Skader forbrug på nettet de fysiske butikker?

Et spørgsmål, som flere og flere stiller sig selv, er “hvorfor drejer så mange butikker nøglen om?”.

Problematikken er en smule mere kompleks end som så, men mange peger på e-handlen som den store synder.

Pengene flyttes i stadigt større omfang fra de fysiske butikker og over i netbutikkerne, hvilket understøttes af tal indsamlet af Danmarks Statistik.

Lokale butikker lider

Det er som regel de små lokale butikker, som drejer nøglen om først. Det er svært at lokke kunderne til og drive en rentabel forretning, når omkostningerne til bl.a. drift og indkøb skal gøres op.

De fleste kædebutikker trives dog stadig i et vist omfang, men det kan blandt andet skyldes at de har integreret nethandlen i deres organisation og dermed også er tilstede på internettet.

Og lige præcis dér kan nøglen til overlevelse findes: En kombination af nethandel og drift af fysisk butik.

Løsningsmulighed: Støt netbutikker med egne fysiske butikker

Ønsker man fortsat at kunne finde rigtige fysiske butikker i gågaderne, kan det være en idé at støtte dem som forbruger. Flere af disse butikker har heldigvis fået øjnene op for e-handel, og sælger ligeledes deres produkter online.

Det giver dig som forbruger nogle helt unikke muligheder for stadig at få den service du kender fra de fysiske butikker, samtidig med at du kan nyde godt af fordelene ved at shoppe på nettet.

Når du handler på nettet har du desuden andre typer af køberbeskyttelse, som du kan læse mere om hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *