går der et par uger, men det kan enten være mere eller mindre afhængigt af dine nuværende installationer ved adressen.

    3. Din forbindelse etableres

    I nogle tilfælde kan det kræve et teknikerbesøg, men i andre tilfælde får du blot tilsendt udstyret som derefter blot skal kobles på eksisterende installationer.

    4. Du kommer på nettet på den angivne leveringsdato

    Du har sikkert fået besked på at dit internet aktiveres på en bestemt dato, og når dit udstyr er monteret og sat korrekt op, bliver din bredbåndsforbindelse altså aktiv fra denne dato.

    Opdateringer til denne undersøgelse

    • 10. januar 2023: Priser og produkter er opdateret. Kviknet er nu den bedste udbyder, fordi de har fjernet bindingsperioden.
    • 3. juli 2022: Der er kommet nye priser hos flere internetudbydere, og derfor har vi opdateret vores undersøgelse. Jetnet og Kviknet ligger stadig i toppen, men YouSee er rykket op på en 3. plads.
    • 6. februar 2022: Informationer er blevet opdateret, og Jetnet er nu vores top-anbefaling.
    • 7. oktober 2021: Vi har tilføjet Jetnet og Norlys til vores liste over de bedste udbydere. Boxer udgår, da de er lukket ned.
    • 24. juli 2021: Artiklen er opdateret med nye informationer om de enkelte udbydere, og der er ryddet op i indholdet.
    • 30. april 2021: Artiklen er opdateret med nye informationer om de enkelte udbydere, samt et nyt format.
    • 2. marts 2021: Telia er føjet til listen med anbefalede bredbåndsabonnementer, og Telenor rykker op på en andenplads.
    • 10. november 2020: Telenor MaxSpeed og Boxer Bredbånd er tilføjet listen med anbefalede bredbåndsabonnementer.
    • 3. november 2020: YouSee har netop opdateret priser på bredbåndsprodukter via kabel-TV (COAX), samt reduceret udbuddet af abonnementer.

    Thomas Hansen
    • LinkedIn

    Thomas er ejer af Netrådet og ansvarshavende redaktør. Han har beskæftiget sig med online medier til forbrugere siden 2012, og har en bred ekspertise inden for IT- og teknologirelateret indhold. Han skriver også om arbejdsliv og privatøkonomi.

    Related Posts

    Mobilt bredbånd med fri data? Her er 12 gode muligheder

    16. jan 2023

    Midlertidigt internet – 5 gode og billige løsninger

    10. jan 2023

    Test: Bedste bredbånd i Danmark (ud af 40+ udbydere)

    10. jan 2023

    8 gode fibernet udbydere i Danmark – hvem er bedst/billigst?

    10. jan 2023

    Leave A Reply Cancel Reply

    Nyeste artikler

    Mobilt bredbånd med fri data? Her er 12 gode muligheder

    16. jan 2023

    Mobilabonnement med fri data: Her er de 10 billigste

    16. jan 2023

    Test: 8 bedste mobilabonnementer i Danmark

    16. jan 2023

    Midlertidigt internet – 5 gode og billige løsninger

    10. jan 2023

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR: 40310886

    Start her
    • Forbrug
    • Guider
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Redaktionelle retningslinjer
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    © 2023 Netrådet.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.