Netrådet.dk
    • Forbrug
      • Bredbånd
      • Fagforening & a-kasse
      • Telefoni
      • Underholdning
      • Webhosting
    • Guider
      • Arbejdsliv
      • Hjemmesider
      • Hverdagsliv
      • Lær at bruge IT
      • Sikkerhed
      • Værktøjer
    • Vidensbase
      • Forbrugeroplysning
      • Leksikon
      • Regler og love
      • Teknologi
    Netrådet.dk
    Webhosting

    Hvad er et webhotel?

    By Thomas Hansen19. nov 2021
    Stor datacenter til webhoteller
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvad er et webhotel, og hvad kan det bruges til? Millioner af hjemmesider ligger på såkaldte webhoteller, og de spiller en afgørende rolle for internettets udvikling. Bliv klogere på webhoteller her.

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    • Kort og godt: Hvad er et webhotel?
    • Hvad koster et webhotel?
    • Hvad kan et webhotel bruges til?
    • Typer af webhoteller
    • Hvilket webhotel skal jeg vælge?
    • 9 ting du bør overveje, før du vælger webhotel
    • Webhotel alternativer

    Kort og godt: Hvad er et webhotel?

    Et webhotel er en komplet løsning for dig, der skal lave en hjemmeside. Webhotellet køber du hos en dansk eller udenlandsk udbyder, som så stiller kapacitet til rådighed for dig. Webhotellet kommer ofte med en række værktøjer, som gør det nemt at installere din hjemmeside, administrere filer og tage backup.

    Find de bedste webhoteller her

    • Et webhotel er den billigste form for hosting. Du deler pladsen på en server med en masse andre kunder (deraf navnet webhotel).
    • Med et webhotel kan du oprette din egen personlige blog, firmahjemmeside eller sågar en lille webshop.
    • Et webhotel koster fra cirka 10 kroner om måneden og op til flere hundrede kroner om måneden.
    • I udlandet kaldes det typisk for “shared hosting”. Betegnelsen “webhotel” bruges ikke internationalt.
    • Med et webhotel slipper du for at opsætte og vedligeholde din server, da dette klares af hostingudbyderen.
    • På mange webhoteller er det muligt at installere et CMS (Content Management System), eksempelvis WordPress, med få klik.

    Hvad koster et webhotel?

    Et webhotel koster fra cirka 10 kroner om måneden og opefter. Prisen varierer alt efter dit behov, men du kommer langt med et lille budget. Udover webhotellet skal du også påregne en udgift til et domænenavn (eksempelvis domæne.dk). Prisen for et domænenavn starter ved cirka 60 kroner om året, hvis du vælger et .dk-domænenavn. Et webhotel med tilhørende domænenavn koster altså fra under 200 kroner om året.

    Herunder er de billigste webhoteller netop nu:

    #1simply-logo Simply.com
    • Plads: Fra 10 GB
    • Trafik: Ubegrænset
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 9,38 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #2nordicway-logo Nordicway
    • Plads: Fra 5 GB
    • Trafik: Ubegrænset
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 9,50 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #3hostinger-logo Hostinger
    • Plads: Fra 30 GB
    • Trafik: Fra 100 GB/md.
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 9,99 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #4e-studio-logo E-studio
    • Plads: Fra 2 GB
    • Trafik: Ubegrænset
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 10 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #5yayhosting-logo YayHosting
    • Plads: Fra 10 GB
    • Trafik: Fra 50 GB/md.
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 15 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #6one-com-logo One.com
    • Plads: Fra 50 GB
    • Trafik: Ubegrænset
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 19 kr.
    Pris/md.
    Bestil her
    #7chosting-logo cHosting
    • Plads: Fra 5 GB
    • Trafik: Fra 50 GB
    • 1-klik installation: Ja
    Fra 22 kr.
    Pris/md.
    Bestil her

    Priser er ajourført den 19. november 2021.

    Hvad kan et webhotel bruges til?

    Et webhotel kan bruges til mange ting. De fleste bruger det til personlige hjemmesider, en blog, en lille webshop eller et mindre firma. Mange små erhvervsdrivende har brug for et webhotel til deres hjemmesider, så de kan præsentere deres ydelser eller produkter for omverdenen.

    Herunder er et lille udpluk af hvad du kan bruge et webhotel til:

    • Personlig blog
    • Familiehjemmeside med familietræ og billeder
    • Mindre webshop med salg af produkter eller ydelser
    • Lille firma eller bureau, evt. med booking-funktion
    • Foreningshjemmeside, der informerer medlemmer og interesserede om foreningens aktiviteter
    • Opbevaring og deling af billeder og dokumenter

    #1 Personlig blog

    Hvis du går med en drøm om at have dit eget lille personlige “rum” på nettet, er et webhotel oplagt til formålet. Du kan hurtigt installere en hjemmeside på et billigt webhotel, hvorefter du kan komme i gang med at nedfælde dine tanker på tastaturet.

    Er du eksempelvis fotograf eller har du en særlig hobby, som du gerne vil udbrede kendskabet til, kan en hjemmeside på et mindre webhotel også bruges til formålet.

    #2 Familiehjemmeside

    Med en familiehjemmeside kan du eksempelvis holde styr på familierelationerne, føre dagbog over familiens aktiviteter og lægge billeder/videoer op. Hjemmesiden kan være privat eller offentligt tilgængelig, og alle i familien kan desuden få deres egen personlige e-mail adresse.

    Et webhotel er ideelt til dette, da det kræver minimal vedligeholdelse og kan tilgås af enhver.

    #3 Mindre webshop

    Hvis du har en lille webshop, som du eksempelvis driver på hobbybasis, kan et webhotel sagtens bruges. En webshop kan eksempelvis sættes op ved hjælp af WordPress og WooCommerce, og denne kombination kan sagtens fungere på selv et lille webhotel.

    Har du større ambitioner, eller driver du en webshop med tusindvis af varer, kan et webhotel dog hurtigt komme til kort. Her er det nok bedre at investere i en tilpasset løsning, som du får hjælp af et bureau eller en udvikler til at skabe rammerne omkring.

    #4 Firma- eller bureauhjemmeside

    Der er mange gode grunde til at være synlig på nettet. Den bedste grund er nok at en hjemmeside kan lokke kunder til din forretning, som du ellers kunne gå glip af.

    Selvom du driver et firma, behøver du dog ikke at investere i en forkromet løsning. Et simpelt webhotel med en hjemmeside bygget på WordPress er ofte tilstrækkeligt, og den eneste løbende omkostning er for selve webhotellet og domænet (fra cirka 200 kroner om året og opefter).

    #5 Foreningshjemmeside

    Til foreninger af alle størrelser kan en hjemmeside være et nyttigt redskab til kommunikation med både medlemmer og interesserede følgere.

    Til dette formål er et webhotel som regel tilstrækkeligt, da der typisk er tale om en informationshjemmeside med nyheder og opslag fra foreningen.

    Skal der være mere avancerede funktioner, såsom et forum eller en webshop for medlemmerne, kan et større webhotel som regel også dække behovene.

    #6 Opbevaring og deling af billeder og dokumenter

    Et webhotel er også ideelt til opbevaring og deling af billeder og dokumenter. Hvis du eksempelvis arrangerer kurser eller andre aktiviteter, kan du bruge et webhotel til sikker opbevaring af både billeder og dokumenter.

    Folk kan så tilgå billederne eller dokumenterne efter behov, og du vælger selv om de skal være offentligt tilgængelige eller ej.

    Typer af webhoteller

    Der findes flere typer af webhoteller, som alle er nemme og enkle at komme i gang med. Typerne er som regel opdelt efter kapacitet, men nogle webhoteller er også specialdesignede til specifikke opgaver.

    WordPress webhotel

    WordPress er det mest populære CMS (Content Management System) i verden, og med god grund: Du kan skabe næsten hvad som helst med WordPress, da det har næsten uendelige udvidelses- og tilpasningsmuligheder. Over 40 % af alle verdens hjemmesider kører på WordPress. Alt fra små blogs til store nyhedsmedier gør brug af WordPress.

    Begynder webhotel

    Webhoteller er velegnede for begyndere, der skal lave deres første hjemmeside. Dette er der flere gode grunde til. Den vigtigste grund er at webhoteller kræver minimale tekniske kundskaber, da udbyderen står for al oprydning og vedligeholdelse. Du skal altså blot klikke på nogle knapper og oprette din hjemmeside, hvorefter du er i gang. Der kræves ingen særlige færdigheder for at bruge et webhotel.

    Webhotel til erhverv

    Webhoteller til erhverv er ofte en smule dyrere og byder på flere tilpasningsmuligheder. Hvis du eksempelvis driver en webshop, kræver det mere af dit webhotel. Du er afhængig af at din forretning kan tjene penge, og derfor er hjemmesiden en vigtig spiller på holdet. Hjemmesiden skal selvfølgelig ligge på et stabilt webhotel med høj kapacitet, så den kan holde til at få besøg af flere kunder på samme tid.

    Hvilket webhotel skal jeg vælge?

    Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange muligheder, når du skal vælge dit nye webhotel.

    Hvis du er nybegynder og ikke kender dine behov, anbefaler vi at du vælger det billigste webhotel på markedet.

    Er du derimod erfaren bruger eller ejer du en virksomhed, bør du som minimum udarbejde en kravspecifikation. Du skal altså finde ud af hvad du præcist skal bruge en hjemmeside til, og om den skal kunne noget bestemt. Du bør skrive behovene ned, så du har et komplet overblik over dine ønsker og behov.

    Når du har dette på plads, kan du begynde at undersøge markedet.

    9 ting du bør overveje, før du vælger webhotel

    Der er mange webhoteller at vælge imellem. Netrådet.dk ligger på et webhotel fra Simply, fordi deres løsninger passer til vores behov. Dine behov er måske anderledes, og det er ikke sikkert at Simply er den rette udbyder for dig. Vi anbefaler at du som minimum tager højde for disse vigtige faktorer: Hurtig kundeservice, høj sikkerhed, god og brugervenlig hjemmeside, WordPress, backup, e-mail, udvidelsesmuligheder og pris.

    Hurtig kundeservice

    Når man lejer et webhotel, har man sjældent brug for kundeservice. Når man endelig har brug for kundeservice, er det afgørende at hjælpen er hurtig og effektiv. Er din hjemmeside eksempelvis nede, kan det koste dyrt i tid og/eller omsætning.

    Undersøg derfor altid om du får hurtigt svar fra kundeservice, og om de tilbyder hjælp i weekender og helligdage.

    Høj sikkerhed

    Niveauet af sikkerhed skal være på et højt niveau. Dette ved du allerede når du logger ind, da flere udbydere er begyndt at kræve to-faktor godkendelse. Andre vigtige sikkerhedsfunktioner inkluderer automatisk opdatering af din hjemmesides bagvedliggende CMS (eksempelvis WordPress), samt påmindelser herom.

    God og brugervenlig hjemmeside

    Det lyder måske pudsigt, men flere udbydere har dårlige og langsomme hjemmesider. Vi tager ofte os selv i at tænke, at det må være dårlige for forretningen hvis udbyderen af webhoteller har en dårlig eller langsom hjemmeside.

    Kig efter en udbyder, som har en hurtig og nem hjemmeside. Det skal ikke være svært at finde rundt, og der må kun være minimal ventetid når du klikker fra side til side.

    WordPress

    Mange webhoteller fås med WordPress forudinstalleret, og dette er en god ting. WordPress er det mest populære CMS i verden, og det er nemt at arbejde med. Vi anbefaler at du vælger en udbyder af webhoteller, som gør det muligt at bruge WordPress uden besværlige installationer eller teknisk roderi.

    Backup

    Der er altid en vis risiko forbundet med at have en hjemmeside. Den kan blive hacket, eller du kan komme til at ødelægge noget. Det er altid rart at kunne “rulle” tilbage til en tidligere version af din hjemmeside, hvis noget pludselig er gået i stykker.

    Derfor er det vigtigt, at du vælger en udbyder med indbygget backup-funktion. Så kan du altid rulle én eller flere dage tilbage, hvis du opdager at noget er galt.

    E-mail

    Det lyder måske banalt, men ikke alle webhoteller inkluderer e-mail. Har du en mindre virksomhed, højner det professionalismen når e-mails kan sendes fra dit eget domænenavn og ikke Outlook eller Gmail.

    Heldigvis har de fleste webhoteller en e-mail service inkluderet som standard, men husk at undersøge dette før du køber.

    Skalering

    Hvis du driver et lille firma, som pludselig oplever vokseværk, er det altafgørende at webhotellet kan følge med. Hvis de besøgende pludselig strømmer ind, er det vigtigt at du kan skrue op for kapaciteten med kort varsel. Husk derfor at undersøge, om udbyderen kan tilbyde flere/større webhoteller end du har brug for nu.

    Bindingsperiode

    Mange webhoteller skal forudbetales for 12 måneder ad gangen, og pengene kan som regel ikke refunderes. Vil du slippe udenom en bindingsperiode, er dine muligheder begrænsede. Husk at læse købsbetingelserne inden du betaler, hvis du vil være sikker på at slippe for 12 måneders binding.

    Pris

    Prisen er selvfølgelig vigtig, når du vælger webhotel. Vi anbefaler at du starter med et billigt webhotel, men vælger en udbyder med mulighed for opgradering. En lille hjemmeside eller et nystartet firma får sjældent en masse besøgende fra dag ét, og derfor kan det ikke betale sig at vælge et stort webhotel med det samme.

    Webhotel alternativer

    Der findes flere alternativer til webhoteller, som dog i de fleste tilfælde er dyrere. Før du vælger et webhotel, kan det anbefales at kende alternativerne.

    #1 Hjemmesideprogram / Hosted CMS

    Et hjemmesideprogram finder du eksempelvis hos One.com og DanDomain. Hjemmesideprogrammerne fungerer som et såkaldt hosted CMS, hvor udbyderen tager sig af alle konfigurationer og vedligeholdelse. Det eneste du selv skal sørge for, er at vælge et layout og opbygge indholdet.

    Med et hjemmesideprogram kan du lave simple hjemmesider i en fart, uden at have kendskab til IT eller programmering.

    Denne løsning har begrænsede funktioner, og kan normalt ikke bruges til mere avancerede løsninger. Til små hjemmesider og personlige blogs er det dog en ideel løsning.

    #2 Cloud hosting

    Til den mere avancerede bruger er cloud hosting et godt alternativ til webhoteller. Cloud hosting kræver et godt kendskab til hvordan servere og hjemmesider fungerer, da du selv skal kunne opsætte et CMS og konfigurere dette.

    Med cloud hosting får du adgang til din egen virtuelle enhed, som har et bestemt antal ressourcer til rådighed. Du kan skalere mængden af ressourcer op eller ned løbende, når/hvis det bliver nødvendigt.

    Det er en god løsning til hjemmesider og webshops med vokseværk, men kræver altså at du er avanceret bruger eller har en programmør ved hånden til at klare det tekniske.

    #3 VPS hosting

    VPS står for Virtual Private Server. VPS hosting er en anden form for hosting, der adskiller sig fra webhoteller ved at have dedikerede ressourcer. I modsætning til et webhotel, hvor du deler pladsen på en server med hundrede brugere eller mere, har din VPS et dedikeret antal ressourcer til rådighed. Du kan også selv tænde, slukke eller genstarte din VPS, samt installere applikationer og konfigurere disse.

    Du skal være avanceret bruger for at kunne bruge denne løsning, og i modsætning til et webhotel skal du selv sørge for at serveren kører optimalt.

    Se hvilke VPS-løsninger vi anbefaler

    #4 Dedikeret server

    En dedikeret server giver dig adgang til en komplet enhed i et datacenter, som du selv kan administrere og råde over. Du kan bruge ressourcerne som du måtte ønske, og du deler ikke med andre.

    Dedikerede servere er generelt meget dyre, særligt hvis du vil have en server stående på dansk jord. Også her kræver det at du har erfaringer med drift af server, da du selv skal installere og konfigurere dine applikationer.

    Det er et stort spring fra et billigt webhotel, og for de flestes vedkommende er dedikerede servere ikke værd at investere tid og penge i. Har du derimod en stor webshop eller en ressourcekrævende hjemmeside, er det værd at overveje en dedikeret server i stedet for et webhotel.

    Thomas Hansen
    • LinkedIn

    Thomas er ejer af Netrådet og ansvarshavende redaktør. Han har beskæftiget sig med online medier til forbrugere siden 2012, og har en bred ekspertise inden for IT- og teknologirelateret indhold. Han skriver også om arbejdsliv og privatøkonomi.

    Related Posts

    Top 8: Bedste webhoteller i Danmark

    28. jun 2022

    Mesh-netværk – alt du skal vide om fremtidens netværk

    10. feb 2022

    Kan andre se hvad jeg laver på nettet?

    22. dec 2021

    Hvad er en IP-adresse?

    22. dec 2021

    Leave A Reply Cancel Reply

    Nyeste artikler

    Mobilt bredbånd med fri data? Her er 12 gode muligheder

    16. jan 2023

    Mobilabonnement med fri data: Her er de 10 billigste

    16. jan 2023

    Test: 8 bedste mobilabonnementer i Danmark

    16. jan 2023

    Midlertidigt internet – 5 gode og billige løsninger

    10. jan 2023

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR: 40310886

    Start her
    • Forbrug
    • Guider
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Redaktionelle retningslinjer
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    © 2023 Netrådet.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.