Roaming – alt du skal vide, før du rejser

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Hvad er roaming, og hvorfor bør du vide det? Vi kigger nærmere på begrebet roaming (og dataroaming) i denne guide. Der kan være mange penge at spare, hvis du skal ud og rejse.

Hvad er roaming?

Roaming er, når man kobler sig fra sit eget mobilselskabs netværk, og i stedet kobler sig på et andet netværk. Det sker eksempelvis når du kører over grænsen til Tyskland, hvor du på et tidspunkt mister signalet til det danske netværk. Når signalet mistes, vil din mobiltelefon automatisk søge et tysk netværk. Når din telefon kobler sig på det tyske netværk, kaldes det at “roame”.

Dataroaming

Når din mobiltelefon bruger data, kaldes det “dataroaming” når den skifter fra mobilselskabets netværk i Danmark og til et udenlandsk netværk. Hvis vi bruger eksemplet med Tyskland igen, finder dataroaming sted når du kører over grænsen og finder en 3G-, 4G- eller 5G-antenne fra et tysk netværk.

Dataroaming kan i nogle tilfælde være meget dyrt, fordi de fleste smartphones bruger data uden vi ved det. De fleste selskaber har dog af samme grund et forbrugsloft på mobiltelefoni i udlandet, så regningen ikke kan vokse sig kæmpestor på et par timer.

Fri roaming i hele EU

På Europas kampagneside Your Europe kan du læse om brugen af mobiltelefon i EU. Man indførte i 2017 nye regler på området, som betyder at selskaberne ikke længere må kræve ekstra roaming afgifter når du rejser til et andet land.

Hvis du rejser til et andet EU-land kan du altså frit modtage opkald, ringe til Danmark og/eller andre EU-lande, sende SMS’er eller bruge data.

Det skal bemærkes, at dit mobilabonnement kan have forskellige datalofter i Danmark og udlandet. Årsagen kan findes i politiken om rimeligt forbrug, da billige mobilabonnementer gerne må have forskellige datalofter for Danmark og udlandet.

Her får du mobilabonnementer med fri roaming i EU

Vi har sammenlignet mobilabonnementer siden 2019. Vi ved, at størstedelen tilbyder fri roaming i EU. Herunder får du et udpluk af de billigste og bedste mobilabonnementer, som du kan bruge i udlandet.

#1Lebara-Logo
Lebara
  • Fra 4 GB data (EU 1 GB)
  • Fra 4 timers tale (EU 1 time)
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 19 kr./md.
#2Duka-Logo
DukaTale
  • Fra 5 GB data (EU 5 GB)
  • Fra 5 timers tale
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 59 kr./md.
#3eesy-logo
Eesy
  • Fra 15 GB data (EU 10 GB)
  • Fri tale i alle abonnementer
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 99 kr./md.
#4Oister-Logo
Oister
  • Fra 2 GB data (EU 2 GB)
  • Fra 2 timers tale
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 49 kr./md.
#53-Logo
Teleselskabet 3
  • Fra 20 GB data (20 GB i EU + Tyrkiet, Thailand, USA, m.fl.)
  • Fri tale
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 140 kr./md.
#6CBB-Mobil-Logo
CBB Mobil
  • Fra 15 GB data (EU 8 GB)
  • Fri tale i alle EU-abonnementer
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 99 kr./md.
#7Greentel-Logo
Greentel
  • Fra 2 GB data (EU 2 GB)
  • Fra 2 timers tale
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 48 kr./md.
#8OK-Mobil-Logo
OK Mobil
  • Fra 30 GB data (EU 8 GB)
  • Fri tale i alle EU-abonnementer
  • Oprettelse 1 kr.
  • Ingen binding
Pris fra 99 kr./md.
#9Yousee-logo
YouSee
  • Fra 10 GB data (10 GB i EU)
  • Fri tale
  • Oprettelse 99 kr.
  • Ingen binding
Pris fra 149 kr./md.
#10Telenor-Logo
Telenor
  • Fra 20 GB data (12 GB i EU + Tyrkiet, Thailand, USA, m.fl.)
  • Fri tale i alle EU-abonnementer
  • Gratis oprettelse
  • Ingen binding
Pris fra 159 kr./md.

Sådan fungerer roaming

Hvordan fungerer roaming, og hvad koster det? Vi kigger nærmere på forskellige typer af roaming, så du kan blive klogere på mulighederne.

Dataroaming

Smartphones bruger næsten altid en lille smule data, medmindre du har aktiveret flytilstand. Vejr-apps, sociale medier og andet kan ligge i baggrunden og hente data, uden du ved det.

Når du befinder dig i udlandet, vil din mobiltelefon forsøge at roame til et lokalt netværk. Hvis du har aktiveret dataroaming og udlandstelefoni, kan du bruge din mobiltelefon som i Danmark.

I EU-lande er du fritaget for høje roaming afgifter, men dette gælder ikke for resten af verden.

Prisen kan være meget høj, så husk at undersøge priserne inden du rejser hjemmefra. Et mobilabonnement med udlandstelefoni er værd at overveje, når du skal ud og rejse.

Opkald og SMS’er fra udlandet til Danmark

Når du befinder dig i et andet EU-land, kan du frit ringe og sende SMS’er til danske numre. I lande udenfor EU skal du typisk betale en højere pris.

Mange mobilabonnementer kan bruges frit i lande udenfor EU, men det er langtfra alle. Husk derfor at undersøge mulighederne, inden du rejser hjemmefra.

Opkald og SMS’er fra Danmark til udlandet

EU’s regler om fri roaming gælder ikke, når du befinder dig i Danmark og ringer/SMS’er ud af landet. Her skal du altså betale en roaming afgift, uanset hvilket land modtagerens telefonnummer tilhører.

Husk derfor at tjekke taksterne hos din udbyder, inden du ringer eller sender SMS’er.

Opkald og SMS’er fra udlandet til udlandet

Du slipper også for roaming afgifter, når du befinder dig i ét EU-land og ringer til et andet EU-land. Det samme gælder for SMS.

Nogle selskaber har inkluderet flere lande udenfor EU, men hos de fleste selskaber gælder dette kun for EU-lande.

Roaming priser – hvad koster det?

Der er forskellige priser på roaming, alt efter hvilket land du rejser ind i. Priserne kan du finde hos de største danske selskaber:

Priserne kan variere kraftigt, når du rejser udenfor EU. Husk derfor at undersøge, hvad du skal betale for at roame.

Sådan slår du roaming til eller fra

Det er muligt at slå roaming til eller fra i din telefons indstillinger. Dette gælder for både iPhones og Android-telefoner.

Vi anbefaler dog at du slår roaming helt fra hos dit teleselskab, før du rejser til udlandet. Kun på den måde sikrer du, at din mobiltelefon helt undlader at roame når du rejser til udlandet. Alle selskaber har denne indstillingsmulighed i betjeningspanelet, men du kan også kontakte dem direkte hvis du mangler hjælp.

Så meget data kan du bruge i udlandet

Der er meget stor forskel på, hvor meget data du kan bruge i udlandet. Det afhænger nemlig helt og holdent af prisen på dit mobilabonnement, samt den inkluderede mængde DK-data.

Herunder er et par friske eksempler på, hvor meget data du kan bruge i udlandet.

  • Mobilabonnement til 49 kr./md. med 2 GB data i Danmark: 2 GB data i EU.
  • Mobilabonnement til 79 kr./md. med 10 GB data i Danmark: 6 GB data i EU.
  • Mobilabonnement til 89 kr./md. med 20 GB data i Danmark: 7 GB data i EU.

Som det kan ses, er der stor forskel på datamængderne. Det er også værd at vide, at abonnementerne typisk kun kan bruges i EU-lande. Udenfor EU er dine muligheder stærkt begrænsede, og du må altså vælge mellem én af få udbydere på markedet.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar