Kviknet – komplet gennemgang

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Kviknet er en uafhængig, odenseansk internetudbyder. Her finder du mange forskellige abonnementer, og der er gode chancer for at de kan levere billigt bredbånd til din adresse. Kviknet samarbejder nemlig med en bred vifte af selskaber, inklusiv TDC og landets største fiberselskaber, hvilket gør dem i stand til at nå ud til størstedelen af landets husstande.

Hos Kviknet finder du også en række tilkøbsmuligheder, som er velegnede for den mere avancerede bruger.

Står du på falderebet til at vælge Kviknet, og er du i tvivl om det er det bedste valg? Vi sætter i denne artikel fokus på Kviknet, så du kan blive klædt på til at træffe den rette beslutning.

Bedste abonnementer fra Kviknet

Kviknet tilbyder bredbåndsforbindelser til de fleste danske adresser, og kan levere via alle fastnet teknologier. 

Vi har gennemgået udvalget på en række vilkårlige adresser, og herunder har vi samlet de bedste abonnementer fra Kviknet.

Priser og abonnementer herunder er opdateret den 29. marts 2021.

Bredbånd via fibernettet

Tjek adresse her

  • Op til 1000/1000 Mbit
  • Fra 299 kr./md.
  • 6 mdr. binding

Har du mulighed for at få fiberbredbånd, anbefaler vi at du vælger denne løsning. Her får du en hurtig og stabil forbindelse, der kan trække hele familiens samlede internetforbrug.

Bredbånd via kabel-TV nettet

Tjek adresse her

  • Op til 300/50 Mbit
  • Fra 199 kr./md.
  • 6 mdr. binding

Er fiber ikke en mulighed, anbefaler vi i stedet at du vælger bredbånd via kabel-TV nettet. Her kan du stadig få en hurtig forbindelse, men dog kan der opstå flaskehalse i perioder med meget trafik på netværket.

Bredbånd via telefonstikket

Tjek adresse her

  • Op til 100/35 Mbit
  • Fra 219 kr./md.
  • 6 mdr. binding

Hvis du insisterer på at få fastnet bredbånd og mobilt bredbånd er udelukket, er bredbånd via telefonstikket den sidste mulighed du bør overveje. Hastigheden er ikke altid særlig høj, og stabiliteten kan svinge meget fra område til område.

Fordele

  • Højt specialiseret internetudbyder, der udelukkende beskæftiger sig med fastnet bredbånd og levering af dette til husstande over hele landet.
  • Nemt og enkelt at finde det rette abonnement hos Kviknet. Der er nemlig ikke en hel masse tilkøbsmuligheder og bonusprogrammer, som du bliver bedt om at tage stilling til.
  • Du kan selv vælge trådløst udstyr til eller fra. Normalt sender teleselskaberne ellers bare noget standardudstyr til din adresse, som kun er til låns og som du forventes at returnere efterfølgende.
  • Hurtige og præcise adresseopslag, som viser dig mulighederne på få sekunder.
  • Dedikeret underside med driftstatus-meddelelser, så man nemt kan se status ved driftsforstyrrelser.

Ulemper

  • Ingen mulighed for at komme i telefonisk kontakt med Kviknets kundeservice i perioder med ekstra travlhed. Ej heller muligt at sende en besked via Facebook.
  • Hjemmeside fremstår en smule mangelfuld og “skrabet”, og det er svært at finde rundt i kundeservice-sektionen.
  • Intet samlet overblik over bredbåndspriser, hvilket gør det svært at sammenligne priser på tværs af forskellige teknologier og dækningsområder.

Alternative udbydere

Kviknet har et godt udvalg af abonnementer, der dækker lidt af hvert. Prismæssigt kan de også sagtens være med blandt markedets billigste, men derfor er det stadig en god idé at undersøge mulighederne før du binder dig til et abonnement i 6 måneder.

Vi har derfor samlet de bedste alternativer til Kviknet herunder, så du får et overblik over dine muligheder.

Bredbånd

UdbyderInfoPriser
FastspeedOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV eller fiber, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
HiperOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
TelenorOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, ingen binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 249 kr.)

Mobilt bredbånd

UdbyderInfoPriser
OisterFra 6 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
CBB MobilFra 100 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 159 kr./md. »
(Min. 159 kr.)
DukaFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan lejes, ingen binding.Fra 79 kr./md. »
(Min. 79 kr.)
3 MobilFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 120 kr./md. »
(Min. 220 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Vilkår hos Kviknet

Før du opretter et nyt abonnement hos Kviknet, anbefales det at undersøge vilkår og betingelser. Særligt nogle enkelte vilkår er vigtige at kende, før du eventuelt binder dig i en længere periode.

Bindingsperiode

Hos Kviknet er der 6 måneders binding på alle abonnementer. Dette er normalt hos internetudbydere, da der typisk er flere omkostninger forbundet med at oprette nye kunder. Et halvt års uopsigelighed er derfor helt normalt, når du skal have nyt bredbåndsabonnement.

Opsigelsesvarsel

Du kan opsige dit abonnement med 30 dages varsel, og tidligst til datoen for bindingsperiodens ophør. Et opsigelsesvarsel på 30 dage er normalt, og betyder blot at du fortsat betaler for dit abonnement i mindst 30 dage før det ophører endeligt. 

Oprettelsespriser

Kviknet har i en længere periode tilbudt gratis oprettelse, hvilket i sagens natur lokker mange nye kunder til. Det er blevet mere normalt med fri oprettelse, særligt nu hvor konkurrencen blandt udbyderne er på et højt niveau.

Særlige tilbud hos Kviknet

Kviknet har ikke som sådan nogle særlige tilbud, da deres kerneprodukt er bredbånd uden en masse ekstra valgmuligheder. Du kan hos Kviknet vælge mellem følgende typer bredbånd:

Kviknet tilbyder internetforbindelser til næsten alle husstande i Danmark, men dine muligheder afhænger dog af hvilken infrastruktur du er koblet på.

Kundeservice hos Kviknet

Det er i perioder med ekstra travlhed ikke muligt at komme i kontakt med Kviknet telefonisk, og der er heller ikke mulighed for at kontakte dem via Facebook. De er dog generelt hurtige til at besvare e-mails, og reagerer normalt prompte på driftsforstyrrelser.

Der er et fint hjælpecenter med guides hos Kviknet, hvor du kan finde hjælp til forskellige problemstillinger.

På hjemmesiden kan det være lidt svært at finde vej til kontaktformularen, da Kviknet gerne vil have at man ser på deres hjælpecenter først. Vi formoder at det er for at få kunderne til selv at finde svaret i én af hjælpe-artiklerne, men det gør også processen en smule forvirrende.

Anmeldelser – hvad siger kunderne om Kviknet?

Kviknet høster generelt positive anmeldelser på både Google og Trustpilot, men har på det seneste modtaget lidt kritiske røster på grund af lange leveringstider for nye kunder. Dette har selvfølgelig affødt en række kritiske bedømmelser, som alle omhandler lignende problemer.

Vi er lidt usikre på om det er hos Kviknet problemet ligger eller hos deres wholesale-partnere, da det ser ud til at forbindelserne generelt har voldt en smule problemer på det seneste.

Fakta om Kviknet

Hvem ejer Kviknet?

Kviknet ApS er en uafhængig internetudbyder med hovedkontor i Odense. De ejes med andre ord ikke af et større selskab, men styrer selv deres forretning.

Hvilke netværk bruger Kviknet?

Kviknet lejer sig ind på en lang række netværk over hele landet. Heriblandt TDC’s kobbernet og kabel-TV net, samt en lang række fibernet ejet af fiberselskaberne.

Tilbyder Kviknet samlerabatter?

Der tilbydes ingen samlerabatter hos Kviknet, men dette er heller ikke aktuelt da en husstand normalt kun har ét bredbåndsabonnement. Der kan dog til tider være tilbud på fri oprettelse.

Hvilke abonnementer tilbyder Kviknet?

Kviknet tilbyder alle former for fastnet bredbånd: Bredbånd via telefonstikket, bredbånd via kabel-TV nettet og bredbånd via fibernettet.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar