Netrådet.dk
    • Forbrug
      • Bredbånd
      • Fagforening & a-kasse
      • Telefoni
      • Underholdning
      • Webhosting
    • Guider
      • Arbejdsliv
      • Hjemmesider
      • Hverdagsliv
      • Lær at bruge IT
      • Sikkerhed
      • Værktøjer
    • Vidensbase
      • Forbrugeroplysning
      • Leksikon
      • Regler og love
      • Teknologi
    Netrådet.dk
    Arbejdsliv

    Hvordan laver man en god jobansøgning?

    By Thomas Hansen3. sep 2021
    Mand skriver jobansøgning på en bærbar computer
    Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvordan laver man en god jobansøgning? Vi ved at en veludført jobansøgning giver bedre chancer for at lande drømmejobbet, så det er vigtigt at du tænker over indholdet. Her finder du en række brugbare tips til at skrive en god, personlig jobansøgning.

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    • Start forfra – hver gang
    • Undersøg arbejdsgiveren
    • Brug dit foretrukne skriveprogram
    • Husk det gode layout
    • Billede i jobansøgning eller på CV’et?
    • Tips til en bedre jobansøgning

    Start forfra – hver gang

    Det er vigtigt, at du skræddersyr hver enkelt jobansøgning til et specifikt stillingsopslag. Visse elementer kan dog genbruges, og med vores gratis skabeloner til jobansøgning kan du nemt starte forfra hver gang.

    En rekrutteringsansvarlig vil hurtigt kunne fornemme, hvis du blot kopierer en jobansøgning og sender den rundt til flere virksomheder.

    Undersøg arbejdsgiveren

    Før du skriver din jobansøgning, bør du bruge lidt tid på at undersøge arbejdsgiveren. Find ud af hvad virksomheden sætter pris på, og besøg eventuelt adressen hvis muligt. I de fleste stillingsopslag vil du oftest kunne finde et telefonnummer, som du kan ringe på. Forbered gerne en liste med et par spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Det kan være spørgsmål ift. stillingen, der søges besat, eller arbejdspladsen som helhed.

    Det er vigtigt, at du ved præcist hvad virksomheden søger, så du kan udforme din jobansøgning efter dette.

    Brug dit foretrukne skriveprogram

    Det er ikke så vigtigt, hvilket skriveprogram du bruger. Du skal nemlig altid sende din jobansøgning som PDF-fil, så formatet ikke skrider. Alle gængse skriveprogrammer, såsom Microsoft Word og Google Docs, kan gemme jobansøgninger som PDF.

    Brug derfor dit foretrukne skriveprogram, og hold fokus på at skrive en god tekst.

    Husk det gode layout

    Et godt layout behøver ikke at  indeholde en masse sektioner, kolonner, tabeller eller andet. Faktisk er det bedre at bruge et helt simpelt layout, da det er nemmere at arbejde med.

    Brug en simpel skrifttype, som er let at læse, og pas på med at skrive lange afsnit. En mur af tekst kan tage pusten fra enhver, så brug gerne en punktopstilling for at bryde teksten lidt op. Vi anbefaler også at du bruger en god linjeafstand, og holder dig til under 100 bogstaver per linje. Når du bruger under 100 bogstaver per linje, bliver teksten lettere at læse. Brug gerne WordCounter til at tjekke antal bogstaver per linje.

    Billede i jobansøgning eller på CV’et?

    Vi kan se i Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2019, at arbejdsgiverne i højere grad screener dit billede, når du er i aldersgruppen 18-40 år. Faktisk svarer 17%, at billedet er et af de tre forhold, som de først kigger efter i et CV.

    Om du vil have billede i din jobansøgning er nok en smagssag. Hvis du synes at det er vigtigt eller relevant for din jobansøgning, kan du indsætte et billede. Vi anbefaler at du som minimum indsætter et billede i dit CV.

    Tips til en bedre jobansøgning

    Når du skal skrive en god jobansøgning, handler det først og fremmest om at gøre det kort og fokusere på de gode historier. Undgå flosklerne og brug eksempler fra det virkelige liv, så virksomheden får det bedste indtryk af dig.

    1.  Maks. én A4-side

    Din jobansøgning skal være kort og præcis. Husk på at virksomheden kan få op til 50 ansøgninger eller mere, og i gennemsnit bruges der kun 2-3 minutter på at skimme hver jobansøgning.

    Gør det derfor til en øvelse at begrænse dig mest muligt, og undlad alle overflødige ord.

    2. Tænk på dit sprogbrug

    Mange har tendens til at bruge ordene “Jeg”, “Mig”, “Mit”, når de skriver jobansøgninger. Sæt i stedet virksomhedens behov i fokus, ved at bruge “Du/I”, virksomhedens navn, branchens navn eller afdelingens navn.

    3. Spændende overskrift

    En overskrift er det første, øjnene ser, når jobansøgningen åbnes. Her skal du altså gøre dig umage, og huske at vække læserens nysgerrighed.

    4. Kort indledning

    En kort indledning kan bruges for at skærpe nysgerrigheden. Her kan du kort opridse højdepunkterne i jobansøgningen.

    5. Din motivation for at søge stillingen

    Du skal sælge dig selv, når du skriver en jobansøgning. Virksomheden skal vide præcist hvad de får ud af at ansætte dig, og det er vigtigt at du husker dette når du skriver jobansøgningen.

    6. Pas på gentagelser

    Dit CV giver et overblik over din erhvervserfaring og uddannelser. Undlad derfor at tale om dette i din jobansøgning, så den ikke blot bliver en gentagelse af dit CV.

    7. Vigtige kompetencer

    Det er en god idé at fremhæve 1-2 faglige og personlige kompetencer, og fortælle hvordan du vil bruge dem i det nye job. Sæt dig selv i virksomhedens sted, og tænk: Hvilke faglige og personlige kompetencer søger virksomheden, og hvordan kan jeg imødekomme dette?

    8. Brug eksempler fra det virkelige liv

    Det nytter ikke noget at skrive man er “pligtopfyldende”, “ambitiøs” eller “grundig”, hvis ikke man uddyber med eksempler fra det virkelige liv. Fortæl en god historie om hvorfor du f.eks. er pligtopfyldende, og hvordan virksomheden kan få gavn af dette.

    9. Gem og send altid i PDF-format

    Det er vigtigt, at du sender din jobansøgning i PDF-format. PDF er det eneste format, hvor layoutet ikke skrider hvis det åbnes i et andet program. Send derfor både jobansøgning, CV og andre dokumenter som PDF.

    Thomas Hansen
    • LinkedIn

    Thomas er ejer af Netrådet og ansvarshavende redaktør. Han har beskæftiget sig med online medier til forbrugere siden 2012, og har en bred ekspertise inden for IT- og teknologirelateret indhold. Han skriver også om arbejdsliv og privatøkonomi.

    Related Posts

    Kan man være medlem af a-kasse uden fagforening?

    10. feb 2022

    Dagpengesystemet – alt du skal vide om dagpenge

    10. feb 2022

    Hvorfor a-kasse som selvstændig?

    10. feb 2022

    Hvorfor skal man være medlem af en a-kasse?

    10. feb 2022

    Leave A Reply Cancel Reply

    Nyeste artikler

    Mobilt bredbånd med fri data? Her er 12 gode muligheder

    16. jan 2023

    Mobilabonnement med fri data: Her er de 10 billigste

    16. jan 2023

    Test: 8 bedste mobilabonnementer i Danmark

    16. jan 2023

    Midlertidigt internet – 5 gode og billige løsninger

    10. jan 2023

    En del af Klik1Media
    Tave Bonden 30B
    5550 Langeskov
    CVR: 40310886

    Start her
    • Forbrug
    • Guider
    • Vidensbase
    Information
    • Om os
    • Redaktionelle retningslinjer
    • Kontakt os
    • Privatlivspolitik
    © 2023 Netrådet.dk. Indhold må ikke gengives uden tilladelse.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.