Må man dele billeder af andre på nettet?

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Retten til privatliv er uomtvistelig, og det kan have alvorlige konsekvenser hvis du deler private billeder uden vedkommendes samtykke. Særligt hvad angår krænkende eller seksuelle billeder af mindreårige, hvor konsekvenserne er vidtrækkende og straffen kan være særligt hård.

Som udgangspunkt må du ikke dele billeder af andre uden deres samtykke. Specielt ikke hvis billederne er taget i privat sammenhæng, ej heller selvom de er sendt til dig i en besked. Det vender vi tilbage til længere nede i denne artikel, hvor vi kortlægger reglerne for hvad man må dele af/om andre på nettet uden deres samtykke.

Sådan er reglerne for deling af billeder på nettet

Om deling af billeder på nettet skriver Datatilsynet følgende:

Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger. (…) De databeskyttelsesretlige regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling (offentliggørelse af billedet) lovligt kan finde sted.

Kilde: Datatilsynet

Se en række konkrete eksempler længere nede.

Datatilsynet ændrede i september 2019 praksis. Dette betød at man gik væk fra den klassiske skildring mellem portræt – og situationsbilleder, som man har anvendt siden 2002.

Ændringen skyldes blandt andet den teknologiske og samfundsmæssige udvikling gennem de seneste to årtier. Afgrænsningen mellem portræt- og situationsbilleder har vist sig at være uklar, hvilket måske særligt skyldes bedre kameraer i smartphones og flittig brug af disse i mange forskellige henseender.

Datatilsynet har derfor ændret praksis således, at der ikke længere sondres mellem portræt- og situationsbilleder. I stedet vil spørgsmålet om billedet kan offentliggøres på nettet eller ej bero på en vurdering af billedet som helhed, dets karakter, samt formålet med offentliggørelsen. Det er den dataansvarliges pligt at vurdere dette før offentliggørelse.

Du er dataansvarlig, når du deler billeder af andre

Hvis du deler billeder som indeholder genkendelige personer, betragtes det som nævnt som en behandling af personoplysninger. Dette betyder at du indtager en rolle som dataansvarlig, og at du derfor er personligt ansvarlig for at billedet deles på et legitimt grundlag som hverken udstille/krænker vedkommende eller sætte ham/hende i et dårligt lys.

Eksempler på billeder du gerne må dele (og hvilke du ikke må)

Hos Datatilsynet bringes i alt 6 eksempler på billeder, som du gerne må dele uden samtykke, samt billeder du ikke må dele uden samtykke. Herunder er eksemplerne:

Eksempler på billeder, du som udgangspunkt kan offentliggøre uden samtykke:

  • Billeder af publikum til et show/en koncert.
  • Billeder af besøgende i en zoologisk have, forlystelsespark, el.lign.
  • Billeder taget af en fritidsklubs/forenings udfoldelse af aktiviteter (begivenheder, kampe, m.m.)

Eksempler på billeder, du som udgangspunkt IKKE kan offentliggøre uden samtykke:

  • Billeder af besøgende på privat område (f.eks. hos lægen, i banken, i fitnesscenter el.lign.)
  • Billeder af besøgende på en bar, restaurant, diskotek el.lign.
  • Billeder af ansatte i en privat eller offentlig virksomhed.

Deling af krænkende billeder er ulovligt

I dag har de fleste et kamera i lommen, og der kan hurtigt tages billeder af uheldige eller uhensigtsmæssige situationer som efterfølgende spredes som en steppebrand på internettet. Særlige grove tilfælde inkluderer krænkelse af privatlivet og blufærdighedskrænkelse, hvor straffen i nogle situationer er særligt hård.

Hvis du sigtes og efterfølgende dømmes for at dele billeder, der krænker vedkommendes blufærdighed eller hvis du krænker vedkommendes privatliv, kan du straffes med fængsel i op til 4 år.

Læs herunder om strafferammerne for deling af billeder uden samtykke:

Du kan straffes med op til 2 års fængsel ved blufærdighedskrænkelse

Hvis du deler billeder af en anden personlig i situationer der krænker vedkommendes blufærdighed, kan du blive straffet med op til 2 års fængsel (§ 232).

Du kan straffes med op til 4 års fængsel hvis ofret er mindreårigt

Der tages særlige forbehold for deling af billeder og video med mindreårige under 15 år, hvor fængselsstraffen er op til 4 år (§ 232).

Du kan straffes med op til 6 måneders fængsel for krænkelse af privatliv

Hvis du uden tilladelse videregiver billeder eller meddelelser af/fra en anden persons privatliv, kan du straffes med op til 6 måneders fængsel (§ 264 d).

Forældre: Pas på de sociale medier

Det er i dag normalt at børn helt ned til 6-års alderen har deres egen mobiltelefon, da den fungerer mere som et underholdningsredskab end et værktøj til kommunikation.

På mobiltelefoner er typisk installeret en lang række apps, deriblandt sociale medier såsom Facebook, Messenger og lignende.

Det har med andre ord aldrig været nemmere for børn at være i direkte kontakt med hinanden, og det er ikke altid hensigtsmæssigt.

Slet de sociale medier fra mobiltelefonerne

Det er derfor en god idé at begrænse børnenes adgang til de sociale medier, indtil de når en alder hvor de er gamle nok. Facebook og Instagram tillader eksempelvis ikke børn under 13 år at oprette en profil, så dette er en god rettesnor at gå efter.

Sociale medier spreder billeder med lynets hast

Faren ved de sociale medier er at børnene ikke altid forstår brugen af dem eller måden hvorpå indhold deles. Det kan således have uoverskuelige konsekvenser for de involverede børn, hvis et billede pludselig deles offentligt. Dette findes der mange eksempler på, eksempelvis historien om Linea på 15 år, der fik delt billeder af sig selv på nettet.

Kilder:

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

27 kommentarer til “Må man dele billeder af andre på nettet?”

  1. Hvis en person anklager mig for at lægge billeder eller andet på nettet af hende, og jeg ikke har gjort det. Hvad gør jeg så. Anmelder hende for falske anklager. Kan man finde ud af hvem der har gjort det.

    Svar
    • Hej Ingelise,
      Det er aldrig rart at blive anklaget for noget, man ikke har gjort. I Danmark er man heldigvis uskyldig til det modsatte er bevist, og bevisbyrden ligger altså ikke dig. Når du ikke har gjort det, har du ikke noget at frygte.
      Jeg kender desværre ikke kriterierne for at anmelde en person for falske anklager, så der skal du tage kontakt til en advokat. Det kan godt blive lidt omkostningsfuldt, så det er en god idé at overveje fordele/ulemper herved.
      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
  2. Skolernes deling af billeder med skoleelever på ekskursioner på de sociale medier, børn under 15 år og uden forældre samtykke eller hvor forældre decideret har sagt nej til at give deres samtykke

    Hvordan skal forældre forholde sig til det?

    Hvem bestemmer her? Forældrene eller kommunerne?

    Svar
    • Hej Josephine,

      Det er et godt spørgsmål, som der desværre ikke findet et ja/nej-svar på. Skolernes fælles platform, Aula, indsamler kun samtykker for brug af portrætbilleder.

      Herunder gengives en bid af samtykkeerklæringen for visning på institutionens hjemmeside(r):

      Svarer du ja til dette samtykke, betyder det, at portrætbilleder, -videoer og -lydfiler, hvorpå dit barn er genkendelig og tagget, må deles på institutionens hjemmeside(r).

      Kilde: Aula

      Generelle billeder fra eksempelvis ekskursioner kan således være undtagede. Hertil skriver Datatilsynet følgende:

      Ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed. Alderen på personen på billedet skal i den forbindelse også tages i betragtning. Overvej derfor altid, hvilke eventuelle indvirkninger eller konsekvenser en offentliggørelse af billedet kan have for de personer, der er på billedet.

      Datatilsynet skriver dog også:

      Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger. Det gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Et billede med genkendelige/identificerbare personer udgør således oplysninger om disse personer.

      Kilde

      Ud fra det jeg selv har læst, og uden at forholde mig til den specifikke sag, vil jeg mene der sker en overtrædelse af reglerne hvis/når skolen lægger billeder ud på offentlige medier af genkendelige personer. Særligt når billederne er af børn og unge. Hvis skolen tilmed bruger sociale medier som markedsføringskanal (og ikke kun info-kanal til forældre og andre med tilknytning til skolen), er det en særligt skærpende omstændighed.

      Er billeder af dit barn blevet delt af skolen på sociale medier uden dit samtykke kan du, ifølge Datatilsynet, klage til skolen og bede dem om at slette billederne. Bliver dette ikke imødekommet, kan du sende en klage til Datatilsynet her.

      Det blev et lidt langt svar, men jeg håber det var til hjælp.

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
      • Tak for svar Thomas
        Det er rart at få bekræftet det jeg selv havde konkluderet.
        Og en lille observation: jeg synes der er brug for en mere samfundskritisk tilgang til brugen af de sociale medier i stats- og kommune regi og de fagkompetencer der bør håndterer dette.

        De bedste sommer hilsner

      • Velbekomme, Josephine.
        Jeg er enig med dig, og synes eksempelvis slet ikke at folkeskoler bør have offentlig tilstedeværelse på sociale medier. Personale, forældre og elever med tilknytning til skolen kan jo passende bruge Aula, hvor rettigheder og privatliv er sikret. Skolerne kan så informere generelt via deres hjemmesider om f.eks. åbningstider, arrangementer, m.m.
        Det er problematisk, at kommercielle sociale medier i stigende omfang bruges som informations-organ for offentlige institutioner.
        Men det er naturligvis bare min mening 🙂

        Venlige sommerhilsner
        Thomas, Netrådet.dk

  3. Hej

    Statsministeren har d. 18. marts 2021 på sin facebook profil og på sin instagram profil delt et billede af hende selv i en klasse på Bavneskolen i Dalby.

    Det fremgår ikke at forældrene har givet tilsagn til at statsministeren eller socialdemokratiet måtte dele billeder af deres børn, men det må antages at en sådan indhentning af samtykker ikke har fundet sted.

    Opslaget kan ses på https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/

    Er det lovligt for en statsminister på den måde at dele billeder af børn på sin egen profil på de sociale medier, uden børnenes samtykke?

    Svar
    • Hej Kim,

      Det er faktisk et godt spørgsmål og en interessant sag, som jeg også selv har siddet og grublet over.

      Læser man det korte interview af Nick Larsen i BT, der med sin (nu berømte) finger tilkendegav sin holdning til statsministeren, lader det ikke til at klassen var ordentligt informeret om intentionen med billedet:
      https://www.bt.dk/samfund/nick-larsens-finger-gaar-viralt-jeg-anede-ikke-at-hun-lagde-billedet-op

      Jeg har desværre ikke et dybere kendskab til hvad der i den givne situation er aftalt (eller ikke aftalt), men i forhold til Datatilsynets tekst er der noget som peger i retning af at man ikke har foretaget en korrekt vurdering af billedet og dets karakter inden offentliggørelsen:
      https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet

      Jeg følger sagen, og redigerer denne kommentar hvis jeg støder på ny relevant information.

      Opdatering: Der skulle angiveligt være indhentet samtykke fra elevernes forældre forud for besøget i klassen. Er dette tilfældet, er offentliggørelsen af billedet helt legitimt.

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
      • Hej Thomas
        Gælder det også ældre klassebilleder, som feks er taget for 20 år siden, at de kun må lægges på nettet med samtykke fra dem der er på billedet?

      • Hej Charlotte,

        Godt spørgsmål. Jeg vil mene at det skal i samme kategori som deling af nutidige billeder, hvilket vil sige at du bør bede om samtykke først. Så længe personerne på billedet er genkendelige, er der tale om en behandling af personoplysninger.

        For en god ordens skyld har jeg sendt dit spørgsmål videre til Datatilsynet, og jeg opdaterer mit svar når jeg hører fra dem.

        Venlig hilsen
        Thomas, Netrådet.dk

  4. Min niece, som lige er fyldt 19 år, er konverteret til islam, og derfor begyndt at gå med tørklæde. Nu vil hun have min søster (hendes mor) til at slette de billeder, der gennem årene er blevet lagt ud af hende på facebook (bl.a. med synligt hår).

    Kan min niece med tilbagevirkende kraft kræve det? Eller har hendes mor ret til at beholde billederne, da de jo i sin tid blev delt med “tilsagn”?

    Vh Marie

    Svar
    • Hej Marie,

      Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg desværre ikke har fundet nogle konkrete svar på. Det bedste svar jeg kan give, er at et billede af en genkendelig person tæller som en personoplysning – og at din niece i så fald har ret til at tilbagekalde sit samtykke. Også selvom billedet i første omgang er lagt på Facebook med aktivt samtykke/tilsagn. Herefter er det så op til din søster, hvordan hun vil forholde sig til det tilbagekaldte samtykke.

      Jeg håber at mit svar er brugbart, og håber ligeledes at I finder en god og mindelig løsning.

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
      • Hej Thomas

        Tak for svar. Og for din medfølelse i en svær situation.

        Jeg kom til at tænke på, om min niece kan påberåbe sig, at det er en form for “blufærdighedskrænkelse”, at min søster har billederne liggende af hende på facebook, hvor man kan se hendes hår? Altså i henhold til straffeloven? Eller handler den paragraf kun om decideret seksuel blufærdighed?

        Vh Marie

      • Hej Marie,

        Det var så lidt. I forhold til om det kan opfattes som en blufærdighedskrænkelse, må jeg desværre være dig svar skyldig. Jeg fandt dog følgende skriv hos Hviid Advokater, der helt eller delvist bekræfter hvad du spørger om:
        https://hviidadvokater.dk/blufaerdighedskraenkelse/

        Ved strafferetslige spørgsmål kan jeg generelt anbefale at tage kontakt til en advokat, eventuelt gennem gratis retshjælp i dit lokalområde (jeg ved dog ikke om denne hjælp er begrænset p.t. pga. covid-19). Der vil man typisk kunne få svar på enkelte spørgsmål kvit og frit.

        Venlig hilsen
        Thomas, Netrådet.dk

      • Hvis Niecen selv har taget billederne, og sendt dem til andre der efterfølgende har delt dem, har hun ophavsretten til dem, og har derfor også ret til at kræve dem slettet såfremt der ikke er ikke er indgået en skriftlig aftale om at de må deles. Hvis i der i mod selv har taget billederne, og de ikke i almindeligvis forstand, som i følge den kultur der hersker i det pågældende land (Danmark) er tale om krænkende eller negativt udstillende billeder, så har hun ikke krav på at få dem slettet.

  5. Hej.
    Hvis et familiemedlem som ikke har kontakt til mit barn, deler billeder af mit barn på sociale medier, herunder Facebook, er det så tilladt?
    Kan jeg som forældremyndighedsindehaver gøre noget for at fjernet disse billeder?
    Billederne er portrætbilleder taget i natur mv.

    Svar
  6. Det er blevet ret normalt, at privatpersoner deler gamle skole- og portrætfotos i Facebookgrupper (hvoraf nogle har titusindvis af medlemmer) med en opfordring til, at andre medlemmer sætter navne på de afbillede personer. Er det ikke ulovligt, medmindre man har tilladelse fra hver enkelt person på billederne (og desuden har brugsrettigheder til billedet)? Der er jo ikke givet nogen form for tilladelse, og derudover fører opslagene til yderligere deling af persondata.

    Svar
    • Hej Jesper,

      Det er et godt spørgsmål. Datatilsynet bruger et udtryk kaldet “interesseafvejningsreglen”, som du kan læse nærmere om her:
      https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet

      Kort fortalt kan almindelige billeder udgives, hvis den dataansvarlige (= personen der udgiver billedet) har en legitim interesse i at offentliggøre billedet, og at det skønnes at den registreredes (= personen på billedet) ikke kan føle sig udstillet/udnyttet/krænket herved.

      Måske kan et gammelt klassefoto/portræt høre under disse regler, men som dataansvarlig skal man dog stadig sørge for at gøre sit bedste for f.eks. at honorere indsigelser fra personer der optræder på billederne.

      Det er med andre ord ikke helt ligetil, og det du beskriver ligger måske i en gråzone for hvad man må og ikke må. Om det generelt er ulovligt tør jeg ikke at svare på, her kræves der formentlig en helt konkret vurdering af en sagkyndig for at kunne skønne om der er tale om overtrædelse af straffeloven.

      Mht. ophavsret skriver Kulturministeriet følgende:

      Fotografiske billeder er beskyttet indtil 50 år efter udgangen af det år, hvor billedet blev fremstillet.

      Er der således tale om meget gamle klassefotos, kan de muligvis høre under denne regel.

      Jeg håber mit svar er til hjælp.

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
  7. Hej,

    Jeg har en privat pasningsordning ( dagpleje )
    Må jeg ligge stemningsbilleder af børnene på facebook ?
    Forældrene har sagt ja.
    Altså ikke portræt billeder el lign men billeder som viser en aktivitet
    Mvh

    Svar
    • Hej Christina,

      Det er et godt spørgsmål, og desværre er de opdaterede regler relativt åbne for fortolkning.

      Jeg læser reglerne i Datatilsynets eksempel med “udfoldelse af aktiviteter” således, at der ikke kræves forudgående samtykke ved fotografering af f.eks. turneringskampe, loppemarkeder, oprydningsdage, m.m. – altså ekstraordinære aktiviteter, som kun finder sted enkelte gange om året.

      Hvis du eksempelvis tager billeder af børnenes hverdag og lægger dem på en Facebookside eller i en gruppe, vil jeg anbefale at indhente et skriftligt samtykke fra forældrene – eksempelvis et papir som de underskriver eller en mail som de besvarer. Så har du gjort alt hvad du kunne for at opfylde reglerne, og forældrene er godt informerede om billederne.

      Vær opmærksom på at et sådant samtykke til hver en tid må tilbagekaldes, og du skal som udgangspunkt imødekomme en sådan anmodning.

      Jeg håber mit svar var til hjælp.

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
  8. hej jeg har 2 børn som er i plejefamilie og på den skole de går på bliver der delt billeder af dem på en lukket gruppe vi som forældre ikke har haft kendskab til, vi er ikke selv medlem af gruppen.
    begge børn er under 18 og vi har forældremyndigheden.
    må skolen gerne dele disse billeder uden samtykke

    Svar
    • Hej Jonas,

      Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål.
      Datatilsynet har opdateret deres retningslinjer for nyligt, og de skriver blandt andet:

      Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger.

      Datatilsynet uddyber desuden at der skal være et legitimt grundlag for at offentliggøre billederne uden forældres/børns vidende, og giver disse eksempler:

      Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:

      – Billeder af publikum til en koncert
      – Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende
      – Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter

      Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:

      – Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende.
      – Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende.
      – Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed

      Kilde

      Nu ved jeg ikke præcist hvilken slags billeder der deles af jeres børn eller i hvilken slags gruppe, men hvis det f.eks. er en Facebook-gruppe er administratoren dataansvarlig. Det er derfor gruppe-administratorens pligt at tilsikre, at billederne deles på et legitimt grundlag og at fotograferede børn og voksne er vidende herom.

      Da hver situation er en vurderingssag, opfordrer Datatilsynet først og fremmest til at man kontakter den dataansvarlige (f.eks. gruppe-administratoren på Facebook), og gør indsigelse mod offentliggørelse af billeder hvor ens egne børn optræder. Bliver denne indsigelse ikke imødekommet, kan du sende en klage til Datatilsynet på følgende side:

      Klag til Datatilsynet

      Du kan også kontakte Datatilsynet direkte via telefon ved spørgsmål her:

      Kontakt Datatilsynet

      Jeg håber at dette lange skriv er behjælpeligt, det er som nævnt ikke altid helt simpelt med disse sager 🙂

      Venlig hilsen
      Thomas, Netrådet.dk

      Svar
  9. Hej,

    Hvis billeder deles i en privat Facebookgruppe med stadig uden samtykke, hvilke regler gælder så?

    Mvh
    Dorte Marie

    Svar
    • Hej Dorte,

      Hvis billederne deles uden samtykke er der, afhængigt af billedernes karakter, tale om krænkelse af ophavsret og/eller krænkelse af retten til privatliv.

      Du skal derfor først og fremmest sikre dig dokumentation af overtrædelsen, hvilket i dette tilfælde vil sige screenshot og/eller videodokumentation af at billedet fremtræder i en privat Facebookgruppe.

      Dernæst skal du overveje hvad du efterfølgende vil gøre. Du kan eksempelvis anmelde opslaget hvor billederne indgår, du kan anmelde gruppen eller du kan indgive en politianmeldelse.

      Du kan eksempelvis også søge rådgivning omkring din specifikke situation hos Red Barnet, som tilbyder skriftlig eller telefonisk rådgivning omkring deling af billeder uden samtykke. Dette kan gøres her:
      https://redbarnet.dk/sletdet/

      Jeg håber det kan hjælpe dig videre.

      Venlig hilsen
      Thomas / Netrådet.dk

      Svar
  10. Hvis en person har taget billeder I vores hjem af os (uden egentlig at få lov) og de så også er lagt på hendes Facebook…hvad gør vi så ?

    Svar
    • Hej Henriette,

      Jeg beklager det sene svar.

      I den pågældende situation vil jeg mene, ud fra min personlige viden om emnet, at privatlivet krænkes når billeder taget under private forhold offentliggøres.

      Loven foreskriver følgende:

      “Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.”

      Mere info her:
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202516

      Du kan gøre indsigelse til personen direkte og lade hende/ham vide at billederne er delt uden jeres samtykke, eller du kan klage til Datatilsynet – se denne vejledning:
      https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datatilsynet/

      Jeg håber det kan hjælpe dig videre.

      Vh.

      Thomas, Netrådet.dk

      Svar

Skriv en kommentar