Hvad er en strejke? Og hvorfor strejker man?

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Når forhandlinger mellem fagforening og arbejdsgiver bryder sammen, kan strejke tages i brug. En strejke er lønmodtagernes ultimative kampskridt i forbindelse med konflikt, men arbejdsgiveren kan i nogle tilfælde svare hårdt tilbage med lockout. Bliv klogere på begreberne herunder, og lær hvad de betyder for dig og din arbejdsplads.

Hvorfor sker der strejke?

En strejke kan finde sted, når der opstår konflikt mellem en faglig organisation og arbejdsgiverorganisation. Strejke kan ses i forbindelse med overenskomstforhandlinger, og er et stærkt middel i kampen om bedre løn og arbejdsforhold.

Når fagforeningen ikke kan få de krav igennem, som er stillet i forbindelse med forhandlingerne, lægges der pres på arbejdsgiverne via en fælles arbejdsnedlæggelse. Strejken afblæses typisk i løbet af et par dage eller uger, når forhandlingerne genoptages og parterne bliver enige.

Hvem er omfattet af strejke?

Ved en lovligt anmeldt strejke forventes du at deltage, hvis du er medlem af den overenskomstbærende organisation. Arbejder du eksempelvis et sted som har overenskomst med 3F, skal du deltage i strejken hvis forhandlinger med arbejdsgiverorganisationen bryder sammen.

I nogle tilfælde kan der være tale om at et begrænset antal afdelinger er udtaget til strejke, hvilket eksempelvis var tilfældet under sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger i 2021.

Nødberedskab opretholdes

Under en strejke kan det besluttes, at et nødberedskab skal opretholdes. Det kan eksempelvis være på arbejdspladser, som udfører livsvigtigt arbejde, og hvor en strejke kan ende med at have alvorlige menneskelige omkostninger.

Nødberedskaber opretholdes på mange arbejdspladser i forbindelse med en strejke, da hensigten med strejke ikke er at have alvorlige indvirkninger på udenforstående menneskers liv.

Et nødberedskab skal dog som udgangspunkt ikke forventes at kunne varetage samme mængde opgaver, og man ser normalt at arbejdspladser må udskyde eller aflyse ikke-livsvigtige opgaver.

Hvilket arbejde må udføres under strejke?

Hvis din arbejdsplads er ramt af konflikt og du af den ene eller den anden grund fortsat skal møde på arbejde, må du kun udføre dit almindelige arbejde. Du må altså ikke begynde at udføre en strejkeramt kollegas arbejdsopgaver, og du må ikke begynde at udføre andre opgaver uden for dit sædvanlige fagområde.

Du må heller ikke tage overarbejde, når din arbejdsplads befinder sig i en konflikt. Opsummeret kan man sige, at din arbejdsdag ikke må ændres eller påvirkes væsentligt under en konflikt.

Overenskomstmæssig vs. overenskomststridig strejke

Der findes to slags strejker: Overenskomstmæssig strejke og overenskomststridig strejke. Førstnævnte giver adgang til strejkegodtgørelse, mens sidstnævnte tæller som en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Overenskomstmæssig strejke

En overenskomstmæssig strejke er et lovligt kampskridt, som kan tages af fagforeningerne under overenskomstforhandlinger med arbejdsgiveren. Er du udvalgt til en lovligt varslet strejke, skal du således hverken udføre arbejde eller møde op på din arbejdsplads før strejken atter er afblæst.

Formålet med en overenskomstmæssig strejke er at lægge pres på arbejdsgiveren, da denne naturligvis taber indtjening eller forringer serviceniveauet under strejken. Ultimativt forventes det, at en strejke kan “blødgøre” arbejdsgiveren således at fagforeningens krav og vilkår kan imødekommes.

Overenskomststridig strejke

En ulovlig arbejdsnedlæggelse kaldes også for “strejke i fredstid”, og finder sted i perioden efter at en overenskomst er aftalt. Overenskomster aftales typisk hvert tredje år.

Ulovlige arbejdsnedlæggelser og konflikter i fredstid er ikke unormalt, men typisk lægges der hurtigt en dæmper på gemytterne. Det oplevede man eksempelvis i 2020, hvor Coops lager i Odense var ramt af en overenskomststridig strejke.

Fagforeningerne fraråder generelt at deltage i overenskomststridige strejker, og du vil i nogle tilfælde blive pålagt en bod svarende til det antal arbejdstimer, som du er udeblevet fra.

Tip: Som medlem af en fagforening får du godtgørelse under strejke og lockout. Vi anbefaler derfor at du bliver medlem af en fagforening, så du ikke risikerer at stå uden indkomst under konflikter. Find en billig fagforening her

Sympatistrejke

Sympatistrejke kaldes også for solidaritetsstrejke eller sympatikonflikt, og som navnet antyder er der tale om at andre faggrupper går med i en strejke eller blokade for at lægge ekstra pres på en bestemt arbejdsgiver.

Hvis der eksempelvis er tale om en arbejdsgiver inden for detailhandlen, kan andre grupper nægte at levere varer eller ydelser til den pågældende arbejdsgiver.

Et af de nok mest spektakulære sager fra nyere tid er sagen om Restaurant Vejlegården, som var i konflikt med 3F over en flerårig periode. 3F ønskede at restauranten tegnede overenskomst med dem, men restauratøren Amin Skov havde i stedet meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og tegnet overenskomst med den gule fagforening Krifa.

Da restauratøren ikke ønskede en forhandling med 3F, indledte de en blokade mod Restaurant Vejlegården. Blokaden betød blandt andet at leverandører ikke kunne bringe varer til restauranten, og postbudene leverede ikke breve til adressen. HK deltog også i sympatikonflikten, hvilket betød at lokalavisen ikke blev trykt hvis den indeholdte annoncer fra restauranten.

Lockout er arbejdsgiverens modsvar til strejke

Fagforeningens ultimative våben er arbejdsnedlæggelse, men arbejdsgiveren kan tage et lignende middel i brug. Arbejdsgivernes kampskridt kaldes for en lockout, og betyder kort og godt at konfliktramte medarbejdere sendes hjem uden løn.

Medarbejdere, som ikke er berørt at konflikten, eksempelvis fordi de ikke er medlemmer af en fagforening, kan stadig møde på arbejde og modtage løn som normalt.

Når du som konfliktramt medarbejder bliver lockoutet, vil din fagforening normalt sikre dig en økonomisk godtgørelse fra strejkekassen. I nogle fagforeninger kan man dog kun låne pengene, og det kan således blive en dyr atmosfære hvis en konflikt udmunder i en lockout.

Det fik man at føle i 2013, hvor 50.000 lærere blev lockoutet i hele fire uger på grund af en vedvarende konflikt mellem KL, Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar