Gule fagforeninger – alt du skal vide

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

I Danmark findes fem gule fagforeninger, men hvad står de for og hvorfor er de så billige? Vi har kigget nærmere på de uafhængige fagforbund, som tilsammen organiserer tæt ved 500.000 lønmodtagere.

Priser på gule fagforeninger og a-kasser

Gule fagforeninger er markant billigere end de traditionelle fagforeninger, da de er grundlæggende forskellige. Det er dog ikke kun selve fagforeningen, der er billig. De tilknyttede a-kasser er også blandt landets billigste.

#1Det-Faglige-Hus-Logo 69 kr./md.
Fagforening
556 kr./md.
Inkl. a-kasse
#2ASE-logo 71 kr./md.
Fagforening
585 kr./md.
Inkl. a-kasse
#3Frie-Logo 135 kr./md.
Fagforening
567 kr./md.
Inkl. a-kasse
#4Krifa-Logo 139 kr./md.
Fagforening
644 kr.md.
Inkl. a-kasse
#5danmarks-frie-fagforening-logo 189 kr./md.
Fagforening
659 kr./md.
Inkl. a-kasse

Gul fagforening inkl. a-kasse er billigst

Som det kan ses af tabellen herover, kan du blive medlem af en gul fagforening med tilhørende a-kasse til nogenlunde samme pris, som du betaler for at være medlem af en traditionel fagforening.

Dette skyldes primært at aktiviteterne i de traditionelle fagforeninger er langt mere omfattende, men også at de skal være godt polstrede så medlemmerne kan kompenseres ved strejke eller lockout.

De gule fagforeninger anerkender slet ikke brug af konfliktmidler, og medlemmerne forventes således ikke at skulle strejke. 

En anden bærende årsag til at prisen for gule fagforeninger er i den lave ende, er at de normalt ikke forhandler overenskomster med landets arbejdsgivere.

Forskellen på gule og traditionelle fagforeninger

Hvordan adskiller de gule fagforeninger sig fra de traditionelle fagforeninger? Der er faktisk flere punkter, hvor gule fagforeninger adskiller sig fra de traditionelle fagforeninger. Vi gennemgår de vigtigste punkter herunder.

Branchekendskab

Da de gule fagforeninger er tværfaglige, kan de i sagens natur ikke have indgående kendskab til alle brancher. Dette kan både være en fordel eller en ulempe. Det er en fordel med et bredt tværfagligt branchekendskab, da det åbner op for informations- og vidensdeling på tværs af brancher. Til gengæld er det en ulempe, da du ikke kan søge specifikke råd og vejledning til en konkret branche.

Interessekonflikt

Hos de gule fagforeninger anerkender man ikke den generelle interessekonflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Dette er ellers noget, som både de traditionelle arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer er enige om – og eksempelvis lægger til grundlag for løbende overenskomstforhandlinger.

Overenskomster

De gule fagforeninger tegner sædvanligvis ikke overenskomster, og forhandler således ikke generelle løn- og arbejdsvilkår for deres medlemmer. Der er dog enkelte undtagelser. Krifa har tegnet flere overenskomster med forskellige arbejdsgiverorganisationer, men på nogle anderledes vilkår end man normalt ville se. Et eksempel på dette er overenskomstaftalen mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver.

I aftalen har man indført, at parterne ikke må anvende kollektive kampskridt for at lægge pres på hinanden, men at man i stedet tilstræber at finde fredelige løsninger på forskellige problemstillinger.

Kampskridt

Gule fagforeninger anvender ikke kollektive kampskridt, såsom strejker og blokader, men søger i stedet at løse eventuelle problemstillinger fredeligt gennem dialog.

Af samme grund skal medlemmer af gule fagforeninger stadig møde på arbejde, selvom kollegerne eksempelvis strejker. Dette kan for nogens vedkommende føles en smule intimiderende, da det i en sådan situation kommer frem i lyset hvem der hører til de traditionelle fagforeninger og hvem der ikke gør.

Politiske ideologier

Størstedelen af alle fagbevægelser vedkender sig ikke et specifikt politisk tilhørsforhold, men mange hælder måske primært mod de klassiske, røde arbejderpartier. De røde faner er da også symbol for fagbevægelsernes kampe for bedre arbejdsforhold, og dette er måske ikke helt tilfældigt.

Hos de store traditionelle fagforeninger hedder det sig, at man ikke yder støtte specifikt til politiske partier – men derimod bakker man gerne op om politiske sager, som har interesse for fagbevægelsen og dets medlemmer.

De gule fagforeninger er derimod politisk neutrale, hvilket farven “gul” også er et symbol på. De engagerer sig således ikke i politiske mærkesager, og blander sig normalt ikke i hverken regeringens eller politikernes virke.

Fordele og ulemper ved gule fagforeninger

Før du melder dig ind i en ny fagforening og evt. a-kasse, er det værd at kende fordelene og ulemperne. Vi gennemgår begge dele herunder.

Fordele

  • Ingen eller kun kort karenstid. Karenstiden er en periode, hvor du efter indmeldelse ikke har adgang til diverse ydelser i fagforeningen. Eksempelvis strejkegodtgørelse.
  • Gule fagforeninger er tværfaglige. Du skal derfor ikke bekymre dig om at skifte, hvis du eksempelvis får nyt job i en anden branche.
  • Gule fagforeninger med tilhørende a-kasse har nogle af markedets billigste pakkepriser.
  • Vælger du en gul fagforening med a-kasse, får du adgang til samme dagpengesystem som i de fagligt afgrænsede a-kasser.
  • Samme individuelle hjælp og vejledning som i de traditionelle fagforeninger. Eksempelvis hjælp til juridiske spørgsmål, ansættelseskontrakter, ferie, opsigelse, m.m.
  • Gule fagforeninger er markant billigere end de traditionelle fagforeninger.
  • Ingen risiko for strejke eller lockout. Gule fagforeninger deltager ikke i konflikter, og du kan derfor møde på arbejde som normalt – og modtage løn som normalt.
  • Gule fagforeninger tilbyder generelt en særlig konfliktstøtte til medlemmer, der eksempelvis ikke kan møde på arbejde på grund af en fysisk blokering eller andre lignende forhold.

Ulemper

  • Intet eller kun ringe kendskab til din branche eller dit fagområde. Du kan derfor ikke forvente specifik faglig sparring indenfor netop dit fag.
  • Forhandler ikke overenskomster. Gule fagforeninger tager ikke del i arbejdet for at sikre løn- og arbejdsforhold på tværs af enkelte eller flere brancher. Som medlem kan du dog være omfattet af overenskomst alligevel, men denne er så forhandlet på plads af en traditionel fagforening.
  • Du kan ikke strejke sammen med dine kolleger, men forventes i stedet at møde på arbejde som normalt. I nogles øjne vil du derfor blive betragtes som en “skruebrækker”, da strejke netop bruges for at lægge pres på arbejdsgiveren.
  • Du kan ikke stille op som tillidsrepræsentant, og på nogle arbejdspladser kan du heller ikke deltage i afstemninger om ny tillidsrepræsentant.

Historien om de gule fagforbund

Kristelig Fagforening (nu Krifa) var den første gule fagforening. Den blev stiftet i 1931, og dengang opdelte man arbejdsgivere og lønmodtagere i to separate foreninger: Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Værdierne byggede på det kristne livs- og menneskesyn, og man accepterede medlemmer på tværs af flere fag og brancher. I de følgende årtier kom flere gule fagforeninger til, eksempelvis Ase, som oprindeligt var forbeholdt selvstændige erhvervsdrivende. I 2002 åbnede Ase dog også for lønmodtagere, da en ny lov om optag af medlemmer på tværs af fagområder trådte i kraft. Siden da er det gået stærkt med tilgangen af nye medlemmer hos de gule fagforeninger.

Ifølge Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) var det især op igennem 1990’erne, at de gule fagforeninger oplevede en stigning i medlemstal. De gule fagforeninger gik altså fra at organisere små 0,5% af lønmodtagerne i 1985, til 9,5% af lønmodtagerne i 2015. I samme periode har de traditionelle fagforeninger haft tilbagegang, hvilket du kan læse mere om i rapporten “Fald i organisationsgrad… igen, igen” (åbner som PDF).

Siden den spæde begyndelse har kritiske røster blandt andet påpeget, at de gule fagforeninger snylter på de traditionelle fagforeningers arbejde med forhandling og administration af overenskomstaftaler, og de kritiseres ligeledes for deres manglende vilje for at tage kampskridt i forbindelse med konflikter.

Kritikken af de gule fagforeninger har dog ikke stoppet tilstrømningen af nye medlemmer, som typisk påpeger at prisen er den bærende årsag til at de har skiftet fagforening og a-kasse.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar