Hvilken fagforening hører jeg til?

I Danmark kan du selv vælge, hvilken fagforening du vil være medlem af – og om du i det hele taget ønsker at stå i en fagforening. Find ud af hvilken fagforening du hører til i vores oversigt herunder. Vi har samlet over 100 fagforeninger herunder, så du kan danne dig et komplet overblik.

Se også hvilke fagforeninger vi anbefaler, og husk at tilvælge en a-kasse så du er dækket økonomisk ved arbejdsløshed.

Fagforeninger og deres fagområder

I denne tabel har vi samlet landets fagforeninger og kortlagt deres primære fagområder. Kan du ikke finde en fagforening, som dækker præcist dit fagområde, kan du med fordel vælge en fagforening med adgang for alle.

Hvilken fagforening skal du vælge?

Hvis du eksempelvis er nyuddannet eller i færd med at skifte til en anden branche, kan det være svært at finde rundt blandt de mange fagforeninger. Fælles for dem alle er dog, at de tilbyder juridisk rådgivning og vejledning omkring alle aspekter af dit arbejdsliv.

I visse situationer kan der dog være stor forskel på dine muligheder, hvilket især kommer til udtryk under konflikter mellem faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.

Gul fagforening eller traditionel fagforening?

Gule fagforeninger er som regel tværfaglige og åbne for alle lønmodtagere (og som regel også selvstændige), hvorimod traditionelle fagforeninger varetager interesserne for lønmodtagere inden for specifikke fagområder.

Den afgørende forskel på gule og traditionelle fagforeninger skal findes i deres daglige virke. Gule fagforeninger anerkender ikke eksistensen af en interessekonflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, og de forhandler sædvanligvis ikke overenskomster med arbejdsgiverne. Gule fagforeninger deltager således heller ikke i konflikter, som måtte være foranlediget af sammenbrudte overenskomstforhandlinger, og som medlem heraf kan/skal du derfor passe dit arbejde som normalt mens dine kollegaer eventuelt er gået i strejke. På mange arbejdspladser er dette ikke velset blandt kollegerne og de overenskomstbærende fagforeninger, da holdningen generelt er at gule fagforeninger lukrerer på andre fagforeningers og medlemmernes arbejde for bedre lønninger og arbejdsforhold.

Gode overvejelser inden valg af fagforening

Det er vigtigt at kende dine muligheder, før du vælger fagforening. Det kan nemlig have konsekvenser for din økonomi og dine rettigheder, hvis du vælger den ene fagforening frem for den anden. Det forklarer vi mere om herunder.

#1 Prisen – er dyre fagforeninger bedre?

Der er meget stor forskel på prisen, og mange kan være fristede til at vælge den billigste fagforening på markedet. Her er det værd at være opmærksom på, at serviceniveauet kan variere og at billige fagforeninger oftest er gule/tværfaglige. Dette behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting, og kommer mest af alt an på dine generelle forventninger til fagforeningen.

Typisk ligger kontingentet hos de tværfaglige fagforeninger på mellem 70 og 150 kroner om måneden, mens du i en traditionel fagforening skal regne med at betale mellem 400 og 500 kroner om måneden – og nogle gange mere.

#2 Deltagelse i strejker, m.m.

For mange lønmodtagere er strejke et vigtigt redskab til at lægge pres på arbejdsgiverne. Når de traditionelle fagforeninger ikke kan nå til enighed om løn- og arbejdsforhold under forhandlinger med arbejdsgiverne, kan strejke komme på tale. Som medlem af en traditionel fagforening kan du deltage i sådanne strejker, samtidig med at din løn kan godtgøres via strejkekassen.

Som medlem af en gul fagforening kan du derimod ikke deltage i strejken, og forventes altså blot at passe dit arbejde som normalt. Du kan selvfølgelig sympatistrejke, men du er således ikke berettiget til økonomisk godtgørelse. Som medlem af en gul fagforening får du kun økonomisk godtgørelse, hvis du ikke kan møde på arbejde på grund af en fysisk blokade eller lockout.

#3 Støtte af politiske partier og -beslutninger

Traditionelle fagforeninger støtter ikke nødvendigvis et bestemt politisk parti, men engagerer sig til gengæld aktivt i politiske forhandlinger og beslutninger. Fagforeningerne søger altså indflydelse gennem politik, for på den måde at kunne påvirke medlemmernes forhold på arbejdspladser landet over.

Gule fagforeninger har derimod valgt at forholde sig neutrale til politik, og engagerer sig således ikke i dette.

#4 Deltagelse i valg af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentant er medarbejdernes talerør overfor ledelsen, og han/hun gennemgår typisk en uddannelse for at kunne varetage sit hverv på bedste vis. En tillidsrepræsentant kan altså med andre ord fungere som fagforeningens forlængede arm på arbejdspladsen.

Når det kommer til valg af tillidsrepræsentant,er reglerne lidt forskellige alt efter hvilket fagområde du arbejder under og hvem der organiserer de ansatte. Hos 3F gives der eksempelvis kun stemmeret til medlemmer af eget fagforbund, mens man hos FOA også tillader medlemsberettigede ikke-medlemmer at stemme ved valget af tillidsrepræsentant.

Ønsker du selv at stille op som tillidsrepræsentant for en given fagforening, forudsætter det typisk et medlemskab heraf.

Vi anbefaler derfor at du vælger den overenskomstbærende fagforening, hvis du ønsker at engagere dig i et tillidshverv på din arbejdsplads.

#5 Dine behov

En sidste ting, som er værd at overveje, er dine behov og forventninger til fagforeningen. Ønsker du blot en fagforening, som kan hjælpe dig i en svær situation, kan gule fagforeninger typisk opfylde dine behov. Her finder du normalt også generelle råd og vejledninger, samt små almene kurser og workshops.
Ønsker du derimod en mere aktiv rolle i en faglig organisation, bør du melde dig ind i en fagligt afgrænset, overenskomstbærende fagforening. Her finder du også hjælp og vejledninger til dit specifikke fag, og du kan således dygtiggøre dig fagligt med hjælp fra din fagforening.