Taletidskort – overblik over ALLE slags taletidskort

SIM-kort sættes i smartphone

Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer vores daglige drift. Vi håber du finder indholdet brugbart, og hører gerne din mening i kommentarfeltet nederst.

Taletidskort uden løbende abonnement eksisterer stadig i vidt omfang, og kan både købes på nettet eller i butikker over hele landet. Du får dog adgang til flest funktioner hvis du køber på nettet, hvilket er en fordel hvis du har særlige ønsker eller behov.

Med taletidskort får du et forbrugsafregnet abonnement, hvor du normalt kun betaler for den mængde du bruger. Det kan være en fordel hvis dit forbrug er lavt eller du eksempelvis bare skal bruge et telefonnummer til en mindre forretning, men det kan også hurtigt blive dyrt hvis du bruger telefonen ofte.

Vi kigger her på de forskellige muligheder, og guider dig til de bedste taletidskort med alle de muligheder der findes på markedet.

Kan et taletidskort betale sig?

Det er længe siden at forbrugstaksterne har udviklet sig på taletidskort, og du betaler derfor en relativt høj pris for både tale, SMS/MMS og data.

Et taletidskort er derfor KUN værd at overveje til dig, der:

  • Har et meget lavt forbrug.
  • Kun bruger mobilen til at ringe og sende SMS.
  • Ikke ønsker et abonnement.
  • Ikke ønsker at blive registreret hos en udbyder eller i telefonbøger.
  • Har et barn, som netop har fået sin første mobiltelefon.
  • Har udstyr, eksempelvis et alarmsystem, som kræver et taletidskort.

Hvis du som udgangspunkt forventer at tale et par timer hver måned, sende flere SMS’er og bruge data til læsning af nyheder/e-mails, kan det højst sandsynligt bedre betale sig at vælge et billigt mobilabonnement.

Se vores oversigt over de bedste mobilabonnementer, hvis du ønsker at se de bedste alternativer til taletidskort.

Bedste taletidskort med data

Som udgangspunkt har alle taletidskort mulighed for data, men priserne svinger markant og der er således stor forskel på hvad det vil koste dig at bruge data.

1. Oister

Med Oister Basic får du et billigt taletidskort, som kun koster dig en lav månedlig pris at have. Fordelen ved Oister Basic er at du kun betaler en meget lav pris for data, så hvis du bare skal læse nyheder og e-mails er det et godt valg.

2. CBB Mobil

CBB Mobil tilbyder et forbrugsafregnet abonnement, som de kalder CBB Basis. Det er et godt udgangspunkt hvis du har et abonnement der skal stå i dvale, og hvis du skal bruge data eller tale er prisen lav. Hvis dit forbrug stiger, kan du desuden nemt opgradere til en af deres pakker.

3. Lycamobile

Lycamobile er én af de udbydere der sælger SIM-kort i kiosker, på tankstationer og i supermarkeder over hele landet. De tilbyder taletidskort med data og/eller tale/SMS, så her har du altså mange forskellige valgmuligheder.

Bedste taletidskort uden abonnement

Taletidskort uden abonnement er et ideelt valg for dig der ikke ønsker at binde dig, men kun vil betale for det du bruger. Her er der desværre ikke mange muligheder, men vi har alligevel fundet nogle enkelte gode taletidskort som lever op til netop dette.

1. Oister Go!

Oister Go! er et specielt taletidskort tilbudt af Oister, hvor der ikke er et løbende abonnement men hvor du i stedet køber en startpakke i en butik og tanker dit nummer op med det beløb du måtte ønske.

2. OK Mobil Basis

OK Mobil tilbyder et Basis taletidskort, som ikke har en løbende pris. Den eneste betingelse er dog at du skal have et minimumsforbrug på blot 10 kroner om måneden, og du kan desuden nemt administrere det hele på deres hjemmeside.

3. Lycamobile

Lycamobile tilbyder et taletidskort, som kan købes i mange forskellige butikker. Her kan du også tanke taletid løbende, og der er intet abonnement. Du kan derfor have en mobiltelefon med tilhørende nummer, helt uden du behøver at have et abonnement.

Bedste taletidskort startpakker

Startpakker med taletidskort kan enten købes på nettet eller i butikker. Vælger du at købe i butikker, er det dog meget begrænset hvilke muligheder du har – men køber du på nettet, har du mange forskellige muligheder.

1. OK Mobil Basis

OK Mobil Basis er den perfekte startpakke for dig, der kan vente 1-2 hverdage på at modtage dit SIM-kort. Der er ikke nogen fast månedspris, og du skal blot bruge 10 kroner per måned for at opretholde dit telefonnummer. Hvis dit forbrug stiger, kan du nemt opgradere til en pakke med taletid og data inkluderet.

2. Nettalk Startpakke

Nettalk Startpakke kan købes i din lokale Netto-butik, og du får desuden et kort med så du kan optjene ekstra tale når du betaler for dine varer i Netto. Når du har købt startpakken i Netto, går du blot på nettet og vælger om du ønsker abonnement eller ej – det er også her, du kan indsætte penge til forbrug.

3. Oister Go!

Oister Go! er en startpakke, som du kan købe i butikker over hele landet. Du kan ligeledes købe ekstra taletid i butikker, eller tanke op på Oisters hjemmeside.

Med Oister Go! kan du derfor hurtigt komme i gang med et nyt nummer, og det er ligeledes nemt at tanke op når du har behov for det.

Bedste taletidskort til udlandstelefoni

Hvis du specifikt skal bruge et taletidskort til udlandstelefoni, er der ikke mange om buddet. Der er dog alligevel et par stykker, som vi viser dig herunder.

1. Lebara

Du kan købe Lebara taletidskort i de fleste kiosker og tankstationer rundt omkring i landet, og de benytter Telia-Telenors sammenlagte mobilnetværk i Danmark.

Hos Lebara kan du benytte taletidskortet til opkald og SMS til udlandet, og du har nemt overblik over priser til samtlige lande på deres hjemmeside. Det er således en ideel måde at ringe billigt til udlandet, hvis du måtte have brug for dette.

2. Lycamobile

Lycamobile tilbyder også billige taletidskort til udlandet, og de har desuden en lang række specifikke pakker der giver dig taletid til mange lande over hele verden.

Du kan nemt skaffe et Lycamobile taletidskort i din lokale kiosk eller på de fleste tankstationer, og når du har tanket penge på kortet kan du vælge akkurat hvad du ønsker at forbruge.

3. Alternativ: Skype

Der kan være penge at spare, hvis du ringer via Skype i stedet for et taletidskort, og her behøver du ikke at skaffe SIM-kort først. Du skal dog hele en mobiltelefon eller computer med internetforbindelse, da opkaldet til udlandet kommer til at foregå via nettet.

Hos Skype indsætter du et beløb, hvorefter du kan ringe til en hvilken som helst destination verden over.

Bedste taletidskort til børn

Der er mange gode grunde til at give mindre børn en telefon med taletidskort. Herfra kan de nemlig foretage korte opkald til mor og far, og du kan ligeledes komme i kontakt med dem. Et taletidskort er et ideelt valg til den simple telefon, som bare skal bruges til korte opkald indimellem.

Når du køber et taletidskort til børn på nettet, er det desuden muligt at begrænse hvordan det skal benyttes. Du kan blandt andet sætte en maksimal forbrugsgrænse, forbyde specifikke opkald, indholdstakserede tjenester, samt andre ting.

1. OK Mobil Basis

OK Mobil Basis er et taletidskort med en lav månedlig pris. Her skal der nemlig blot være et minimumsforbrug på 10 kroner per måned, og det er således et ideelt abonnement til børn og deres første mobiltelefon. Taletidskortet kan senere nemt opgraderes til en lille mobilpakke med taletid og data inkluderet, hvis dette ønskes.

2. Oister Basic

Oister Basic koster et lille månedligt gebyr, men til gengæld er priserne på både tale, data og SMS de laveste på markedet. Det er derfor et godt valg til børn, da de selv kan ringe eller skrive uden det koster mange penge.

Også hos Oister er det muligt at indstille forbrugsmulighederne, så abonnementet er sikkert og børnevenligt.

Hvis barnets behov stiger, har Oister desuden et par gode børne-abonnementer med tale og data inkluderet.

3. CBB Basis

CBB Basis er et godt valg for dem, der ønsker et let og simpelt taletidskort til børn. Prisen er lav, og der skal blot betales en overkommelig månedlig pris for at kunne bruge det.

Når barnets behov skifter, har CBB Mobil et godt og børnevenligt abonnement som inkluderer både tale og data.

Du kan selvfølgelig også administrere taletidskortet, så der ikke dukker overraskelser op på telefonregningen.

Bedste taletidskort uden registrering

Hvis du ønsker et taletidskort uden at registrere dig først, har du ikke mange muligheder. Det kan dog stadig lade sig gøre, men du skal købe i butikker i stedet for at købe på nettet. Herunder er et par muligheder, som du kan benytte dig af.

1. Oister Go!

Oister tilbyder et taletidskort, som sælges i forskellige butikker over hele landet. Du kan både købe en pakke med SIM-kort samt ekstra taletid i samme butikker, således at du nemt kommer i gang uden at skulle registrere dig med betalingsmidler, navn m.m. før du kan bruge din telefon.

2. Lycamobile

Lycamobile gør det ligeledes muligt at købe et taletidskort og taletid helt uden registrering, så du nemt kan få et telefonnummer og komme i gang med at foretage opkald. Taletidskort fra Lycamobile findes i de fleste kiosker og tankstationer landet over.

3. Lebara

Du kan få Lebara SIM-kort i de fleste butikker, og ligeledes tanke taletid uden forudgående registrering. Lebara er også et ideelt abonnement hvis du ofte ringer til udlandet, da der findes mange forskellige pakker til formålet.

Bedste taletidskort til alarmer, varmepumper, m.m.

Taletidskort, eller blot SIM-kort, bruges til forskelligt udstyr såsom alarmer, varmepumper og lignende. Ved at isætte et taletidskort kan du forbinde til dit udstyr via opkald eller SMS, og du kan ligeledes modtage notifikationer ved forskellige hændelser.

Hvis der eksempelvis går en tyverialarm i sommerhuset, kan du få besked herom på din telefon. Dette er smart, fordi du på denne måde altid kan “kommunikere” med dit udstyr uanset hvor du befinder dig i verden.

1. OK Mobil Basis

Hos OK Mobil får du landets billigste taletidskort. Minimumsgrænsen er på bare 10 kroner per måned, hvilket betyder at der ikke er en decideret månedspris men derimod forventes det blot at du bruger for mindst 10 kroner om måneden – og ellers vil der blot blive trukket et beløb op til 10 kroner.

Dette er et godt taletidskort til alarmer, men også til varmepumper og andet udstyr.

2. Greentel taletidskort til specifikt udstyr

Hos Greentel har man taget skridtet videre, og tilbyder derfor taletidskort til en lang række forskelligt udstyr. Du kan derfor vælge taletidskort til alarmer, til vildtkameraer, til varmepumpen, til markvandingsanlæg og meget andet. Allesammen med eller uden forbrug inkluderet i prisen.

Dette er nok den udbyder i landet, der dækker de fleste behov med deres forskellige taletidskort til udstyr.

3. CBB Basis

CBB Basis er et nyttigt taletidskort til alarmsystemet, varmepumpen eller lignende udstyr. Her får du et godt taletidskort med lave takster, således at du ikke ender med at bruge en formue på at opretholde kommunikationen med dit vigtigste udstyr i eller udenfor boligen.

Her kan du købe taletidskort

Hvis du står og mangler et taletidskort akut, er der mange forskellige muligheder. Start med at søge i din nærmeste kiosk eller på tankstationen, da du normalt kan få lidt af hvert der.

Hvis ikke du har heldet med dig der, kan vi anbefale at du prøver nogle af følgende muligheder:

  • Harald Nyborg (sælger bl.a. Oister Go!-taletidskort)
  • Elgiganten
  • Power
  • Expert
  • Foto- og telebutikker
  • Kiosker
  • Tankstationer
  • Togstationer
  • Turistinformationer
  • Grønthandlere

Hvis du i stedet ønsker et mobilabonnement kan den lokale YouSee-, Telia-, Telenor- eller 3-butik også hjælpe dig med at oprette et abonnement som fungerer øjeblikkeligt. Der skal du så blot være opmærksom på at du tegner et abonnement, og dermed ikke blot får et taletidskort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *