Sådan spotter du fake news

Fake news er ikke i sig selv et nyt fænomen, men begrebet er i de senere år blevet alment kendt grundet det store fokus der har været på netop dette.

Udbredelsen af fake news er da også steget markant i takt med at flere og flere dele-venlige platforme er skudt i vejret. Deriblandt Facebook, Instagram, YouTube, Twitter og mange flere. Det er med andre ord blevet lettere end nogensinde at dele nyheder, som udadtil ser troværdige ud. Men kigger man efter, er der risiko for at man er blevet snydt af falske artikler eller utroværdige kilder.

I denne guide bliver du klædt på til at spotte fake news og forholde dig kritisk til alt hvad du læser på internettet.

De sociale medier: Fødested for fake news

Sociale medier såsom Facebook, Instagram og Twitter er nogle af de største fødesteder for fake news. Det skyldes ikke mindst at platformene er bygget op omkring deling af indhold mellem brugere, men også det faktum at det er nemt at forfalske nyhedsartikler så de fremstår som værende afsendt af rigtige medier.

I tidens løb er mange af de rigtige medier blevet kopieret, heriblandt:

  • Ekstra Bladet
  • BT
  • TV2 Nyhederne
  • M.fl.

Typisk omhandler fake news nogle fantastiske historier om ekstreme vægttab, hurtig indtjening via kryptovaluta, vinderchancer ved gambling og lignende.

Det er ligeledes normalt at bruge et billede af en kendt person taget ud af kontekst, således at denne person fremstår som sandhedsvidne for de falske påstande.

Det anbefales derfor altid at være ekstra påpasselig med artikler og andet indhold, der deles via sociale medier.

YouTube: Alles talerør

YouTube er folkets talerør, og ligeledes fødestedet for mange fake news og rygter.

Fordelen ved YouTube er at ordet er frit, men ligeledes kan det så også betyde at de mange påstande kun dokumenteres med enkelte tvivlsomme kilder – eller slet ikke dokumenteres overhovedet.

Vær derfor altid særligt påpasselig med at behandle påstande fra YouTube-videoer som var de virkelige, og afprøv dem altid ved at gennemgå flere uafhængige medier.

Sådan spotter du falsk indhold

Det er nemt at spotte falsk indhold (fake news, falske sider m.fl.), når du ved hvad du skal kigge efter.

Her finder du en række gode råd til hvad du skal kigge efter, hvis noget virker “for godt” til at være sandt.

  1. Gør artiklen brug af sandhedsvidner, f.eks. en kendt person?
    Hvis ja, kan du med fordel undersøge om denne kendte person faktisk står ved påstandene fremsat i artiklen/videoen.
  2. Er du kommet til indholdet via et link fra f.eks. Facebook, og ligner hjemmesiden en troværdig nyhedsside?
    Hvis ja, kan du tjekke om hjemmesidens adresse stemmer overens med den viste nyhedsside. F.eks. skal TV2 Nyhederne findes på TV2.dk, Ekstra Bladet findes på ekstrabladet.dk, osv.
  3. Er budskabet at få dig til at gøre noget bestemt?
    Hvis artiklen f.eks. omtaler emner såsom vægttab, kryptovaluta el.lign., og samtidig opfordrer dig til at klikke videre eller udfylde personoplysninger, skal du være påpasselig. Der er muligvis tale om fake news eller sider, der ikke er reelle.
  4. Er indholdet udtryk for skribentens egne holdninger, men “forklædt” som en nyhed?
    Flere medier gør brug af nyhedsartiklers troværdige udseende til at formidle egne politiske budskaber og holdninger. Dette er der i og for sig ikke noget galt i, men nyhedsartikler er normalt ikke farvede af politiske holdninger.

Pressenævnet: Se medlemmerne

Medlemmer af Pressenævnet skal blandt andet overholde reglerne for god presseskik, og det er ligeledes muligt at klage over omtale i tilmeldte medier.

Du kan således med fordel tjekke om et bestemt nyhedsmedie er medlem af Pressenævnet, da det vil kunne indikere om kilden er troværdig eller ej. Det skal dog ikke ses som et altoverskyggende tegn på om kilden er til at stole på, men blot én ud af flere indikatorer på den generelle troværdighed.

Se listen over tilmeldte medier hos Pressenævnet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *