Sådan tjekker du om en hjemmeside er ægte og troværdig

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

Uanset om du søger informationer, nyheder eller skal købe en vare, kan du være uheldig at støde på en falsk hjemmeside eller webshop. Det kan betyde at du finder forkerte eller fejlfyldte informationer, men i værste fald risikerer du også at miste penge til svindlere på nettet.

Det er heldigvis muligt at gardere sig mod dette, ved at følge en række simple råd for sikker færdsel på nettet. Vi har samlet en række vigtige tips i denne artikel, som kan hjælpe dig med at fastslå om en hjemmeside er ægte og troværdig.

Tjek om et nyhedsmedie er ægte eller falsk

“Mads Mikkelsen er blevet milliarder med denne chokerende metode”. Lyder titlen bekendt? Denne, og mange andre, har floreret i opslag på sociale medier hvor svindlere forsøger at lokke dig til at investere i alt fra kryptovaluta til slankemidler.

Dette sker ofte under dække af at være ægte nyhedsmedier, såsom Berlingske eller Politiken, som bliver efterlignet på falske hjemmesider. Når du klikker dig videre fra et opslag på eksempelvis Facebook, ledes du videre til det falske nyhedsmedie som bringer den fantastiske historie samt lover guld og grønne skove til alle der har penge at investere.

Før du slår hul på sparegrisen og sender alle dine penge i hænderne på svindlere, anbefaler vi at du kigger på skemaet herunder. Skemaet indeholder en række tips til, hvordan du tjekker om du er landet på et ægte nyhedsmedie eller ej.

Er domænet ægte?www.dr.dk er et eksempel på et domæne. Et falsk nyhedsmedie vil ofte ligge på et suspekt domæne, der til forveksling ligner et ægte domæne. Eksempelvis “nyhederne.tv2danmark.com”.
Er artiklen velformuleret?Et alarmsignal kan være forkerte stavelser, dårlig tegnsætning, grammatiske fejl og lignende. Rigtige journalister kan også stave forkert indimellem, men det hører til sjældenhederne og vil typisk blive tilrettet senere.
Er nyhedsmediet tilmeldt Pressenævnet?Mange danske nyhedsmedier er tilmeldt Pressenævnet, og er dermed omfatter at rettigheder og pligter under medieansvarsloven.
Er der kontaktinformationer på hjemmesiden?Ægte hjemmesider af enhver art har normalt angivet kontaktoplysninger i bunden af hver side, eller i en dedikeret “kontakt os”-sektion. Du ved derfor hvem der står bag hjemmesiden, og kan frit tjekke om vedkommende eksisterer og om adressen er ægte.
Fungerer hjemmesiden uden fejl og mangler?Falske nyhedsmedier har normalt kun nogle få sider, som fungerer. Prøv derfor altid at klikke dig rundt på siden, for at se om de forskellige elementer fungerer korrekt.

Tjek om en webshop er ægte eller falsk

Når du shopper på nettet, kan du hurtigt ryge i en fælde og miste mange penge. Falske netbutikker eksisterer i vidt omfang, og opererer ofte fra udlandet. Svindlerne er dygtige, og kan ofte få en netbutik til at fremstå helt ægte og reel. Ofte kan det slet ikke ses at hjemmesiden har base i udlandet, da de er perfekt oversatte og stort set fejlfrie.

Vi anbefaler derfor altid at du laver et tjek af netbutikkens ægthed, inden du taster kortoplysninger og gennemfører et køb.

Brug skemaet herunder, hvis du vil undersøge om en bestemt webshop er ægte eller falsk.

Er webshoppen tilmeldt e-mærket?E-mærket har mere end 2500 medlemmer, og du på deres hjemmeside slå op om en webshop er tilmeldt eller ej. E-mærket tildeles kun ægte webshops, som opfylder en række særlige kriterier.
Har webshoppen et ægte CVR- eller VAT-nummer?Danske webshops har et CVR-nummer, og dette kan du slå op på Virk.dk. Webshops baseret i andre EU-lande har sædvandligvis også et moms- eller VAT-nummer, som du kan slå op på VIES.
Har webshoppen en fysisk adresse?En webshop skal gerne have en fysisk adresse angivet et sted på hjemmesiden. Ud fra denne kan du eksempelvis lave et opslag på Google og se om den faktisk findes på den angivne adresse.
Hvad siger anmeldelserne på Trustpilot og Google?De fleste webshops indsamler anmeldelser på blandt andet Trustpilot og Google. Hvis webshoppen har mange positive anmeldelser på tværs af forskellige platforme, er der stor chance for at du har et gøre med en ægte og troværdig webshop.
Har webshoppen dansktalende personale og profiler på sociale medier? En dansk webshop bør have dansktalende personale, som du kan komme i kontakt med via e-mail eller telefon. Aktive profiler på sociale medier er også et godt signal.

Tjek om en hvilken som helst hjemmeside er pålidelig

Der findes millioner af hjemmesider på nettet, og det er desværre ikke alle hjemmesider som har rent mel i posen. Det kan derfor være en god idé at tage alt med et gran salt og udvide en sund skepsis, før du tager oplysninger på nettet for gode varer.

Selvom en hjemmeside er ægte, kan den sagtens indeholde forkerte eller fejlagtige oplysninger. Det er derfor altid en god idé med en sund skepsis overfor nye hjemmesider, hvor du ikke på forhånd kender afsender.

I skemaet herunder finder du nogle tips til hvordan du generelt kan vurdere ægtheden af en hjemmeside og dens indhold.

Er påstande på hjemmesiden velunderbyggede?Rigtige, troværdige hjemmesider underbygger altid påstande med benævnelse af kilder eller ved at citere rigtige eksperter på området.
Er skribenten af artiklen en ægte person?På hjemmesider skal der gerne stå oplyst, hvem der har skrevet en bestemt artikel eller side. Du har således mulighed for at undersøge hvem personen er, og hvad han/hun har af ekspertise på området der skrives om.
Er der kontakt- og adresseoplysninger på hjemmesiden?Personer bag falske hjemmesider har sjældent en interesse i at blive opsøgt i privaten, hvorimod ægte hjemmesider som regel har en officiel adresse samt kontaktoplysninger såsom e-mail og telefonnnummer.
Har hjemmesiden generelt et godt ry?Hvis nyhedsmedier omtaler den pågældende hjemmeside og citerer den som troværdig kilde i artikler, er det normalt tegn på at hjemmesiden er til at stole på.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar