Bør man være medlem af fagforening?

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Behøver man at være medlem af en fagforening? Spørgsmålet har mange nok stillet sig selv, når kontingentet trækkes hver tredje måned. I Danmark har vi fagforeningsfrihed, og du bestemmer selv om du vil være medlem eller ej. Vi har fundet alle de bedste argumenter for og imod medlemsskab af fagforeninger.

Derfor skal du være medlem af en fagforening

Der er mange gode grunde, der taler for at blive medlem af en fagforening. Hvis du er i tvivl om du skal være medlem af en fagforening eller ej, anbefaler vi at du bliver medlem af grundene vi gennemgår herunder.

  • Taler lønmodtagernes sag. Fagforeningerne samler lønmodtagerne, og varetager deres interesser. Det ses eksempelvis ved overenskomstforhandlinger, hvor fagforeningerne presser på for bedre arbejdsforhold og/eller højere løn.
  • Støtte og vejledning i svære situationer. Din fagforening er altid med dig, når du har det svært. Hvis du bliver mobbet, lider af stress eller føler dig udsat for unødig fare på arbejdspladsen, står fagforeningen til rådighed med hjælp og vejledning.
  • Mange kontante fordele. Størstedelen af alle fagforeninger har et stort fordelsprogram, som blandt andet giver adgang til billige forsikringer og masser af gode tilbud.
  • Kurser, netværksarrangementer, workshops og webinarer. Særligt i de traditionelle fagforeninger er det muligt at dygtiggøre sig fagligt, gennem et omfattende udbud af kurser og arrangementer. De gule fagforeninger tilbyder også forskellige kurser m.m., men de er typisk rettet mod jobsøgning eller generelle færdigheder.
  • Juridisk opbakning. Fagforeninger har jurister ansat, som kender reglerne for ansættelse, ferie, afskedigelse og meget mere. Føler du dig snydt af arbejdsgiveren, kan du kontakte fagforeningen og få juridisk bistand.
  • Hjælp til regler, vilkår og krav. Er du kommet i tvivl om dine rettigheder eller hvad en bestemt paragraf betyder for dig, kan fagforeningen hjælpe dig. De fleste fagforeninger har en hotline, der kan kontaktes når et spørgsmål melder sig.

Derfor skal du IKKE være medlem af en fagforening

Selvom mange ting taler for at være medlem af en fagforening, kan der også være enkelte gode grunde til ikke at lade sig organisere. Vi har undersøgt hvad folk mener om dette, og herunder er de mest populære grunde til ikke at blive medlem af en fagforening.

  • Det er for dyrt. Nogle fagforeninger er dyrere end andre, og nogle mennesker føler måske at pengene er bedre brugt på andre ting.
  • Medlemmer af traditionelle fagforeninger kan ende i en dyr konflikt. Hvis du udtages til strejke, er det ikke sikkert at fagforeningens strejkekasse dækker hele din løn. Bliver du lockoutet, kan du i nogle fagforeninger kun få dækket din løn via et lån.
  • Du deler ikke politiske fagforeningens politiske ideologier. Traditionelle fagforeninger har stærke holdninger til flere emner. Ikke alle er enige i denne dagsorden, og vælger måske at melde sig ud.
  • Din arbejdsplads har ikke en overenskomst. Måske har din arbejdsplads ikke en overenskomst, og måske er det blot en lille arbejdsplads med 2-3 ansatte. Her vil I som regel kunne løse problemerne indbyrdes, og en fagforening er derfor sjældent nødvendig.

Sådan er du stillet under konflikter på arbejdspladsen

På arbejdspladser med overenskomst er der altid en risiko for konflikt, hvis arbejdsgiveren og lønmodtagerne ikke kan nå til enighed om forholdene. Det kan føre til strejker eller lockouts, som i nogle tilfælde kan trække ud over længere tid.

Under overenskomstforhandlinger kan der også opstå konflikt, hvis forhandlingsparterne ikke kan nå til enighed om en aftale. Første kampskridt er typisk et varsel om strejke, men en lockout kan også komme på tale. Dette oplevede vi eksempelvis under det store lærer-lockout i 2013, som varede i over 20 dage.

Din fagforening spiller en vigtig rolle under konflikter, og det er vigtigt at kende dit ståsted i forskellige situationer. Vi gennemgår dem alle herunder.

Medlemmer af traditionelle fagforeninger

Hvis du eksempelvis er folkeskolelærer og medlem af Danmarks Lærerforening, kan du blive udtaget til en overenskomstmæssig strejke. Mens strejken står på, må du ikke møde på arbejde. I mellemtiden får du økonomisk godtgørelse fra strejkekassen. Godtgørelsen varierer fra fagforening til fagforening, men svarer normalt til højeste dagpengesats ved fuldtidsarbejde.

Som modsvar til en strejke kan arbejdsgiveren vælge at lockoute alle medlemmer af den overenskomstbærende fagforening. Under lockout må du ikke møde på arbejde, og du får heller ikke løn. Her kan fagforeningens strejkekasse igen træde til og hjælpe, men hos nogle fagforeninger er der blot tale om et rente- og gebyrfrit lån.

Medlemmer af gule fagforeninger

Som medlem af en gul fagforening skal du ikke strejke under en konflikt mellem forhandlingsparterne. I stedet skal du møde på arbejde som normalt, hvilket du selvfølgelig får din normale løn for.

Under disse omstændigheder må du kun udføre dine normale opgaver, og du må ikke tage overarbejde.

Skulle det ske at du ikke kan møde på arbejde under en konflikt, eksempelvis på grund af en fysisk blokade, kan den gule fagforening udbetale et beløb svarende til dagpengesatsen.

Ikke medlem af fagforening

Hvis du ikke er medlem af nogen fagforening, er du dårligt stillet under konflikt. Kan du ikke møde på arbejde af den ene eller den anden grund under en konflikt, får du ingen økonomisk godtgørelse. Ej heller selvom du eventuelt måtte stå i en a-kasse, da denne ikke må yde støtte under en konflikt.

Du har ingen ret eller pligt til at strejke, da du altså står udenfor konflikten. I denne situation skal du gøre arbejdsgiveren opmærksom på at du ikke er medlem af en fagforening, og derfor stiller din arbejdskraft til rådighed som normalt. Du har således ret til løn. I modsætning til medlemmer af gule fagforeninger, kan du dog ikke få hjælp hvis arbejdspladsen eksempelvis er lukket ned eller blokeret.

Skal du vælge gul eller traditionel fagforening?

Da vi har fagforeningsfrihed i Danmark, er det op til dig selv om du vil være medlem af den ene eller den anden fagforening. Mange vil måske vælge en gul fagforening fordi den er billigst, men det kan betale sig at kende forskellene på de gule og de traditionelle fagforeninger.

Vi gennemgår de vigtigste forskelle herunder.

Gule fagforeningerTraditionelle fagforeninger
KontingentCa. 70 – 150 kr./md.Ca. 400 – 600 kr./md.
Politisk uafhængighedJaJa, men engagerer sig dog ofte i politik på tværs af politiske skel
Forhandler overenskomsterSjældentOfte
Fokus på specifikke fagNejJa
Målrettet faglig sparringNejJa
Mulighed for at blive tillidsvalgt NejJa
Ret/pligt til at strejkeNejJa
Mulighed for konliktunderstøttelseKun ved blokade eller lockout (særlige betingelser gælder)Ja, ved overenskomstmæssig strejke (særlige betingelser gælder)

I Danmark har vi fagforeningsfrihed – eller hvad?

I Danmark har alle lønmodtagere fuld frihed til selv at vælge fagforening – eller fravælge den. Alligevel har vi i nyere tid hørt om sager, hvor medarbejdere er blevet presset til at lade sig organisere under bestemte forbund.

Dette var eksempelvis virkeligheden hos SAS Ground Handling i 2019, hvor en vikar måtte sygemelde sig ovenpå trusler og chikane fra sine kolleger. Sagen fik ekstra meget opmærksomhed i pressen, da der blandt andet eksisterede en lydoptagelse af hvordan chikanen og truslerne udfoldede sig.

Et andet eksempel finder vi fra begyndelsen af samme år, hvor Falck-reddere har følt sig presset til at vælge en bestemt fagforening. Hos Danish Crown har flere nyansatte også følt sig presset eller direkte tvunget til at vælge en bestemt fagforening.

Du skal holde på din ret til det frie valg

Hverken arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten, formænd eller næstformænd må presse dig til at vælge en bestemt fagforening. Du er i din frie ret til selv at vælge, om du synes du vil organiseres i en fagforening eller ej.

Et af de grundlæggende principper i vores samfund er foreningsfriheden, hvor valg af fagforening altså hører under (Grundlovens paragraf 78).

Hvis du på nogen måde føler dig presset til at melde dig ind i en bestemt fagforening (eller hvilken som helst fagforening), skal du først og fremmest gøre din arbejdsgiver opmærksom på det.

Er du eksempelvis medlem af en gul fagforening, kan du kontakte dem og bede om deres hjælp i den pågældende sag. De ved hvordan sådanne sager skal håndteres, og hjælper dig igennem forløbet på bedste vis.

Skal man tilmelde sig fagforening, a-kasse eller begge dele?

De fleste fagforeninger anbefaler, at du tilmelder dig både fagforening og a-kasse. Du kan dog selv vælge om du vil tilmeldes fagforening og a-kasse, eller om du kun ønsker en af delene.

Vi anbefaler, at du som minimum tilmelder dig a-kassen for at være sikret økonomisk hvis du bliver ledig. Cirka to millioner danske lønmodtagere er medlem af en a-kasse, og det er ikke uden grund. Den økonomiske godtgørelse ved ledighed er uundværlig for de fleste, da kontanthjælpen ikke rækker langt.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar