Hvad betyder det når en kunde “handler i ond tro”, og hvornår kommer begrebet i brug? I denne artikel tager vi et kig på hvordan begrebet bruges i et forhold mellem privatkunde og butik/webshop, samt hvilke regler der gælder på området.
At handle i “ond tro” lyder værre end det er, og egentlig skal begrebet ikke tolkes som en ond gerning.
Begrebet dækker over købere, der holder på deres ret til at gennemføre en handel med sælgere, på trods af at tilbuddet tydeligvis er fejlagtigt og dette burde være forstået af køberen inden bestilling.
Men hvornår bør køberen indse at et tilbud er “for godt til at være sandt”, og hvordan defineres det at man handler i ond tro?
Alt er relativt
Der har været talrige sager omhandlende varer, som ved en fejl er blevet sat til salg til uhørt lave priser.
Nøgleordet her er uhørt. Hvis priserne aldrig har været så lave før, er dette første indikator på at der er sket en fejl. Hvis prisen endda er urealistisk lav, eksempelvis en tiendedel af varens normalpris, bekræfter det blot at der med stor sandsynlighed er sket en fejl. Holder du som køber på din ret til at gennemføre et sådant køb, kan det meget vel blive betegnet som “at handle i ond tro”.
Der er dog meget stor forskel på hvornår noget kan være en indlysende fejl, og der findes ikke noget facit. Det er i alle tilfælde en vurderingssag, og typisk er parterne ikke enige om udfaldet. Af samme grund ender nogle af de grelle sager typisk i aviserne, hvor kunderne føler sig ført bag lyset af tilbud der var “for gode til at være sande”.
Er det strafbart at handle i ond tro?
Nej. At handle i ond tro er udelukkende et begreb, der bruges til at definere hvornår en køber burde vide bedre og dermed ikke skal have lov til at købe en vare under de indgåede omstændigheder.
Typisk sker der det at en køber når at lægge varen i kurven (forudsat at det er en webshop), betale for den og modtager en bekræftelse på ordren via mail. Efterfølgende annulleres ordren blot, og typisk begrundes det med at der var en fejl i prisen eller annonceteksten.
Det er så op til køber om sagen skal prøves ved myndighederne, som så skal vurdere sagen og træffe afgørelse.
Eksempler på at handle i ond tro
Her er nogle konkrete eksempler på, hvornår man som køber handler i ond tro. Eksemplerne er vejledende, og tager ikke afsæt i specifikke/virkelige situationer.
- En bærbar computer er på tilbud til 10 kroner. Sat ned fra 10.000 kroner.
- En kaffemaskine er på tilbud til 1 krone. Sat ned fra 349 kroner.
- Køb 20 vaser – betal for én. Normalpris 500 kr. per vase.
Hvis man udnytter sådanne tilbud kan forretningen vurdere at man som køber handler i ond tro, da man burde vide at tilbudet er “usædvanligt godt”. Holder man efterfølgende på sin ret til at gennemføre købet, eksempelvis fordi en ordrebekræftelse er fremsendt, er forretningen i sin gode ret til at annullere handlen.
Hvad med knaldtilbud, åbningstilbud, oprydningsudsalg?
Det kan være en skærpende omstændighed, hvis forretningen i sit markedsføringsmateriale reklamerer med “knaldtilbud”, “timetilbud”, “åbningstilbud”, “oprydningsudsalg”, “rabatter på 20-90%”, m.fl.
Dette tager myndighederne normalt med i en individuel vurdering, og det kan påvirke sagens udfald til købers fordel, hvis markedsføringsmaterialet indeholder slagord i stil med ovennævnte.
Disse signalerer nemlig at der netop ER tale om uhørt lave priser, og som køber har man derfor større chance for at vinde en sådan sag selvom forretningen mener man har handlet i ond tro.
Her kan du klage eller stille spørgsmål
Hvis du ønsker at klage over en forretnings afgørelse i en sag om varens pris eller markedsføringen af denne, skal du tage kontakt til Forbrugerombudsmanden. Her kan du indsende en klage, som den rette myndighed efterfølgende behandler for dig.
Det er normalt Forbrugerombudsmanden, der benyttes i sådanne sager og tvister mellem private kunder og erhvervsdrivende.
