Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer vores daglige drift. Vi håber du finder indholdet brugbart, og hører gerne din mening i kommentarfeltet nederst.
Nets advarer: Ny fupmail-epidemi under opsejling
Svindlere bruger i disse dage nogle særdeles udspekulerede kneb, for at franarre dig dine penge. Det ses i ny epidemi af fupmails, der stadig ser mere og mere ægte ud.
Svindlere bruger i disse dage nogle særdeles udspekulerede kneb, for at franarre dig dine penge. Det ses i ny epidemi af fupmails, der stadig ser mere og mere ægte ud.
Der er endnu engang et rekord stort antal fupmails i omløb, som på den ene eller den anden måde advarer dig om at noget er galt. Der kræves en øjeblikkelig handling fra din side af, og typisk skal du “bekræfte” dine konto- og kortoplysninger, for at undgå at din bankkonto eller dit betalingskort lukkes.
Kender svindlerne mit kortnummer?
I de mange udsendte e-mails nævnes et kortnummer i stil med 4571-xxxx-xxxx-xxxx, hvilket leder modtageren til at tro at de kender hele kortnummeret. Det er jo normalt at dele af kortnummeret er censureret af sikkerhedsmæssige årsager, tænker de fleste nok.
Men de første fire cifre er ens for alle kort, og 4571 er blot typenummeret for alle Visa/Dankort, som er det mest benyttede betalingskort i Danmark. På den måde kan svindlerne narre modtageren til at tro at beskeden er reel.
Ignorer sådanne henvendelser
Henvendelser, som anmoder dig om at foretage en bestemt handling via et link, bør altid ignoreres. Og er du i tvivl, skal du hellere selv tage kontakt til Nets via deres offentligt tilgængelige muligheder angivet på deres hjemmeside.
Der er ikke noget farligt ved at have sådanne beskeder liggende i din indbakke, men undgå at klikke på links eller downloade eventuelle vedhæftede filer.
Reelle virksomheder kender dit navn, kundenummer, m.m.
Når du modtager en ægte besked fra eksempelvis Nets, indledes beskeden typisk med “Kære” eller “Hej”, efterfulgt af dit fulde navn (eller virksomhedens navn).
Der er normalt ikke nogen knapper eller links i disse e-mails, netop fordi man ønsker at undlade at “lære” folk at klikke på disse. Typisk er sådanne beskeder således bare notifikationer, som beder dig være opmærksom på noget bestemt – og du skal så selv gå ind på den pågældende hjemmeside og foretage eventuelle handlinger.
Læs også: Sådan spotter du en fupmail
