Sextortion – hvad er det?

Sextortion er en udspekuleret afpresningsmetode, som sendes via e-mail fra en anonym afsender. Det er typisk en spam-meddelelse, men mange narres til at tro den er ægte. Det er der desværre en helt særlig (og ganske alvorlig grund) til.

Sextortion er en sammentrækning af “sex” og “extortion”, og som navnet antyder er der tale om afpresning. Afsenderen påstår at være i besiddelse af videomateriale, som er skaffet ved at hacke sig ind på din computer og tænde for dit kamera mens du var igang med at tilfredsstille dig selv. Da “hackeren” påstår at være i besiddelse af dine login oplysninger, truer vedkommende med at sende din video til familie og venner via sociale netværk.

Betal med bitcoin

Der kræves en større sum penge overført til en specifik bitcoin wallet, som er et stykke kode hvortil kryptovalutaen skal sendes.

Hvis ikke du gør dette, vil videoen blive sendt til venner og familie.

Hvordan har “hackeren” fundet din e-mail?

Den påståede “hacker” vil have dig til at tro at vedkommende har adgang til din computer og alle dine oplysninger. Derfor er der typisk vedhæftet et kodeord i mailen, som skal forestille at være et af dine kodeord til en brugerkonto. Og her kan det være en smule skræmmende:

Kodeordet er i mange tilfælde ægte.

Dine brugeroplysninger er lækket

Grunden til at du modtager en sådan mail, er at “hackeren” har skaffet sig adgang til lister fundet på hackede hjemmesider. Mange hjemmesider er igennem tiden blevet hacket, og det har ført til enorme databrud.

“Hackeren” har fundet din e-mail og et kodeord fra et af disse angreb, og derfor er det muligt at udsende disse afpresningsmails med ægte kodeord indsat i teksten.

Google er din ven

Det er en kliché, men i dette tilfælde er Google faktisk en redning. Mange deler nemlig disse afpresningsmails på nettet, og du kan derfor se mange eksempler på mails der er nærmest identiske.

Indsæt blot et stykke tekst fra din mail i Googles søgemaskine, og der dukker højst sandsynligt flere andre eksempler op. Og selvom du ikke finder noget ved en Google søgning, er der ingen grund til bekymring. Husk blot at skifte alle dine kodeord, og brug evt. dette værktøj til at tjekke om dine konto oplysninger er lækkert i hacker angreb eller databrud.

Dette bekræfter blot at det er forsøg på phishing eller rent bluff, hvor formålet blot er at presse dig til at betale for at undgå risikoen.

Har “hackeren” mine personlige oplysninger?

For det meste nej. Vedkommende har dog muligvis et ægte kodeord, som du har brugt eller måske stadig bruger. Hvis du kan genkende det kodeord som vises i den omtalte e-mail, skal du øjeblikkeligt skifte dine login oplysninger på alle sider, hvor du anvender dette.

Var denne artikel en hjælp?

1
Relaterede artikler
0 kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *