Coax – komplet guide

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Coax-kabler bruges blandt andet til at levere hurtige internetforbindelser gennem antennestikket, og du kan få hastigheder på op til 1000 Mbit til en meget lav pris. Bliv klogere på teknologien her, og læs om dine muligheder.

Coax – kort og godt

IntroduktionCoax-kablerne kaldes også for koaksialkabler, og de anvendes blandt andet af antenneforeninger samt YouSee og Stofa til at levere TV, radio og internetforbindelser over hele landet.
DækningTal fra Tjekditnet.dk viser, at 62 % af alle danske husstande har coax-kabler installeret. Der er altså høj sandsynlighed for at du kan få hurtigt internet herigennem.
Anbefales tilInternet via coax-kabel kan bruges til alt fra nyhedslæsning til computerspil og download af store filer. Selv store familier kan have stor glæde af en internetforbindelse via coax-kabel, grundet de høje hastigheder.
HastighedI skrivende stund kan du få hastigheder på op til 1000/100 Mbit/s. Forhør dig hos din udbyder, hvis du vil vide hvad der kan leveres til din adresse.
Stabilitet / latencyInternetforbindelser via coax-kabler er generelt stabile, og har en lav latency. Det betyder, at du med fordel kan bruge forbindelsen til online gaming og andre krævende aktiviteter.
ValgfrihedI nogle dele af landet har Stofa og de lokale antenneforeninger eneretten til levering af internetforbindelser via coax-kablerne. Hvis YouSee ejer/driver netværket på din adresse, har du større valgfrihed og adgang til lavere priser.
KonkurrenceHvis du er koblet på YouSees netværk, er der høj konkurrence mellem flere udbydere. Det skyldes, at YouSee var nødsagede til at åbne deres netværk for at undgå regulering af konkurrencemyndighederne.
PriserPriserne er generelt i den lave ende, især hvis du er på YouSees netværk. Her kan du i skrivende stund få en hurtig forbindelse til kun 199 kroner per måned, hvis du vælger den billigste udbyder.
InternetudbydereDe billigste internetudbydere er: JetnetKviknetFastspeedTelenorHiperBoxerYouSeeStofa

Hvad betyder coax?

Coax (eller koaksial) betyder “med samme akse”. Den Danske Ordbog definerer ordets oprindelse således:

dannet af ko- og afledning af latin axis ‘akse’

Dette betyder blandt andet at du kan transmittere lyd og billede gennem samme stik, men også internet og telefoni. Den del af coax-kablet, som kommer ind i din bolig udefra, kaldes for “hovedkablet”. Det er på dette kabel, at du skal koble en TV/data-splitter, når du skal have forbindelse til internettet via coax-kablet. TV/data-splitteren gør nemlig præcis det, som navnet antyder: Splitter signalet i TV og data.

Coax-kablet er altså en bestemt type kabel, som er særligt effektivt til transmission af flere forskellige signaler. Du kan opnå meget høje hastigheder på op til 1000 Mbit/s (eller mere), hvorimod det gamle kobbernet kun kan opnå en brøkdel af denne hastighed.

Hvordan er et coax-kabel opbygget?

Coax kablets opbygning fra inderst til yderst

Et godt coax-kabel er opbygget af følgende elementer, fra inderst til yderst:

  • Inderleder (kobber)
  • Midterisolator (polyester)
  • Folieskærm (kobber eller aluminium)
  • Trådskærm (kobber)
  • Plastfilm, der holder trådskærmen på plads
  • Hylster af polyethylen eller PVC

Signalerne transmitteres gennem inderlederen, som er skærmet mod indstråling ved hjælp af folie- og trådskærmen. Det er derfor vigtigt, at du bruger coax-kabler af en ordentlig kvalitet, da afskærmningen har betydning for digitale TV-billeder. Er kablerne eksempelvis af en dårlig kvalitet, kan du i visse tilfælde opleve forstyrrelser eller små ryk/udfald i billederne. Forstyrrelserne, som eksempelvis kan komme fra elektriske installationer, kan nemlig forårsage tab af data.

Kan jeg få coax bredbånd?

Er du i tvivl om du kan få coax bredbånd på din adresse? Det er heldigvis nemt at undersøge, og du kan nemt gøre det via nettet.

Coax bredbånd kaldes også for bredbånd via antennestikket eller bredbånd via kabel-TV stikket. I vores rangering af det bedste bredbånd via antennestikket kan du finde de billigste og bedste udbydere på markedet, og du kan ligeledes blive klogere på om du kan få coax bredbånd eller ej.

Hvis du vil undersøge om du kan få coax bredbånd, kan du gøre følgende:

  • Kig i boligens teknikskab. Coax-kablet er typisk ført ind sammen med el-installationer og lignende.
  • Lav et adresseopslag på Tjekditnet.dk. Her kan du med det samme få oplyst, hvilke forbindelsesmuligheder du har på din adresse.
  • Undersøg dine muligheder hos udvalgte udbydere. Brug evt. vores sammenligning af bredbånd, og få opdaterede informationer direkte fra udbyderne. De kan blandt andet have nyere informationer om nybyggede boliger, som ikke ligger hos Tjekditnet.dk.

Hvis du ikke kan få coax bredbånd, anbefaler vi i stedet fibernet eller mobilt bredbånd

Coax eller fiber – hvad skal jeg vælge?

Der er flere ting, du bør overveje, før du vælger den ene teknologi frem for den anden. Er coax bredbånd det bedste valg, eller er fibernet bedre? Måske har du både adgang til coax bredbånd eller fiberbredbånd. Valget er ikke helt ligetil. Vi sammenligner coax og fiber her.

CoaxFiber
PriserStarter ved 199 kr./md. i områder, som er dækket af YouSee.Starter ved 259 kr./md. ved Stofa.Starter ved 199 kr./md., men med store forskellige fra område til område.
HastighedTypisk op til 500-1000 Mbit/s i download, og op til 100 Mbit/s i upload.Op til 2500 Mbit/s i download og upload for privatkunder (få udbydere tilbyder endnu højere hastigheder).
DækningDækker 62 % af alle adresser i Danmark*.Dækker 78 % af alle adresser i Danmark*.
ValgfrihedPå YouSees net har du mange udbydere og hastigheder at vælge imellem.På Stofas net og hos lokale antenneforeninger er dine valgmuligheder begrænsede.Meget svingende, og afhænger af leverandøren på din adresse. Typisk har du 4-5 udbydere at vælge imellem, men i mange områder kan du kun vælge én udbyder.
KonkurrenceDer er høj konkurrence på YouSees net, da mange udbydere konkurrerer om kunderne. Det giver lavere priser og flere produkter at vælge imellem.På de åbne fibernet (tjek oversigt hos OpenNet) har du mange udbydere at vælge imellem, og de konkurrerer ivrigt på priser og produkter.
Stabilitet / latencyCoax-kablerne giver internet med høj stabilitet og lav latency, men kan dog påvirkes en smule af andre brugere i området.Fibernettet er generelt meget stabilt med en ganske lav latency.

*Kilde: Tjekditnet.dk

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar