UnoTel – komplet gennemgang

ⓘ Netrådet er en uafhængig vidensportal. På denne side kan du se annoncelinks, som finansierer den daglige drift.

UnoTel lever et stille liv som teleselskab under Nuuday A/S, som er en TDC-ejet virksomhed. TDC opkøbte først 20 procent af UnoTel i 2007, og købte derefter resten af selskabet i 2009. Der er ikke som sådan sket meget med produkterne hos UnoTel, og de tilbyder da også kun bredbånd via telefonstikket med relativt lave hastigheder i forhold til konkurrerende udbydere.

Mobilt bredbånd og mobilabonnementer tilbydes også, og her ser pakkerne ud til at blive opdateret regelmæssigt. Spørgsmålet er så om det kan betale sig at vælge UnoTel, eller om der findes billigere og bedre alternativer på markedet?

Alt dette og meget mere tager vi et kig på i denne guide, hvor vi gennemgår en række af de vigtigste fordele og ulemper ved UnoTel.

Bedste abonnementer fra UnoTel

UnoTel tilbyder en meget bred vifte af abonnementer indenfor telefoni og bredbånd. Her kan du således både få mobilabonnementer, mobilt bredbånd, fastnet bredbånd, samt fastnet telefoni.

Bredbånd

Mobilabonnementer

  • UnoAll 20 timer
    20 timer + 30 GB data (EU 8 GB)
    149 kr./md.
    Ingen binding
    Bestil her
  • UnoAll Fri Tale
    Fri tale + 35 GB data (EU 10 GB)
    169 kr./md.
    Ingen binding
    Bestil her

Mobilt bredbånd

  • 10 GB (kun Danmark)
    99 kr./md.
    Ingen binding
    Bestil her
  • 200 GB (kun Danmark)
    249 kr./md.
    ingen binding
    Bestil her

Fordele

  • UnoTel tilbyder billigt, forbrugsafregnet fastnettelefoni. Det foregår via internettet, men fungerer på samme måde som via det gammeldags kobbernet.
  • Generelt tilbyder UnoTel mange løsninger, som er velegnede til personer med et mindre forbrug end gennemsnittet.
  • UnoTel kan også tilbyde erhvervstelefoni, og det endda til nogle relativt fornuftige priser.
  • På trods af at UnoTel er TDC-ejet, er der let adgang til kundeservice via e-mail og telefon. Du kan også sende en besked via Facebook.
  • UnoTel har et godt og detaljeret hjælpecenter på deres hjemmeside, hvor du kan finde vejledninger til lidt af hvert.
  • Hos UnoTel er der ingen binding på abonnementerne. Dette er en fordel, hvis du bare skal bruge et abonnement i en kortere periode.

Ulemper

  • UnoTel har ikke rigtigt fulgt med tiden, og som et resultat heraf er mange af deres abonnementer temmelig dyre. Det gælder både for deres mobilabonnementer, mobilt bredbånd og xDSL.
  • UnoTel tilbyder kun bredbånd via det gamle kobbernet, og hastighederne er i den meget lave ende. Til gengæld er prisen høj.
  • Vi kan ikke se at der følger en trådløs router med til xDSL-abonnementerne. Det betyder at du selv skal ud og anskaffe denne, hvilket hurtigt kan koste over 1000 kroner.
  • UnoTel er en del af TDC, og vi kunne godt frygte at kunder en dag bliver lagt over i enten TDC (erhverv) eller YouSee (privat). Dette er ikke nødvendigvis en ulempe i sig selv, men det kan betyde at du skal vælge produkter til eller fra.

Alternative udbydere

Før du vælger et abonnement fra UnoTel, anbefaler vi på det kraftigste at du undersøger alternativerne på markedet. UnoTel ser nemlig ikke rigtigt ud til at forny deres produkter, og mange af dem er således ude af trit med det nuværende marked.

Blandt de bedste alternativer finder du selskaber, der tilbyder billigere abonnementer med mere data og højere hastigheder. Vi anbefaler derfor at du tager et kig på mulighederne herunder, inden du træffer den endelige beslutning.

Mobilabonnementer

UdbyderInfoPriser
OisterFra 2 timer + 2 GB data (EU 2 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
DukaFri tale + fra 10 GB data (EU 10 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 99 kr./md. »
(Min. 99 kr.)
GreentelFra 2 timer + 2 GB data (EU 2 GB), gratis oprettelse, ingen binding.Fra 48 kr./md. »
(Min. 48 kr.)
CBB MobilFra 1 time + 1 GB data, gratis oprettelse, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Mobilt bredbånd

UdbyderInfoPriser
OisterFra 6 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
(Min. 49 kr.)
CBB MobilFra 100 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 159 kr./md. »
(Min. 159 kr.)
DukaFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan lejes, ingen binding.Fra 79 kr./md. »
(Min. 79 kr.)
3 MobilFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 120 kr./md. »
(Min. 220 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Bredbånd

UdbyderInfoPriser
KviknetOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 199 kr./md. »
(Min. pris 1.194 kr.)
FastspeedOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV eller fiber, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
HiperOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 1.494 kr.)
TelenorOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, ingen binding.Fra 249 kr./md. »
(Min. pris 249 kr.)
Priser og produkter er opdateret den 13. april 2021.

Vilkår hos UnoTel

Før du sætter underskriften på papiret, anbefaler vi at du læser det med småt. Vi har selvfølgelig gennemgået betingelserne hos UnoTel, og herunder har vi valgt at fremhæve en række vilkår som vi finder særligt vigtige for dig som kunde.

Bindingsperiode

  • Mobilabonnementer: Ingen binding.
  • Mobilt bredbånd: Ingen binding.
  • Fastnet bredbånd: Ingen binding.
  • Fastnettelefoni: Ingen binding.

Vi er en lille smule overraskede over dette, men hos UnoTel er der faktisk ingen binding på abonnementerne. Dette er en stor fordel for dig, der ikke ønsker en længere uopsigelighedsperiode. Når du ingen binding har på et abonnement, kan du til enhver tid nemt slippe ud af dit kundeforhold.

Opsigelsesvarsel

Igen er vi overraskede, for hos UnoTel er der ikke et opsigelsesvarsel på 30 dage eller mere som det ellers er tilfældet i andre TDC-ejede selskaber.

Hos UnoTel kan du derfor lynhurtigt komme ud af et abonnement igen, hvis du skulle fortryde eller blot ønsker at tegne et abonnement hos en anden udbyder.

Oprettelsesomkostninger

De fleste abonnementer kan oprettes helt gratis, men visse abonnementer forudsætter dog et oprettelsesgebyr på lige under 100 kroner. Dette er stadig overkommeligt, men alligevel en lille torn i øjet hvis du gerne vil i gang til så få penge som muligt.

EU roaming vilkår

Alle mobilabonnementer indeholder fri EU-roaming, på nær UnoForbrug som er forbrugsafregnet.

Det betyder at mobilabonnementerne kan medbringes til andre EU-lande, hvor du kan benytte den inkluderede taletid samt fri SMS/MMS som var du hjemme i Danmark. Der er også inkluderet en mængde data til brug i andre EU-lande.

Kundeservice hos UnoTel

Det er faktisk forbavsende nemt at finde kontaktoplysninger til UnoTel, og her kan du både skrive en e-mail direkte til kundeservice eller ringe dem op i åbningstiden.

UnoTel holder desværre lukket i weekenden, og telefoniske henvendelser kan kun foregå inden for almindelig arbejdstid. Det stiller selvfølgelig nogle krav til dig som kunde, men de fleste har alligevel næppe behov for at komme i kontakt med sit teleselskab i tide og utide.

UnoTel har også en besked-funktion på Facebook, men vi er lidt i tvivl om hvor aktive de er på de sociale medier. Deres Facebook-profil har allerede ligget stille i mere end et år, og i skrivende stund er seneste aktivitet fra 5. februar 2020.

Anmeldelser – hvad siger kunderne om UnoTel?

Anmeldelserne af UnoTel er blandede, og den gennemsnitlige bedømmelse ligger omkring middel. De fleste kunder er glade og tilfredse med deres abonnement, men blandt de kritiske anmeldelser finder vi også et par blinkende alarmknapper. Flere kunder føler sig eksempelvis dårligt behandlet af kundeservice, og klager desuden over at hjemmesiden er svær at finde rundt på.

Flere kunder påpeger også at priserne er i den høje ende, og at abonnementerne ikke længere synes at være tidssvarende.

Fakta om UnoTel

Hvem ejer UnoTel?

TDC startede med at købe en bid af UnoTel tilbage i 2007, og købte så de resterende 80 procent i 2009. Siden da har UnoTel levet et relativt stille liv, og vi kan se at UnoTel i dag drives i Nuuday A/S hvor Telmore og andre TDC-ejede selskaber også ligger.

Hvilke netværk bruger UnoTel?

UnoTel bruger TDC’s mobilnetværk samt kobbernet. Dette vil i manges øjne være positivt, men på bredbåndsområdet er det en mindre ulempe at UnoTel kun benytter det gamle kobbernet.

Tilbyder UnoTel samlerabatter?

Nej, der er ingen samlerabatter hos UnoTel. Priserne er som vist på hjemmesiden, og det er desværre ikke muligt at opnå rabatter hvis der samles flere abonnementer. Du kan måske forhandle dig til en bedre aftale, men dette er ikke garanteret på forhånd.

Hvilke abonnementer tilbyder UnoTel?

UnoTel tilbyder mobilabonnementer, mobilt bredbånd, fastnet bredbånd gennem telefonstikket samt fastnettelefoni.

Eksperter i IT, sikkerhed og telefoni

Netrådet.dk er en uafhængig vidensportal til private forbrugere. Alle undersøgelser og guides er udarbejdet med hjælp fra et erfarent panel af eksperter, samt et tilbundsgående researcharbejde.

Kontakt redaktionen: thomas @ klikhuset.dk

Skriv en kommentar