“Du har ringet til advokatkontoret i Bellinge udenfor normal åbningstid. For at blive ringet op, læg venligst dit nummer og afslut med firkant (#).”
Mange har sikkert hørt automatiske telefon-svar i stil med ovenstående, hvorefter det er gået op for dem hvorfor # er blandt nummertasterne på telefonen.
I dag bruges #, eller hashtag som tegnet også kaldes, dog til mere end blot “firkanten” på telefonens nummertaster.
Hashtagget har nemlig fundet nye anvendelsesformer på de sociale medier, hvor det bruges til noget helt andet.
Flere opslag under samme emne
Hashtagget bruges på de sociale medier til at samle og organisere opslag under bestemte emner. Typisk omhandler emnerne ting der er oppe i tiden netop nu, eksempelvis #folketingsvalg, #kommunalvalg, #vildmeddans, og meget mere.
Politik samlet under #dkpol
Et af de formentlig bedst kendte hashtags i Danmark er #dkpol, som de fleste politisk interesserede måske allerede har stiftet bekendtskab med på sociale medie-platforme som Twitter og Facebook. Særligt Twitter er velegnet til brug af hashtags indenfor sådanne emner, da der hersker en god og ivrig debat-kultur blandt brugerne.
Kort sagt gør hashtags det muligt for folk med interesse i specifikke emner, at udforske og organisere opslag de finder spændende.
Hashtags når ud til den rette målgruppe
Restauranter, rejseselskaber, butikker, politikere m.fl. bruger også hashtags til at nå ud til de rette målgrupper.
Et eksempel kunne være en restaurant, som viser deres nye menu frem på Instagram. Her kan eksempelvis lægges billeder op under hashtags som #tomahawksteak, #spicyramen, #grillrestaurant m.fl., således at folk der søger efter dette kan finde deres billeder og få lyst til at besøge restauranten.
På Twitter kan det eksempelvis være politikere, der skriver om specifikke emner, hvortil der knyttes hashtags som #dkpol, #børnetrivsel, #ældrepleje, #politi til de respektive “tweets”, som opslagene kaldes på Twitter.
